For at kunne opgøre en bygnings samlede klimapåvirkning skal der knyttes miljødata til de forskellige bygningsdele og materialer, der indgår i bygningen. Miljødata indeholder informationer om klimapåvirkningen pr. enhed produkt, og udgør derfor et vigtigt element i en livscyklusvurdering.

Ved beregning af klimapåvirkningen skal der for hvert materiale, som indgår i bygningen, anvendes et datasæt fra BR18, bilag 2, tabel 7, eller data fra miljøvaredeklarationer (EPD’er). Hvis der anvendes EPD’er skal reglerne jf. § 297, stk. 6, følges.

Datagrundlaget, som fremgår af BR18, bilag 2, tabel 7, er generiske miljødata, baseret på gennemsnitsværdier for materialer, der anvendes i byggeri. Datasættet kan tilgås direkte på bygningsreglementets hjemmeside eller via dette link (nyt vindue). I datasættet kan der også ses links til den datakilde, der har dannet grundlag for fastsættelsen af data om den pågældende type materiale. Fra linket fremgår der typisk et udløbsdato for datasættet. Datakilden og udløbsdatoen er ikke relevante for kravet. 

Det er ikke muligt at anvende andet generisk data end det, der fremgår af BR18, bilag 2, tabel 7. Andet miljødata kan udelukkende komme fra miljøvaredeklarationer, jf. § 298, stk. 6. I det følgende
beskrives det, hvordan BR18, bilag 2, tabel 7, anvendes. Derudover gives der konkrete eksempler på, hvilket data og hvordan beregningen foretages, hvis ikke der findes et datasæt, der stemmer overens med det materiale, der anvendes i bygningen.

Tabellens opbygning og anvendelse

BR18, bilag 2, tabel 7, er opdelt i følgende kolonner:

• ID angiver et identifikationsnummer. Hver datalinje har et specifikt nummer, som der kan refereres til
• for nemmere kommunikation og orientering om datasæt. G angiver, at data stammer fra generisk data fra Ökobaudat, B angiver at data stammer fra branche EPD’er, og S angiver, at data angiver, standardværdier for installationer.
• Navn beskriver produktet/materialets navngivning;
• Den deklarerede faktor og enhed angiver den mængde og enhed, som klimapåvirkningen i de efterfølgende kolonner (global opvarmning, GWP), er udregnet på baggrund af.
• Massefaktor angiver produktets vægt (i kg) pr. deklareret enhed, som er nødvendig for eventuel omregning fra en enhed til en anden.
• Global opvarmning: Tabellen rummer fire kolonner, der angiver data for bidrag til klimapåvirkningen for hver af faserne A1-A3, C3, C4 og D i det omfang, det er relevant for det pågældende ID.

ID	Navn	Deklareret faktor	Deklareret enhed	Massefaktor	Global opvarmning, fase A1-A3	Global opvarmning, fase C3	Global opvarmning, fase C4	Global opvarmning, fase D
#G0984	Glas 4 mm	1	m2	10	13,3289	-	0,163697	-

Tabel 5.1 Oversigt over opbygningen af BR18, bilag 2, tabel 7, med et eksempel for byggematerialet 4 mm glas.

I tabellen på bygningsreglementets hjemmeside indgår der for hvert produkt/materiale et link, hvor det er muligt at læse mere om datakilder. Tabellen kan også tilgås her(nyt vindue).

 

Valg af datasæt for et konkret materiale

Som beskrevet, skal der for hvert materiale, som indgår i bygningen, anvendes et datasæt fra BR18, bilag 2, tabel 7, eller miljøvaredeklarationer, jf. § 297, stk. 6. Hvis der for et konkret materiale ikke findes et generisk datasæt i tabellen eller en miljøvaredeklaration, skal der anvendes det generiske datasæt fra BR18, bilag 2, tabel 7, hvor materialesammensætning svarer bedst muligt til det pågældende materiale. Med materialesammensætning forstås de materialetyper og repræsentative mængder, der fremgår af tabellen for det konkrete materiale.

Hvis data for eksempel er angivet for en bygningsdel, sammensat af flere materialer, hvor sammensætningen af data afviger iht. den anvendte bygningsdel, kan det vurderes, om data vil være mere retvisende ved at sammensætte det af enkelte datasæt.

Der kan kun afviges fra datagrundlaget i BR18, bilag 2, tabel 7 i de tilfælde, hvor der anvendes miljøvaredeklarationer iht. EN15804 for specifikke produkter, jf. § 297, stk. 6. 

For tekniske installationer kan opgørelsen af klimapåvirkning enten opgøres specifikt for de materialer og produkter, der anvendes, eller alternativt ved at anvende standardværdier for installationer, som vil gøre dokumentationen nemmere. Der er udviklet værdier for henholdsvis afløb, vand, samt varme, ventilation og køl. Disse værdier fremgår ligeledes af BR18, bilag 2, tabel 7.

