Vejledningen om byggesagsbehandling efter BR18 er revideret af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i juli 2018.

Opførelse af og tilbygninger til garager og carporte, der ikke er integrerede i den primære bebyggelse, samt udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, når bygningerne tilsammen har et areal på højst 50 m².	Bestemmelsen indebærer, at man har ret til at opføre i alt 50 m² sekundært byggeri på grunden uden ansøgning om byggetilladelse. Bestemmelsen omfatter dog ikke sekundært byggeri, der er integreret i den primære bygning, f.eks. en integreret garage, og det kræver derfor ansøgning om byggetilladelse at bygge en integreret garage. Når man opfører sekundært byggeri på sin grund uden ansøgning om byggetilladelse, er det vigtigt at være opmærksom på, at bygningen fortsat skal leve op til relevante bestemmelser i bygningsreglementet, herunder regler om byggeret i kapitel 8 og beregningsreglerne i kapitel 23. Hvis ikke byggeriet kan opføres indenfor byggeretten, skal der søges om byggetilladelse, hvorefter kommunalbestyrelsen skal foretage en helhedsvurdering af byggeriets samlede omfang og indvirkning på omgivelserne, og om byggeriet kan tilladelses. Ved opførelse af bebyggelse uden ansøgning om byggetilladelse har bygningsejeren ansvaret for at sikre, at anden lovgivning overholdes, f.eks. lokalplaner fastsat for det pågældende område. Læs mere i vejledning om opførelse af sekundær bebyggelse med et samlet areal på højst 50 m²
Ombygninger i garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende.	Der kan foretages ombygninger i allerede opført sekundært byggeri, også i integrerede bygninger. Det kan f.eks. være en carport, der ændres til en garage ved at sætte en port i. Disse ombygninger kan foretages uden ansøgning om byggetilladelse. Ombygningen må ikke medføre en anvendelsesændring, f.eks. en ombygning, hvor en garage inddrages i den primære bebyggelse og fremadrettet bruges til beboelse.
Ombygninger og forandringer i enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse. Ombygningen eller forandringen må ikke medføre en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet. En udvendig efterisolering på maksimalt 25 cm betragtes ikke som en udvidelse af etagearealet.	Der kan foretages ombygninger og andre forandringer i enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse, så længe der ikke sker en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet. Bestemmelsen omfatter vedligeholdelsesbyggearbejder, der er af betydning for energiforbruget i bygningen, f.eks. udskiftning af et vindue eller en installation, der er af betydning for energiforbruget, jf. byggelovens § 2, stk. 1, litra e. Bestemmelsen indebærer, at vedligeholdelsesbyggearbejder, der er af betydning for energiforbruget, skal leve op til relevante bestemmelser i bygningsreglementet, der er gældende på tidspunktet for byggearbejdet. Etablering af kælder anses for at være nybyggeri eller tilbygning og er ikke omfattet af ombygningsbestemmelsen.
Ombygninger og andre forandringer i andet eksisterende byggeri, som ikke ændrer eller påvirker de bærende konstruktioner, forudsætningerne for bygningens brandstrategi samt bygningens fælles installationer. Ombygningen eller forandringen må ikke medføre en væsentlig anvendelsesændring eller en udvidelse af etagearealet. For etagebyggeri, er det alene ombygninger og forandringer inden for den enkelte enhed, der er omfattet af bestemmelsen.	