Swipe horisontalt for at se alle emner

Bygningsreglementets vejledning om bygningers klimapåvirkning (opdateret 29. januar 2024)

Fold alle ud

Kapitel 11 i bygningsreglementet indeholder krav om bygningers energiforbrug. Fra den 1. januar 2023 indeholder kapitel 11 i bygningsreglementet ligeledes krav til bygningers samlede klimapåvirkning.

Den overordnede metode til beregningen af bygningers klimapåvirkning er baseret på EN 15978:2012 ”Bæredygtighed inden for byggeri og anlæg – Vurdering af bygningers miljømæssige kvalitet – Beregningsmetode”.

Kravet, som fremgår af henholdsvis § 297 og § 298, indeholder to elementer:

  • Beregning af klimapåvirkning for nybyggeri (§ 297)
  • Grænseværdi for klimapåvirkning af nybyggeri med et opvarmet etageareal over 1.000 m2 (§ 298)

Alt nybyggeri omfattet af reglerne om energiramme i § 259 eller § 260 med et opvarmet etageareal under 1.000 m2 dokumentere bygningers klimapåvirkning iht. § 297, alt nybyggeri over 1.000 m2 skal dokumentere bygningens klimapåvirkning iht. § 297 og overholdelse af grænseværdien iht. § 298.

Indførelse af krav om dokumentation af bygningers klimapåvirkning samt grænseværdi for bygninger med et opvarmet etageareal over 1.000 m2 indføres på baggrund af National strategi for bæredygtigt byggeri, 2021 se nærmere her (nyt vindue).

Formålet med kravene til klimapåvirkning i kapitel 11, hhv. § 297 - § 298, er at synliggøre og begrænse bygningers klimapåvirkning.  Mere specifikt er formålet med § 297 at få dokumenteret bygningers klimapåvirkning igennem hele livscyklussen, og formålet med § 298 er at begrænse klimapåvirkningen fra bygninger over 1.000 m2.

For at have mulighed for at optimere en bygnings klimapåvirkning anbefales det at udarbejde livscyklusvurderingen allerede fra de tidlige designfaser. Beregning kan udføres gennem alle faser af byggeriet med henblik på at etablere beslutningsgrundlag for materialevalg.

Denne hjemmeside anvender cookies til statistik for at forbedre brugeroplevelsen. Ved at klikke videre accepter du hjemmesidens brug af cookies. Læs hjemmesidens cookiepolitik.