Swipe horisontalt for at se alle emner
Energiforbrug og klimapåvirkning (§ 250 - § 298)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Bygningsreglementets vejledning om bygningers klimapåvirkning
For at kunne opgøre en bygnings samlede klimapåvirkning skal der knyttes miljødata til de forskellige bygningsdele og materialer, der indgår i bygningen. Miljødata indeholder informationer om klimapåvirkningen pr. enhed produkt, og udgør derfor et vigtigt element i en livscyklusvurdering.
Ved beregning af klimapåvirkningen skal der for hvert materiale, som indgår i bygningen, anvendes et datasæt fra BR18, bilag 2, tabel 7, eller data fra miljøvaredeklarationer (EPD’er). Hvis der anvendes EPD’er skal reglerne jf. § 297, stk. 6, følges.
Datagrundlaget, som fremgår af BR18, bilag 2, tabel 7, er generiske miljødata, baseret på gennemsnitsværdier for materialer, der anvendes i byggeri. Datasættet kan tilgås direkte på bygningsreglementets hjemmeside eller via dette link (nyt vindue).
Det er ikke muligt at anvende andet generisk data end det, der fremgår af BR18, bilag 2, tabel 7. Andet miljødata kan udelukkende komme fra miljøvaredeklarationer, jf. § 298, stk. 6. I det følgende
beskrives det, hvordan BR18, bilag 2, tabel 7, anvendes. Derudover gives der konkrete eksempler på, hvilket data og hvordan beregningen foretages, hvis ikke der findes et datasæt, der stemmer overens med det materiale, der anvendes i bygningen.
Tabellens opbygning og anvendelse
BR18, bilag 2, tabel 7, er opdelt i følgende kolonner:
- ID angiver et identifikationsnummer. Hver datalinje har et specifikt nummer, som der kan refereres til
- for nemmere kommunikation og orientering om datasæt. G angiver, at data stammer fra generisk data fra Ökobaudat, B angiver at data stammer fra branche EPD’er, og S angiver, at data angiver, standardværdier for installationer.
- Navn beskriver produktet/materialets navngivning;
- Den deklarerede faktor og enhed angiver den mængde og enhed, som klimapåvirkningen i de efterfølgende kolonner (global opvarmning, GWP), er udregnet på baggrund af.
- Massefaktor angiver produktets vægt (i kg) pr. deklareret enhed, som er nødvendig for eventuel omregning fra en enhed til en anden.
- Global opvarmning: Tabellen rummer fire kolonner, der angiver data for bidrag til klimapåvirkningen for hver af faserne A1-A3, C3, C4 og D i det omfang, det er relevant for det pågældende ID.
ID | Navn | Deklareret faktor | Deklareret enhed | Massefaktor | Global opvarmning, fase A1-A3 | Global opvarmning, fase C3 | Global opvarmning, fase C4 | Global opvarmning, fase D |
#G0984 | Glas 4 mm | 1 | m2 | 10 | 13,3289 | - | 0,163697 | - |
Tabel 5.1 Oversigt over opbygningen af BR18, bilag 2, tabel 7, med et eksempel for byggematerialet 4 mm glas.
I tabellen på bygningsreglementets hjemmeside indgår der for hvert produkt/materiale et link, hvor det er muligt at læse mere om datakilder. Tabellen kan også tilgås her (nyt vindue).
Valg af datasæt for et konkret materiale
Som beskrevet, skal der for hvert materiale, som indgår i bygningen, anvendes et datasæt fra BR18, bilag 2, tabel 7, eller miljøvaredeklarationer, jf. § 297, stk. 6. Hvis der for et konkret materiale ikke findes et generisk datasæt i tabellen eller en miljøvaredeklaration, skal der anvendes det generiske datasæt fra BR18, bilag 2, tabel 7, hvor materialesammensætning svarer bedst muligt til det pågældende materiale. Med materialesammensætning forstås de materialetyper og repræsentative mængder, der fremgår af tabellen for det konkrete materiale.
Hvis data for eksempel er angivet for en bygningsdel, sammensat af flere materialer, hvor sammensætningen af data afviger iht. den anvendte bygningsdel, kan det vurderes, om data vil være mere retvisende ved at sammensætte det af enkelte datasæt.
Der kan kun afviges fra datagrundlaget i BR18, bilag 2, tabel 7 i de tilfælde, hvor der anvendes miljøvaredeklarationer iht. EN15804 for specifikke produkter, jf. § 297, stk. 6.