Bestemmelsen omfatter alene ombygninger og andre forandringer, der ikke medfører en udvidelse af etagearealet eller en væsentlig anvendelsesændring. Ombygningerne og forandringerne skal forsat opfylde de tekniske bestemmelser i reglementet, medmindre andet følger af § 6. Ombygninger i etagebyggeri, der påvirker bebyggelsens fælles installationer, herunder nyetablering af badeværelser eller ændringer i ventilationsanlægget, er ikke omfattet, og der skal derfor søges om byggetilladelse. En ændring af en erhvervsenhed til beboelse eller ændring af beboelse til erhverv er en væsentlig anvendelsesændring, der ikke er omfattet af bestemmelsen, og der skal derfor søges om byggetilladelse
Udendørs svømmebassiner og havepejse i tilknytning til enfamiliehuse, tofamiliehuse, dobbelthuse og sommerhuse.	Bygningsejeren er selv ansvarlig for, at det pågældende byggearbejde ikke udgør en fare, f.eks. i form af indhegning af et svømmebassin, der hindrer, at forbipasserende falder i.
Transportable konstruktioner, der opsættes og anvendes til brug for udførelsen af et byggearbejde, hvortil der er meddelt byggetilladelse, samt transportable konstruktioner, der opsættes i forbindelse med et byggearbejde til andre formål end selve udførelsen, herunder konstruktioner, hvori der udføres tegnestuearbejde, kontorarbejde eller lignende arbejde inden for den almindelige arbejdstid, der ikke er egentligt byggearbejde.	Bestemmelsen indebærer, at transportable konstruktioner, der opsættes til brug for udførelsen af byggearbejder er undtaget fra krav om ansøgning om byggetilladelse. Bestemmelsen omfatter f.eks. kraner, stilladser, skure og velfærdsforanstaltninger til brug i arbejdstiden samt konstruktioner til brug for byggeledelsen, der alene anvendes lejlighedsvist. De transportable konstruktioner må ikke anvendes til overnatning.
Opførelse af og om- og tilbygninger til campinghytter, mobilehomes og lignende, der er omfattet af campingreglementet.	Det er alene campinghytter, mobilehomes og lignende ferieboligformer som f.eks. trætophytter, der er omfattet af campingreglementet, der er undtaget fra byggesagsbehandling. Campinghytter, mobilehomes og lignende, der opstilles uden hjemmel i campingreglementet, må ikke opstilles uden ansøgning om byggetilladelse, jf. § 7. Campinghytter, mobilehomes og lignende sidestilles med sommerhuse i forhold til krav til energiforbrug, jf. kap. 11.
Opførelse af og om- og tilbygninger til kolonihavehuse, der er tilladt, og hvis størrelse og placering er fastlagt i en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration godkendt af en offentlig myndighed.	Bestemmelsen betyder, at hvis et kolonihavehus er tilladt i en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration, der er godkendt af en offentlig myndighed, kan det opføres uden ansøgning om byggetilladelse. Det er dog en betingelse, at kolonihavehusets størrelse og placering er fastlagt. Hvis ikke størrelse og placering følger af lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration, der er godkendt af en offentlig myndighed, skal der søges om byggetilladelse, inden der må ske opførelse af, om- eller tilbygning. Der vil dog kunne foretages ombygninger i kolonihavehuset uden byggetilladelse inden for rammerne af § 5, stk. 1, nr. 4. Kolonihavehuse er ligeledes undtaget fra en række tekniske bestemmelser efter § 6, stk. 1, nr. 4. Det betyder, at kolonihavehuse, der kan opstilles uden byggetilladelse efter § 5, stk. 1, nr. 10, alene skal leve op til krav om afløbsinstallationer i kapitel 8, krav om røgalarmanlæg i § 95, stk.1, nr. 14, krav om energiforsyningsanlæg i kapitel 16 og krav til vandinstallationer i kapitel 25. Der stilles ikke andre krav til kolonihavehuse i bygningsreglementet.