 

Omregning af data ved ændring af enhed

Som det kan ses i BR18, bilag 2, tabel 7, er klimapåvirkningen angivet for produktet i en bestemt deklareret enhed.

Der er behov for at ændre enhed, hvis de oplysninger, man har om et materiale, er opgivet i andre enheder, end det der fremgår af datasættet. Hvis der bruges et beregningsværktøj til dokumentation om bygningens klimapåvirkning, kan det godt være, at værktøj har integreret omregningen af enhed.

Eksempler

Eksempel på omregning af enhed ved deklareret faktor på 1.000 kg

Der er brug for miljødata for de tagsten af beton, som anvendes i ens bygning. Klimapåvirkningen for datasættet #G0005 Tagsten, beton med en deklareret faktor på 1.000 med enheden kg og en massefaktor på 1, dvs. datasættet repræsenterer påvirkningen for 1.000 kg tagsten.

ID	Navn	Deklareret faktor	Deklareret enhed	Massefaktor	Global opvarmning, modul A1-A3	Global opvarmning, modul C3	Global opvarmning, modul C4	Global opvarmning, modul D
				[kg pr. deklareret enhed]	[kg CO2-ækv.] pr. deklareret enhed
#G0005	Tagsten, beton	1.000	kg	1	255,909	-	16,07	-2,681

Hvis man anvender tagsten i en bygning og har mængden af tagsten i kg, skal GWP værdien derfor omregnes, så den angives pr. kg og ikke pr. 1.000 kg. Datasættet for tagstenene har en GWP for A1-A3 modulet på 255,909 kg CO₂-ækvivalenter pr. den deklarerede faktor på 1.000 kg. Derfor ser regnestykket således ud:

GWP / Deklareret faktor / 1 Massefaktor

255,909 kg CO₂-ækv./ 1.000 kg / 1 kg/kg = 0,255909 kg CO₂-ækv./kg

Eksempel på omregning af enhed ved deklareret faktor m²
Datasættet #G0768 Stål, Varmgalvaniseret stålplade har en deklareret faktor på 1 med enheden m² og en massefaktor på 5,72. GWP for A1-A3 modulet for dette datasæt kan beregnes som:

16,388 kg CO₂-ækv./ 1 m² / 5,72 kg/m² = 2,865 kg CO₂-ækv./kg

ID	Navn	Deklareret faktor	Deklareret enhed	Massefaktor	Global opvarmning, modul A1-A3	Global opvarmning C3	Global opvarmning, modul C4	Global opvarmning D
				[kg pr. deklareret enhed]	[kg CO2-ækv.] pr. deklareret enhed
#G0768	Stål, Varmegalvaniseret stålplade	1	M2	5,72	16,3885	-	#G0122	G0122

 

 

Eksempel på anvendelse af standardværdier for tekniske installationer
Se et eksempel i vejledningen til bygningsdele afsnit 1.4 (nyt vindue).

Metode for opgørelse af klimapåvirkning ved en mængde råmateriale
Hvor det af BR18, bilag 2, tabel 6, fremgår, at bygningsdelene kan opgøres eventuelt som mængde råmateriale, kan miljødata findes ved at foretage en samlet opgørelse af det materiale, som indgår i bygningsdelene. Denne undtagelse er der behov for, da der på nuværende tidspunkt ikke findes generiske miljødata for alle produkter, som indgår i et byggeri.

Når et datagrundlag skal findes vha. mængde råmateriale, kan overordnet to scenarier og metoder være relevante:

1. Materialesammensætningen kendes: her indhentes data om materialemængden og eventuelt indeholdte væsker og luftarter indhentes for det specifikke produkt.
2. Materialesammensætningen er ikke tilgængelig: her vælges det primære materiale med den antagelsesvis største vægtandel i produktet.

Begge metoder medfører en række usikkerheder og vil undervurdere påvirkningen af produktet, hvorfor denne metode kun bør anvendes, hvis intet andet datasæt, jf. BR18, bilag 2, tabel 7, vurderes værende repræsentativ, og hvis der gives mulighed herfor, jf. BR18, bilag 2, tabel 6.

Eksempler

Eksempel på beregning af klimapåvirkning efter metoden for mængde råmateriale med kendt materialesammensætning
I en bygning anvendes et integreret komfortmodul til opvarmning, køling og ventilation i bygningen. Der findes ikke et datasæt i BR18, bilag 2, tabel 7, som syntes at repræsentere det anvendte produkt. Til gengæld fremgår det af BR18, bilag 2, tabel 6, at bygningsdelen kan opgøres efter metoden for mængde råmateriale. Derfor findes data ved at opgøre produktet vha. mængde råmateriale.