For tekniske installationer kan opgørelsen af klimapåvirkning enten opgøres specifikt for de materialer og produkter, der anvendes, eller alternativt ved at anvende standardværdier for installationer, som vil gøre dokumentationen nemmere. Der er udviklet værdier for henholdsvis afløb, vand, samt varme, ventilation og køl. Disse værdier fremgår ligeledes af BR18, bilag 2, tabel 7.
Omregning af data ved ændring af enhed
Som det kan ses i BR18, bilag 2, tabel 7, er klimapåvirkningen angivet for produktet i en bestemt deklareret enhed.
Der er behov for at ændre enhed, hvis de oplysninger, man har om et materiale, er opgivet i andre enheder, end det der fremgår af datasættet. Hvis der bruges et beregningsværktøj til dokumentation om bygningens klimapåvirkning, kan det godt være, at værktøj har integreret omregningen af enhed.
Eksempler
Eksempel på omregning af enhed ved deklareret faktor på 1.000 kg
Der er brug for miljødata for de tagsten af beton, som anvendes i ens bygning. Klimapåvirkningen for datasættet #G0005 Tagsten, beton med en deklareret faktor på 1.000 med enheden kg og en massefaktor på 1, dvs. datasættet repræsenterer påvirkningen for 1.000 kg tagsten.
ID | Navn | Deklareret faktor | Deklareret enhed | Massefaktor | Global opvarmning, modul A1-A3 | Global opvarmning, modul C3 | Global opvarmning, modul C4 | Global opvarmning, modul D |
[kg pr. deklareret enhed] | [kg CO2-ækv.] pr. deklareret enhed | |||||||
#G0005 | Tagsten, beton | 1.000 | kg | 1 | 255,909 | - | 16,07 | -2,681 |
Hvis man anvender tagsten i en bygning og har mængden af tagsten i kg, skal GWP værdien derfor omregnes, så den angives pr. kg og ikke pr. 1.000 kg. Datasættet for tagstenene har en GWP for A1-A3 modulet på 255,909 kg CO2-ækvivalenter pr. den deklarerede faktor på 1.000 kg. Derfor ser regnestykket således ud:
GWP / Deklareret faktor / 1 Massefaktor
255,909 kg CO2-ækv./ 1.000 kg / 1 kg/kg = 0,255909 kg CO2-ækv./kg
Eksempel på omregning af enhed ved deklareret faktor m2
Datasættet #G0768 Stål, Varmgalvaniseret stålplade har en deklareret faktor på 1 med enheden m2 og en massefaktor på 5,72. GWP for A1-A3 modulet for dette datasæt kan beregnes som:
16,388 kg CO2-ækv./ 1 m2 / 5,72 kg/m2 = 2,865 kg CO2-ækv./kg
ID | Navn | Deklareret faktor | Deklareret enhed | Massefaktor |
Global opvarmning, modul A1-A3 |
Global opvarmning C3 | Global opvarmning, modul C4 | Global opvarmning D |
[kg pr. deklareret enhed] | [kg CO2-ækv.] pr. deklareret enhed | |||||||
#G0768 | Stål, Varmegalvaniseret stålplade | 1 | M2 | 5,72 | 16,3885 | - | #G0122 | G0122 |
Eksempel på anvendelse af standardværdier for tekniske installationer
Se et eksempel i vejledningen til bygningsdele afsnit 1.4 (nyt vindue).
Metode for opgørelse af klimapåvirkning ved en mængde råmateriale
Hvor det af BR18, bilag 2, tabel 6, fremgår, at bygningsdelene kan opgøres eventuelt som mængde råmateriale, kan miljødata findes ved at foretage en samlet opgørelse af det materiale, som indgår i bygningsdelene. Denne undtagelse er der behov for, da der på nuværende tidspunkt ikke findes generiske miljødata for alle produkter, som indgår i et byggeri.
Når et datagrundlag skal findes vha. mængde råmateriale, kan overordnet to scenarier og metoder være relevante:
- Materialesammensætningen kendes: her indhentes data om materialemængden og eventuelt indeholdte væsker og luftarter indhentes for det specifikke produkt.
- Materialesammensætningen er ikke tilgængelig: her vælges det primære materiale med den antagelsesvis største vægtandel i produktet.
Begge metoder medfører en række usikkerheder og vil undervurdere påvirkningen af produktet, hvorfor denne metode kun bør anvendes, hvis intet andet datasæt, jf. BR18, bilag 2, tabel 7, vurderes værende repræsentativ, og hvis der gives mulighed herfor, jf. BR18, bilag 2, tabel 6.