Opførelse af og om- og tilbygninger til teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester med et areal på højst 50 m².	Bestemmelsen indebærer, at der kan opføres teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester, når bygningerne har et areal på højst 50 m² pr. stk. Der kan ligeledes foretages ombygninger i allerede opførte bygninger, dog må ombygningerne ikke medføre, at bygningen bliver større end 50 m².
Udendørs anlæg til opbevaring af husdyrgødning, korn og foder samt tørringsanlæg for korn, frø og andre afgrøder.	Bestemmelsen omfatter gylletanke, gyllelaguner, møddingspladser, ensilagepladser, foderpladser, vaskepladser, siloer til korn- og foder- opbevaring og lign. De omfattede konstruktioner skal leve op til bygningsreglementets tekniske bestemmelser, ligesom der kan være anden lovgivning, der skal iagttages ved opførelsen.
Antennesystemer, der anvendes til radiokommunikation i elektroniske kommunikationsnet, jf. lov om elektroniske kommunikationsnet og tjenester, § 2, nr. 4 og 5, herunder radiofrekvens- eller kabelbaseret teleinfrastruktur.	Bestemmelsen omhandler alene antenner, der anvendes til radiokommunikation. Lov om elektroniske kommunikationsnet og tjenester definerer elektroniske kommunikationsnet som enhver form for radiofrekvens- eller kabelbaseret teleinfrastruktur, der anvendes til formidling af elektroniske kommunikationstjenester. Derudover er offentlige elektroniske kommunikationsnet defineret som elektroniske kommunikationsnet, der stilles til rådighed for en ikke på forhånd afgrænset kreds af slutbrugere eller udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller – tjenester. Som eksempler på antennesystemer i elektroniske kommunikationsnet kan nævnes offentlige mobilnet, SINE-nettet og til- hørende radiokæder. Bestemmelsen undtager ikke antenneejeren fra at indhente tilladelser, der er påkrævet i henhold til anden lovgivning, eksempelvis landzonetilladelse i henhold til planloven.
Master og antennesystemer omfattende antenner med tilhørende teknisk udstyr, herunder kabler, befæstelse, forstærkere, filtre, teknikhuse, -kabiner og –skabe, jording og microlinks til transmission, der anvendes til jernbanekommunikation.	Undtagelsen gælder alene anlægselementer, der indgår i signal- og radiokommunikationssystemer langs offentlige baner. Ved jernbanekommunikation forstås sikkerhedssamtaler mellem lokoførere og personalet i fjernstyringscentralerne, overførelse af sikkerhedsdata mellem togene og de faste anlæg, samt anden nødvendig kommunikation for at sikre jernbanens drift, herunder passagerinformation og rangering.
Konstruktioner og anlæg, som indeholder brugerbetjente funktioner, såsom IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende publikumsrettede servicefunktioner.	De pågældende konstruktioner og anlæg kan opføres uden ansøgning om byggetilladelse. Det er dog vigtigt særligt at være opmærksom på, at de pågældende konstruktioner og anlæg lever op til krav om tilgængelighed, så de kan tilgås af alle relevante brugere.
Anlæg med en lagerkapacitet af F-gas i tanke på indtil 1.200 gasoplagsenheder.	F-gasanlæg og F- gasstationer, hvis samlede oplag overstiger 100 m3 flydende gas, kræver godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven. For installation af F- gastanke henvises endvidere til bekendtgørelse om tekniske forskrifter for gasser. Der henvises endvidere til bekendtgørelse om anvendelse af trykbærende udstyr. Opstilling af F-gastanke er tillige omfattet af beredskabslovgivningen.