Beregning af klimapåvirkning af 1 stk. integreret komfortmodul til opvarmning, køling og ventilation starter med at finde databladet til produktet.

I databladet for det konkrete  produktet er  materialesammensætning oplyst med en samlet vægt på 22,6 kg. Materialesammensætningen er:

Materialesammensætning

Materiale	Mængde
Galvaniseret stål	18,2 kg
Aluminium	2,5 kg
Kobber	1,6 kg
Plast	0,2 kg
Zink	0,1 kg

Af BR18, bilag 2, tabel 7, fremgår det, at datasættet for modul A1-3 for galvaniseret stål er opgjort i kvadratmeter og derfor er det først omregnet til kilogram efter ovenstående vejledning og eksempel for Eksempel på omregning af data ved ændring af enhed.

Datagrundlaget for materialerne omregnet til den samme funktionelle enhed på 1 kg

Materiale	ID	A1-3	C3	C4	D	Funktionel enhed
Galvaniseret stål	#G0768, #G0122	2,865		0,00068207	-1,81062	1 kg
Aluminium	#G0333, #G0500	10,677	-	0,00068207	-8,26778	1 kg
Kobber	#0002	1,97	-	0,000949	-0,733	1 kg
Plast	#G0496	2,61984	3,22333	-	-1,46545	1 kg
Zink	#G0015, #G0122	2,09	-	0,00068207	-1,81062	1 kg

Det vil sige, at GWP for komfortmodulet, beregnet ud fra princippet om mængde råmateriale, er:

Beregning

Modul	Formel	Sum - kg CO2-ækv.
A1-3	2,865 x 18,2 kg + 10,677 x 2,5 kg + 1,97 x 1,6 kg + 6,35686 x 0,2 kg + 2,09 x 0,1 kg	84,207
C3	0,644666 x 0,2 + 0,0001844 x 0,1	0,645
C4	0,012413674 x 18,2 kg + 0,00170525 x 2,5 kg + 0,0015184 x 1,6 kg	0,016
D	- (1,81062 x 18,2 kg + 8,26778 x 2,5 kg + 0,733 x 1,6 kg + 1,46545 x 0,2 kg + 1,81062 x 0,1 kg)	14,087

Eksempel på beregning af klimapåvirkning efter metoden for mængde råmateriale uden kendt materialesammensætning
I en bygning installeres en kølebaffel. Der findes ikke et datasæt i BR18, bilag 2, tabel 7, som syntes at repræsentere det anvendte produkt, og produktets materialeopbygning og sammensætning kendes heller ikke. Derfor findes klimapåvirkningen vha. mængde råmateriale.

BR18, bilag 2, tabel 6, oplyser, at der kan anvendes miljødata til råmaterialerne. Databladet oplyser en samlet vægt på 24 kg uden vand, og at produktet består af en galvaniseret stålramme, aluminiumslameller og kobberrør. Materialernes vægtandele kendes ikke. Der findes dog oplysninger om vægtandele for et lignende produkt hos en anden producent, hvor galvaniseret stål har den største vægtandel. Det antages derfor, at galvaniseret stål er det primære materiale i nærværende produkt. Datasættet for galvaniseret stål er opgjort i kvadratmeter og omregnes derfor først  til kilogram efter ovenstående vejledning.

Datagrundlag

Materiale	ID	A1-3	C3	C4	D	Funktionel enhed
Galvaniseret stål	#G0768, #G0122	2,865	-	0,00068207	-1,81062	1 kg

Beregning

Modul	Formel	Sum - Kg CO2-ækv.
A1-3	2,865 x 24 kg	68,76503
C3	-	-
C4	0,00068207 x 24 kg	0,01637
D	-1,81062 x 24 kg	-43,4549

Genbrugte materialer

Definition

Genbrugte byggematerialer skal forstås som materialer, der har været brugt før. Det er ikke et krav, at materialets tidligere anvendelse skal opfylde samme formål igen.

Ved definitionen af genbrugte byggematerialer er der taget udgangspunkt i affaldsbekendtgørelsen, dog uden at formålet skal være det samme, således: ”Enhver operation, hvor produkter eller komponenter, der ikke er affald, bruges igen”.

Affaldsbekendtgørelsen sondrer mellem genbrug og genanvendelse. Genanvendelse falder ikke under genbrug.

Som genanvendelse forstås at materialet har været omforarbejdet ved affaldsbehandling. Det kan eksempelvis være en nedknusning, omsmeltning, granulering eller pelletering. Det kan også være træ, som er høvlet til spån og anvendt i spånplader. Det er dog ikke udelukket, at et materiale, som stammer fra en genanvendelsesproces, f.eks. spånplader, har været brugt i et byggeri og genbruges i et andet byggeri.

Det er derfor afgørende, at byggematerialet består i sin oprindelige form. Det kan dog være skåret til, og der kan være boret huller i, og det kan være malet og lakeret, uden at dette kategoriseres som genanvendelse.