Eksempler
Eksempel på beregning af klimapåvirkning efter metoden for mængde råmateriale med kendt materialesammensætning
I en bygning anvendes et integreret komfortmodul til opvarmning, køling og ventilation i bygningen. Der findes ikke et datasæt i BR18, bilag 2, tabel 7, som syntes at repræsentere det anvendte produkt. Til gengæld fremgår det af BR18, bilag 2, tabel 6, at bygningsdelen kan opgøres efter metoden for mængde råmateriale. Derfor findes data ved at opgøre produktet vha. mængde råmateriale.
Beregning af klimapåvirkning af 1 stk. integreret komfortmodul til opvarmning, køling og ventilation starter med at finde databladet til produktet.
I databladet for det konkrete produktet er materialesammensætning oplyst med en samlet vægt på 22,6 kg. Materialesammensætningen er:
Materialesammensætning
Materiale | Mængde |
Galvaniseret stål | 18,2 kg |
Aluminium | 2,5 kg |
Kobber | 1,6 kg |
Plast | 0,2 kg |
Zink | 0,1 kg |
Af BR18, bilag 2, tabel 7, fremgår det, at datasættet for modul A1-3 for galvaniseret stål er opgjort i kvadratmeter og derfor er det først omregnet til kilogram efter ovenstående vejledning og eksempel for Eksempel på omregning af data ved ændring af enhed.
Datagrundlaget for materialerne omregnet til den samme funktionelle enhed på 1 kg
Materiale | ID | A1-3 | C3 | C4 | D | Funktionel enhed |
Galvaniseret stål | #G0768, #G0122 | 2,865 | 0,00068207 | -1,81062 | 1 kg | |
Aluminium | #G0333, #G0500 | 10,677 | - | 0,00068207 | -8,26778 | 1 kg |
Kobber | #0002 | 1,97 | - | 0,000949 | -0,733 | 1 kg |
Plast | #G0496 | 2,61984 | 3,22333 | - | -1,46545 | 1 kg |
Zink | #G0015, #G0122 | 2,09 | - | 0,00068207 | -1,81062 | 1 kg |
Det vil sige, at GWP for komfortmodulet, beregnet ud fra princippet om mængde råmateriale, er:
Beregning
Modul | Formel | Sum - kg CO2-ækv. |
A1-3 | 2,865 x 18,2 kg + 10,677 x 2,5 kg + 1,97 x 1,6 kg + 6,35686 x 0,2 kg + 2,09 x 0,1 kg | 84,207 |
C3 | 0,644666 x 0,2 + 0,0001844 x 0,1 | 0,645 |
C4 | 0,012413674 x 18,2 kg + 0,00170525 x 2,5 kg + 0,0015184 x 1,6 kg | 0,016 |
D | - (1,81062 x 18,2 kg + 8,26778 x 2,5 kg + 0,733 x 1,6 kg + 1,46545 x 0,2 kg + 1,81062 x 0,1 kg) | 14,087 |
Eksempel på beregning af klimapåvirkning efter metoden for mængde råmateriale uden kendt materialesammensætning
I en bygning installeres en kølebaffel. Der findes ikke et datasæt i BR18, bilag 2, tabel 7, som syntes at repræsentere det anvendte produkt, og produktets materialeopbygning og sammensætning kendes heller ikke. Derfor findes klimapåvirkningen vha. mængde råmateriale.
BR18, bilag 2, tabel 6, oplyser, at der kan anvendes miljødata til råmaterialerne. Databladet oplyser en samlet vægt på 24 kg uden vand, og at produktet består af en galvaniseret stålramme, aluminiumslameller og kobberrør. Materialernes vægtandele kendes ikke. Der findes dog oplysninger om vægtandele for et lignende produkt hos en anden producent, hvor galvaniseret stål har den største vægtandel. Det antages derfor, at galvaniseret stål er det primære materiale i nærværende produkt. Datasættet for galvaniseret stål er opgjort i kvadratmeter og omregnes derfor først til kilogram efter ovenstående vejledning.
Datagrundlag
Materiale | ID | A1-3 | C3 | C4 | D | Funktionel enhed |
Galvaniseret stål | #G0768, #G0122 |
2,865 | - | 0,00068207 | -1,81062 | 1 kg |
Beregning
Modul | Formel | Sum - Kg CO2-ækv. |
A1-3 | 2,865 x 24 kg | 68,76503 |
C3 | - | - |
C4 | 0,00068207 x 24 kg | 0,01637 |
D | -1,81062 x 24 kg | -43,4549 |