Der kan f.eks. være vedtaget en lokalplan i det område, hvor byggearbejdet ønskes udført, der er til hinder herfor, og hvor det ikke er muligt at opnå en dispensation fra lokalplanen til det ansøgte byggeri.

Der er en lang række love, der kan være relevante i forbindelse med byggesager, herunder:

• Lov om planlægning

• Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug

• Lov om naturbeskyttelse

• Lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer

• Lov om skove

• Lov om miljøbeskyttelse

• Lov om forurenet jord

• Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål mv.

• Lov om arbejdsmiljø

• Lov om offentlige veje

• Lov om private fællesveje

• Lov om sanering

• Lov om byfornyelse og udvikling af byer 

• Lov om varmeforsyning

• Lov om midlertidig regulering af boligforholdene

• Beredskabsloven

• Museumsloven

• Lov om vandforsyning

• Lov om fremme af energibesparelser i bygninger

Listen over lovgivning, som skal undersøges, er ikke udtømmende, og der kan være anden lovgivning, der ikke følger af ovenstående liste, men som ikke desto mindre er relevant i forbindelse med en konkret byggesag.

Kommunalbestyrelsen kan bede om dokumentation for anden lovgivning, hvis ikke det fremgår af ansøgningsmaterialet, f.eks. ved indretning af faste arbejdspladser. Det er bygningsejeren selv, der er ansvarlig for, at byggearbejdet er lovligt.

Er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre kontrol med et forhold af teknisk karakter i henhold til anden lovgivning, som f.eks. miljølovgivningen, arbejdsmiljølovgivningen, planlovgivningen mv., skal kommunalbestyrelsen fortsat udøve denne kontrolfunktion.

Dispensation

• Dokumentation til identifikation af den ejendom, bygning eller enhed, hvortil der søges om byggetilladelse. Det kan f.eks. være i form af matrikelbetegnelse, adgangsadresse, ejendomsnummer og etageangivelse. Kommunalbestyrelsen skal bruge dokumentationen for at kunne konstatere, hvor byggearbejdet ønskes udført. Denne dokumentation er ikke genstand for selvstændig behandling af kommunalbestyrelsen, men den er afgørende for kommunalbestyrelsens identifikation af sagen, og det er derfor afgørende, at den er fyldestgørende ved ansøgning.

• Oplysninger til identifikation af det arbejde, der udføres, herunder eksempelvis tegningsmateriale, hvoraf bygningens dimensioner og placering fremgår. Kommunalbestyrelsen skal bruge dokumentationen til at konstatere, hvilket type arbejde, der ønskes udført, og hvad omfanget heraf er, f.eks. om det er nybyggeri eller en ombygning af eksisterende byggeri.

• Oplysning om forhold vedrørende byggeret og helhedsvurdering, jf. kap. 8, og de ubebyggede arealer, jf. kap. 20. Dokumentationen omfatter f.eks. oplysning om bygningens placering på grunden og i forhold til andre bygninger samt højdeforhold. Helhedsvurderingen er en del af sagsbehandlingen, som bygningsmyndigheden skal lave, når byggeretten ikke kan overholdes. Derudover omfatter den oplysning om indretning af de ubebyggede arealer, herunder antal af og placering af parkeringspladser, indretning af opholdsarealer på terræn samt eventuel indretning af arealer til opbevaring af affald. Særligt for så vidt angår byggeret og helhedsvurdering, kan der være anden lovgivning, herunder lokalplaner, som skal iagttages af kommunalbestyrelsen, ligesom det i mange tilfælde vil være nødvendigt at foretage partshøring af naboer eller andre relevante parter i forbindelse med behandlingen af denne dokumentation.

• Oplysning om den planlagte anvendelse af bebyggelsen og ved ombygning og ændret anvendelse af bebyggelsen ligeledes oplysninger om den hidtidige anvendelse. Oplysning om bebyggelsens anvendelse er afgørende for kommunalbestyrelsens behandling, da der er krav i bygningsreglementet, der afhænger af, hvad bygningen skal anvendes til. Denne dokumentation er også relevant i forhold til anden lovgivning, da der f.eks. kan være fastsat bestemmelser i en lokalplan om, hvad et bestemt område må anvendes til.

• Oplysning om og dokumentation for, hvilken konstruktionsklasse byggeriet kan henføres til, jf. kap. 26 om konstruktionsklasser og kap. 28 om dokumentation af bærende konstruktioner. Læs mere om dette nedenfor.

• Oplysning om og dokumentation for, hvilken brandklasse byggeriet kan henføres til, jf. kap. 27 om brandklasser og kap. 29 om dokumentation af brandforhold. Læs mere om dette nedenfor.

• Oplysninger til registrering af sagen i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Der henvises til bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret (BBR), hvorefter ejeren i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse skal meddele alle oplysninger, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR.

Det tidligere krav om tæthedsprøvning fremgår ikke længere af kapitel 1 i BR18. I stedet fremgår det af BR18 § 263, stk. 3, at kravet kan dokumenteres ved at der foretages en trykprøvning.

Hvis byggeriet er omfattet af krav om byggeskadeforsikring, skal der indsendes dokumentation for, at et forsikringsselskab har afgivet tilbud på byggeskadeforsikring. Læs mere om byggeskadeforsikring her.