Det er uden betydning, om byggematerialerne på et tidspunkt har været klassificeret som affald, når de ikke er klassificeret som affald på tidspunktet for genbruget.

Som genbrug forstås ikke overskudsprodukter fra byggepladser eller restprodukter, jf. affaldsbekendtgørelsen, da disse produkter ikke har været brugt.

Det er ikke hensigten at ændre reglerne om byggeri i øvrigt. Byggeri opført med genbrugsprodukter skal derfor stadig kunne leve op til de almindelige krav i fx bygningsreglementet og arbejdsmiljølovgivningen. 

 

Miljødata af genbrugte byggematerialer

Klimapåvirkningen af genbrugte byggematerialer er 0 igennem hele livscyklussen. En eventuel forbehandling og/eller affaldsbehandling af materialet opgøres således heller ikke. Derved fraviges også de almindelige regler om udskiftning i modul B4 ved at beregningen foretages, som om der ingen udskiftning sker, ligesom levetidsprincipperne i § 297, stk. 7, ligeledes fraviges ved ikke at beregne levetiden.

Det vil sige, at der regnes med 0 kg CO₂-ækvivalenter pr. m² pr. år i hele betragtningsperioden.

Beregningsmæssigt betyder det, at miljødata af genbrugte byggematerialer indgår i beregningen – sådan at det er synligt at materialerne er brugt – men sættes til 0 kg CO₂-ækvivalenter.

 

Tilførsel af nye materialer

Hvis der sammen med det genbrugte materiale også anvendes nye materialer, tæller de nye materialer med på samme måde som andre materialer, jf. § 297.

Som undtagelse til ovenstående så indgår behandling af det genbrugte materiale i form af maling, lak mm., som er sammenligneligt med reparation og vedligehold, ikke i beregningen. Det gælder også, selv om behandlingen har været nødvendig for at forberede materialet til et nyt formål. Dette gælder, så længe behandlingen er sammenlignelig med reparation og vedligehold af materialet, som det indgår i sin nye funktion.

 

Eksempler

Eksempler vedrørende forskel på genbrug og genanvendelse

Gulvbrædder, der anvendes til gulvbrædder – genbrug

Gulvbrædder, der anvendes til facadebeklædning – genbrug

Gulvbrædder, der anvendes til produktion af spånplader – genanvendelse, ikke genbrug.

Spånplader, der har været brugt og tages ud for at bruges igen i et andet byggeri – genbrug.

Eksempel – fastsættelse af miljødata for genbrugte gulvbrædder

Figur 1 Eksempel på afslibning og oliebehandling af genbrugte gulvbrædder.

 

Gulvbrædder, som udskiftes i et eksisterende hus, ønskes anvendt i et nyt byggeri. Dette betragtes som genbrug, jf. § 297, stk. 5, bilag 2, tabel 7.

Klimapåvirkning af gulvbrædderne anses for at være 0 kg CO²-ækvivalenter pr. m² igennem bygningens livscyklus.

Inden gulvbrædderne anvendes i den nye bygning, skal de afslibes og oliebehandles.

Afslibningen er forudsat at indgå i den fastsatte klimapåvirkning på 0.

Oliebehandlingen er en forarbejdning af det genbrugte byggeprodukt for at kunne indgå i den nye bygning og er et nyt materiale. Men da oliebehandlingen er sammenlignelig med vedligehold, vil klimapåvirkningerne fra denne forarbejdning ikke skulle beregnes separat, men er også inkluderet i klimapåvirkningen på 0.

Da levetider ikke skal opgøres for genbrugte materialer, ses der bort fra dem. Det angives i LCA-beregningen, at der ingen udskiftning sker af de brugte gulvbrædder.

For at skabe en fyldestgørende dokumentation, jf. § 40, dokumenteres mængderne af de brugte gulvbrædder i dokumentationen, som indsendes i forbindelse med færdigmelding af bygningen:

”53 m², 30 mm tyk – genbrugte gulvbrædder i stueetagen, undtagen bad – sat til 0 kg CO²-ækvivalenter. i hele bygningens livscyklus.”

 

Eksempel - beregning af mørtel til genbrugte mursten

Figur 2 Eksempel på genbrugte mursten, som samles med mørtel ved opførelsen.

 

Mursten, som stammer fra en bygning, der rives ned, ønskes anvendt i forbindelse med et nyt byggeri.

Resterende mørtel fjernes fra murstenene, denne forberedelse har jf. disse regler ingen påvirkning. Murstenene sættes til 0.

Murstenene samles med ny mørtel. Mørtelen er ikke sammenlignelig med reparation og vedligehold. For mørtel anvendes data som efter regler for nye materialer, det vil sige det generiske datasæt eller en EPD, jf. § 297 stk. 5 og 6.