Swipe horisontalt for at se alle emner

Bygningsreglementets vejledning om bygningers klimapåvirkning (opdateret 29. januar 2024)

Fold alle ud

Til brug for beregning af klimapåvirkningen fra materialerne skal der opgøres et areal som CO2 udledningerne fra materialerne opgøres i forhold til. Arealet baseres på det faktuelle areal som opgjort, jf. §455, og omtales i dette afsnit som referenceareal. Dog er det nødvendigt at tilpasse det faktuelle areal af bygningen, da visse arealer har et væsentligt mindre materialebehov end almindelige, lukkede arealer. Ved at foretage disse tilretninger af det faktuelle areal forudsættes en mere retvisende opgøreles af klimapåvirkning pr m2.

I det følgende uddybes principperne for at opgøre referencearealet i forbindelse med beregningen af bygningers klimapåvirkning. Endvidere gives eksempler på, hvordan arealet konkret beregnes i forskellige scenarier.

Referencearealet tager udgangspunkt i beregningen til etagearealet, som skal opgøres ifølge § 455. Her medtages alle etagearealer, herunder alle opvarmede etagearealer. Dog skal følgende modifikationer foretages til det opgjorte etageareal;

  • Alle kælderarealer, affaldsrum i terrænniveau og sikringsrum medregnes. Det vil sige, at disse arealer regnes fuldt med (100 pct.). Det er dog kun rum, som er integreret i bygningen. Fritstående sikringsrum og affaldsrum medregnes hverken i forhold til materialer eller arealer. Kælder regnes med, uanset om den er opvarmet eller uopvarmet.
  • Udvendige ramper, trapper, brandtrapper, altaner, altangange og lignende, medregnes med 25 pct. Det vil sige, at hvor disse arealer ikke indgår i arealopgørelsen ifølge § 455, skal de medregnes med 25 pct. af arealet i opgørelsen af klimapåvirkning. Andre eksempler på arealer, der kan være omfattet af 25 pct., kan for eksempel være Stack-parking områder, som muliggør parkering i flere niveauer inden for en etage.
  • Integrerede garager til enfamiliehuse, rækkehuse og lignende medregnes alene med 50 pct. Integrerede garager betyder, at garagen er en del af og opført sammen med bygningen, dvs. deler ydervæg, tag mm.
  • Integrerede carporte, udhuse, overdækninger, skure og lignende medregnes alene med 25 pct. Dette dækker konstruktioner, der er opført som integreret del af bygningen, som for eksempel integrerede overdækkede legeområder. Det betyder fx, at der for en bygning opført på søjler, hvor arealet under dækket, som søjlerne bærer, anvendes til parkeringspladser, skal medregne 25 pct. af arealet under stolperne i referencearealet. Et andet eksempel er teknikhuse på tage, som også vil medregnes med 25 pct. af arealet.
  • Walk-on-ceilings og lignende medregnes alene med 25 pct. Walk-on-ceilings er for eksempel installationslofter, hvis højde svarer til rumhøjde, og som kan bære personlaster.
  • Garager og carporte, der ikke er integrerede i den primære bebyggelse, samt udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser, udnyttede tagflader og lignende medtages ikke, hverken hvad angår materialer anvendt til opførelsen eller arealet af disse områder.

Det fremhæves, at det for de beskrevne områder kun er arealet, der reduceres, og ikke mængderne af materialer. Materialernes mængder indgår stadig med 100 pct., jf. BR18, bilag 2, tabel 6.

Eksempler

I det følgende er det skitseret, hvordan arealer opgøres  konkrete situationer.
Figur 3.4 : Plan af enfamiliehus med særskilt carport.
Hvert eksempel indeholder en illustration for at tydeliggøre hvilke arealer, der medregnes. Arealer markeret med blå (A1) medregnes 100 pct. Arealer markeret med orange (og prikker) (A2) medregnes med 25 pct.

Til beregning af referencearealet er følgende formel anvendt:

Areference = 100 pct. ∙ A1 + 25 pct. * A2

Trapper og altaner

Figur 3.1

Figur 3.1: Plan af etageboligbyggeri med n antal etager, med udvendig trappe.

Etageareal: 13 m * 16 m = 208 m2

Udvendig trappe: 3 m * 5 m  25 pct. = 3,75 m2

Altaner: 2 m * 2 m * 25 pct. * 2 altaner = 2 m2

Sum =  213,75 m2 * n antal etager

Figur 3.2

Figur 3.2: Plan af etageboligbyggeri med n antal etager, med indvendig trappekerne.

Udvendige ramper, trapper, brandtrapper, altangange og lignende medregnes alene med 25 pct.

Indvendige trapper indgår fuldt i etagearealet, jf. § 455. Trappen er her inden for klimaskærmen, og tæller derfor fuldt ud (100 pct.).

Etageareal: 13 m * 16 m = 208 m2

Altaner: 2 m * 2 m * 25 pct. * 2 altaner = 2 m2

Sum = 210 m2 * n antal etager

Integreret og fritstående carport

Figur 3.3

Figur 3.3: Plan af enfamiliehus med integreret carport.

Integrerede carporte, udhuse, overdækninger, skure og lignende medregnes alene med 25 pct.

Etageareal: 22 m * 9 m + 3 m * 6 m = 216 m2

Integreret carport: 6 m * 6 m * 25 pct.= 9 m2

Sum = 225 m2

Terrassen medtages ikke i beregningen.

figur 3.4

Figur 3.4: Plan af enfamiliehus med særskilt carport.

Garager og carporte, der ikke er integrerede i den primære bebyggelse, samt udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende medtages ikke i beregning om bygningers klimapåvirkning.

Etageareal: 22 m * 9 m = 198 m2

Carporten og terrassen medtages ikke i beregningen.

Walk-on-ceiling

figur 3.5

Figur 3.5: Snit af en produktionsbygning med walk-on-ceiling i produktionsrummet til installationer.

figur 3.6

Figur 3.6: Plan af en produktionsbygning.

Walk-on-ceilings og lignende medregnes alene med 25 pct.

Etagearealet:

7 m * 13 m * 3 etager = 273 m2 (tre etager til venstre på snittet)

13 m * 13 m * 1 etage = 169 m2 (etage af dobbelthøjt rum)

Walk-on-ceiling: 13 m * 13 m * 1 etage * 25 pct. = 42,25 m2

Sum = 484,25 m2

Udnyttede tagflader

Der etableres en tagterrasse på bygningens tagopbygning. Hverken arealet herfra medtages, og hellere ikke materialerne, der er nødvendige for tagterrassen, afgrænsningen ift. materialerne fremgår fra BR18, bilag 2, tabel 6

Definition af integrerede carporte eller garager

For §297, stk. 3 gælder den samme definition for hvornår en carport eller garage anses for værende integreret som beskrevet under bygningsreglementets administrative bestemmelser, vejledning pkt. 6.1 integrerede bygninger. Definitionen lyder som følge:

”En integreret bygning kan eksempelvis være en garage, carport, udhus eller lignende, der ligger under samme tagkonstruktion som den primære bygning. En bygning kan også være integreret, hvis opførelse, ændring eller nedrivning af den integrerede bygning, kan påvirke den samlede bebyggelses konstruktive forhold.”

 

Denne hjemmeside anvender cookies til statistik for at forbedre brugeroplevelsen. Ved at klikke videre accepter du hjemmesidens brug af cookies. Læs hjemmesidens cookiepolitik.