Hvor et byggearbejde indplaceres i konstruktions- eller brandklasse 2-4 gælder der supplerende dokumentationskrav. Krav om certificeret statiker og certificeret brandrådgiver er to selvstændige krav. Et byggearbejde kan derfor være omfattet af krav om en certificeret brandrådgiver, men ikke af krav om certificeret statiker. Det kan f.eks. være et ombygningsarbejde i et etagebyggeri, som påvirker de bærende konstruktioner og derfor bliver omfattet af krav om en certificeret statiker, hvorimod byggearbejdet ikke ændrer på forudsætningerne for brandstrategien.

Dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse 2-4 skal følge § 503. Det følger heraf, at dokumentationen som minimum skal omfatte de for byggearbejdet relevante dele af konstruktionsgrundlag, jf. § 501, stk. 1, nr. 1, statiske beregninger – bygværk, jf. § 501, stk. 1, nr. 2, litra a, konstruktionstegninger og modeller, jf. § 501, stk. 1, nr. 3, statisk projektredegørelse, jf. § 502, stk. 1, nr. 1, statisk kontrolplan, jf. § 502, stk. 1, nr. 2. Dokumentationen vil variere i indhold og omfang alt efter, hvilken type byggearbejde, der er tale om. Du kan læse mere om den statiske dokumentation i SBi-anvisning 223 om dokumentation af bærende konstruktioner.

Hvis kommunalbestyrelsen ikke finder at dokumentationen er tilstrækkelig til at kunne behandle sagen eller til at konstatere, om byggearbejdet er indplaceret i den rigtige konstruktionsklasse, kan kommunalbestyrelsen anmode om supplerende dokumentation.

• Dokumentation for, at der er tegnet byggeskadeforsikring, og at præmien er betalt, jf. byggelovens § 25 C, stk. 2, for byggeri omfattet af byggelovens § 25 A. Læs mere om byggeskadeforsikring her.

• Erklæring om, at det færdige byggeri er i overensstemmelse med byggetilladelsen og bygningsreglementet. Det er bygningsejeren, der har ansvaret for, at det færdige byggeri er lovligt. Ved afslutning af byggesagen skal det derfor erklæres, at byggeriet er udført i overensstemmelse med byggetilladelsen og bygningsreglementet, hvilket sker igennem Byg & Miljø. Denne erklæring giver ikke bygningsejeren et større eller mindre ansvar, end der allerede følger af byggeloven.

• Dokumentation for overholdelse af bygningsreglementets bestemmelser i den færdige bygning. Dokumentationen skal bestå af al for byggearbejdet relevant materiale, herunder overordnede beskrivelser, forudsætninger, beregninger, tegningsmateriale, prøvninger, målinger mv. Det skal ved det fremsendte dokumenteres, hvordan specifikke niveauer er fastsat på baggrund af bygningsreglementets funktionskrav, og hvordan de specifikke niveauer eller detailkrav i bygningsreglementet opfyldes. Dokumentation for det færdige byggeri afhænger af byggearbejdets karakter og vil derfor variere meget fra sag til sag. Den dokumentation, der indsendes ved færdigmelding, skal svare til det, ansøger har erklæret, at byggearbejdet var omfattet af ved ansøgning om byggetilladelse. Det forudsættes, at der ikke er foretaget væsentlige ændringer i forhold til den meddelte byggetilladelse undervejs, da dette ville kræve fornyet behandling af kommunalbestyrelsen. Det er ikke muligt at lave en udtømmende liste over dokumentation, der skal indsendes for det færdige byggeri. Der kan dog vejledende henvises til oversigten over den dokumentation, som kommunalbestyrelsen skal påse ved stikprøvekontrollen. Se mere om dette nedenfor.

• Drift- og vedligeholdelsesmanual for bebyggelsens installationer, herunder afløbsinstallationer, jf. § 80, energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger, jf. § 328, termisk indeklima og installationer til varme- og køleanlæg, jf. § 392, vand, jf. § 419, og ventilation, jf. § 452.

• Byggeri i brandklasse 2-4, hvor kommunalbestyrelsen foretager byggesagsbehandling af brandforholdene, jf. § 28, er undtaget fra §§ 507-521, men er omfattet af kravene til dokumentation i § 522, herunder krav om fremsendelse af funktionsafprøvninger til kommunalbestyrelsen.  

• Garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende

• Nedrivningsarbejder

Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at et byggeri tages helt eller delvist i brug, selv om byggearbejdet endnu ikke er afsluttet. Det kan f.eks. være, hvor der er tale om et større byggeri, hvor dele af det står færdigt og kan tages i brug, eller hvor byggeriet skal tages i brug til et bestemt enkeltstående formål. Kommunalbestyrelsen kan stille betingelser til ansøgeren, hvor der gives sådan en tilladelse. Det kan f.eks. være, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der skal tages visse forholdsregler ved brugen af byggeriet.

Kommunalbestyrelsen kan give en frist for færdiggørelse af byggeriet, hvor der gives tilladelse til at tage det i brug, før det er helt afsluttet. Kommunalbestyrelsen kan kræve sikkerhedsstillelse, når der gives en frist for færdiggørelsen, og hvis ikke byggearbejdet færdiggøres inden for denne frist, kan kommunalbestyrelsen færdiggøre byggearbejdet for den stillede sikkerhed.

Kommunalbestyrelsen skal foretages stikprøvekontrol i 10 pct. af alle byggesager, hvor kommunalbestyrelsen har meddelt ibrugtagningstilladelse efter BR18.

Undtaget fra stikprøvekontrol er dog følgende:

• Enfamiliehuse

• Dobbelthuse

• Rækkehuse

• Sommerhuse

• Garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende

I byggesager i konstruktionsklasse 2-4 skal kommunalbestyrelsen ikke lave stikprøvekontrol af den statiske dokumentation. Det samme gælder for byggesager i brandklasse 2-4, hvor kommunalbestyrelsen ikke skal lave stikprøvekontrol af den brandtekniske dokumentation. Disse byggesager er dog i øvrigt ikke undtaget, og en byggesag kan derfor godt blive udtaget til stikprøvekontrol, selvom der har været tilknyttet en certificeret statiker eller brandrådgiver eller der er foretaget teknisk byggesagsbehandling af konstruktions- og brandforhold. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen lave stikprøvekontrol af den dokumentation, der er indsendt for overholdelse af alle de øvrige tekniske kapitler.

Byggeret og helhedsvurdering samt de ubebyggede arealer er behandlet af kommunalbestyrelsen ved ansøgning om byggetilladelse, og dokumentationen for disse forhold er derfor som udgangspunkt heller ikke en del af stikprøvekontrollen, da det følger af § 46, stk. 1, 1. pkt., at det er dokumentationen, der indsendes ved færdigmelding, der skal foretages stikprøvekontrol af.

Der kan både foretages stikprøvekontrol i byggesager, der omhandler nyopførelse af et byggeri og i sager om ombygninger eller anvendelsesændringer. Kommunens egne byggesager kan ligeledes blive udtaget til kontrol. Det afgørende er, at der er tale om byggesager, hvortil kommunalbestyrelsen har meddelt ibrugtagningstilladelse.

Denne vejledning beskriver hvordan kontrol af dokumentation, som skal gennemføres af kommunerne, når en sag udtages til stikprøvekontrol, kan udføres, så der sikres et ensartet niveau og omfang på tværs af kommunerne samt beskriver de forvaltningsretlige rammer for udtagelse til stikprøvekontrol.

Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på forhold, der er i strid med anden lovgivning, skal kommunalbestyrelsen være opmærksom på en eventuel underretningspligt herefter.

Formålet med stikprøvekontrollen er at kontrollere, om det er dokumenteret, at bygningsreglementet er overholdt, og det er dette hensyn, der skal varetages, når kommunalbestyrelsen tilrettelægger stikprøvekontrollen. Sager må ikke udtages til stikprøvekontrol på baggrund af forhold, der i den kontekst er usaglige, f.eks. kommunalbestyrelsens eller privatpersoners økonomiske interesser.

Bestemmelsen fastlægger ikke en metode for udtagelse af sager til stikprøvekontrol, og det er derfor kommunalbestyrelsen selv, der beslutter, hvordan sagerne udtages. Det kan f.eks. ske ved at foretage stikprøvekontrol af hver 10. sag¹, hvortil der meddeles ibrugtagningstilladelse.

Stikprøvekontrollen skal sikre, at bygningers tekniske forhold er tilstrækkeligt dokumenteret, og at bygninger er opført i overensstemmelse med gældende bygningsreglement, jf. § 40, stk. 2, nr. 3.

Under stikprøvekontrollen skal kommunen kontrollere overensstemmelsen med bygningsreglementet i forhold til de specifikke niveauer, som er fastsat på baggrund af bygningsreglementets funktionskrav, og i forhold til beskrivelser, forudsætninger, tegningsmateriale, prøvninger samt drift og vedligeholdelsesmanualer, i det omfang  de er relevante for de enkelte bestemmelser.

Stikprøvekontrollen omfatter kun kontrol af beregninger, i det omfang, at der er mistanke om, at beregningerne er behæftede med fejl.

Hvor der i dokumentationen for det konkrete byggeri er henvist til, at kravene eftervises ved brug af en af vejledningerne til BR 18, kan disse vejledninger tillige lægges til grund for de niveauer, der eftervises.

Ved stikprøvekontrollen skal dokumentationen sammenholdes på tværs af fagområderne i bygningsreglementets kapitel 2-22, så det sikres, at der er overensstemmelse mellem dokumentationen og beregningsforudsætningerne for det færdige byggeri. Det kan f.eks. være kontrol af, at de værdier som indgår i energiberegningen er de samme, som benyttes i indeklimaberegningen.

Nedenstående liste angiver en række tekniske forhold, som afhængigt af byggearbejdets karakter kan indgå i stikprøvekontrollen. Listen er vejledende og ikke udtømmende.

• Adgangsforhold frem til bygningen

• Bredder

• Niveauforskelle

• Trapper/ramper

• Adgangsforhold ved bygningen

• Niveauforskelle

• Dørbredder

• Fælles adgangsveje

• Direkte og uhindret adgang

• Bredder

• Udligning af niveauforskelle

• Trapper

• Fri højde

• Bredde

• Stigning

• Værn

• Højder

• Sikkerhed

• Håndlister

• Højder

• Information: læselighed og forståelighed

• Den valgte løsning for affaldshåndtering

• Sundhed

• Støj- og lugtgener

• Kildesortering

• Energiforbrug

Kapitel 4: Afløb

• Valg af afløbsløsning også i relation til anden lovgivning

• DS 432

• Højvandslukker/pumper

• Udskillere

• Udluftning

• Komplet drift- og vedligeholdelsesmanual

Kapitel 5: Brand for byggeri i brandklasse 1

• Bygningens størrelse i relation til brandklassen

• Afstandsforhold til andre bygninger, skel, vej

• Brandmæssigt egnede materialer, konstruktioner og bygningsdele

Kapitel 6: Brugerbetjente anlæg

• Adgangsareal og højde

Kapitel 7: Byggepladsen og udførelse af byggearbejder

• Byggepladsens indretning

• Byggepladsen i forhold til naboer

Kapitel 9: Bygningers indretning

  

• Hvordan er boligen indrettet, størrelse og udformning

• Køkkener

• Wc-rum

• Wc-rum i adgangsetage

• Loftshøjder

• Hemse

• Indretning af offentligt tilgængelige bygninger

• Handicap Wc

• Teleslynge

• Indretning af bygninger med arbejdspladser

• Rumhøjder

• Wc-rum

• Handicap-wc

• Spiserum

• Indretning af normalklasserum

• Areal

• Placering i forhold til terræn

• Indretning af hoteller

• Antal handicapindrettede rum

• Sikkerhed ved glaspartier, f.eks. ved niveauspring

• Risikovurdering

Kapitel 10: Elevatorer

• Elevatorkrav påkrævet ved 3 etager eller derover

• Elevatorstols dimensioner

• Funktionsafprøvning

Kapitel 11: Energiforbrug

• Valg af dokumentationsmetode

• Energiberegning

• Forudsætninger

• Værdier for de tekniske anlæg er i overensstemmelse med det udførte og med resultaterne af funktionsafprøvning

• Dokumentation af tæthed

• Indregning af tæthed for det trykprøvede areal

• Bygningsopvarmning

• Aftrækssystemer

• Komplet drift- og vedligeholdelsesmanual

Kapitel 13: Forureninger

• Radonsikring

• Dokumentation for at formaldehydafgivende materialer, der er omfattet af DS/EN 13986, opfylder klasse E1

• Beskrivelse af fugtsikring, herunder beskrivelse af sikring mod fugt fra indeklima, jord, grundvand, overfladevand og fugtskader fra byggefasen

• Vådrumssikring

Kapitel 14: Fugt

• Dokumentation af bærende konstruktioner

Kapitel 16: Legepladser mv.

• DS/EN 1176 – serien

• Motionsredskaber og andre legeredskaber mv. iht. relevante standarder

• Overholdelse af DS490 for boliger

• Fastlagte projekteringsværdier for andre bygninger end boliger

• Luftlydsisolation

• Trinlyd

• Støj indendørs fra trafik

• Støj fra tekniske installationer

• Rumakustik

Kapitel 18: Lys og udsyn

• Dagslys

• Anvendt dokumentationsmetode

• Korrektionsfaktorer ved dokumentation ved glasareal ift. gulvareal

• Beregninger/simuleringer ved dokumentation ud fra den indvendige belysningstyrke fra dagslys

• Udsyn, herunder evt. solafskærmnings indflydelse herpå

• Belysning

• DS/EN 12464-1

• Dagslysstyring

• Bevægelsesmeldere og zoneopdeling

• Funktionsafprøvning

• Dokumentation for bygningens termiske indeklima

• Isolering af installationer i henhold til DS 452

• Installationers overensstemmelse med DS 469

• Sikring mod legionella

• Målere på serverrum

• Funktionsafprøvning

• Komplet drift- og vedligeholdelsesmanual

• Ventilationskoncept

• Overensstemmelse med DS 447, DS 428 og DS 452

• Placering af luftindtag og afkast

• Træk i opholdszonen

• Energikrav

• Målere på ventilationsanlæg

• Ventilationsmængder

• Funktionsafprøvning

• Behovstyring

• Overensstemmelse mellem det udførte ventilationsanlæg og forudsætninger i energibehovsberegningen

• Komplet drift- og vedligeholdelsesmanual

Gebyr for stikprøvekontrol

Et byggeri, der kræver byggetilladelse, før det må opføres, må som udgangspunkt ikke nedrives uden en tilladelse fra kommunalbestyrelsen, jf. BR18, § 47.


Ansøgning om nedrivning skal ske gennem Byg & Miljø.

Når bygningen er revet ned, skal nedrivningsbyggearbejdet færdigmeldes til kommunalbestyrelsen. Dette skal ske for, at kommunalbestyrelsen kan ajourføre BBR og afslutte byggesagen.

Undtagelser til ansøgning om nedrivning

Følgende typer af bebyggelse, der er opført i tilknytning til enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse, er dog undtaget fra ansøgning om nedrivningstilladelse:

    • Garager og carporte, der ikke er integrerede i den primære bebyggelse

    • Udhuse

    • Hønsehuse

    • Drivhuse

    • Overdækkede terrasser

Bebyggelse i forbindelse med enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse, der har tilsvarende formål, som de oplistede ovenfor, f.eks. et brændeskur eller et legehus, kan ligeledes nedrives uden tilladelse. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om den pågældende bygning er omfattet af undtagelsen.

Ved nedrivning af bebyggelse uden ansøgning om tilladelse, har bygningsejer selv pligt til at undersøge, om nedrivningsarbejdet er i strid med anden lovgivning.

Ved nedrivning af bebyggelse, der ikke kræver tilladelse, har ejer pligt til indberette oplysninger til BBR (Bygnings- og Boligregisteret).