Da man politisk fastsatte den nuværende grænseværdi, indgik der ikke generisk data for genbrugte byggevarer. Forud for ikrafttrædelse af kravet til nye bygningers klimapåvirkning, var de konkrete bestemmelser og bilag i notificering i EU (en høring af kravene på EU-plan). På det tidspunkt var der ikke tilstrækkeligt data til at fastsætte principper for brugen af genbrugte byggevarer. Styrelsen har efterfølgende igangsat et arbejde for at fastlægge principper for beregning af klimapåvirkningen, når der anvendes genbrugsmaterialer. 

På nuværende tidspunkt er der ikke data for genbrugsmaterialer i det generiske datagrundlag i BR18, bilag 2, tabel 7. Derfor skal man som udgangspunkt benytte data for tilsvarende nyproducerede produkter i beregningen af klimapåvirkningen.

Hvis man har en bygning, der skal overholde grænseværdien i § 298, og bygningen ikke overskrider grænseværdien, så behøver man ikke gøre yderligere. Bygningen lever op til kravene.

Hvis en bygningen, som opføres med genbrugte byggevarer, overskrider grænseværdien, kan man gå i dialog med kommunen, for at rette op på overskridelsen. 

Hvis man ønsker nærmere indsigt i, hvad klimapåvirkningen er, når man anvender genbrugsmaterialer, så findes der forskellige opgørelser om dette bl.a. rapporten SBi 2019:08 Livscyklusvurdering for cirkulære løsninger med fokus på klimapåvirkning.

Der henvises til levetidsrapporten fra BUILD ”Levetidstabel BUILD 2021:32, Version 2021”, som beskriver, at komponenter i sammensatte bygningsdele kan have forskellige udskiftningstidspunkter, så længe udskiftningen ikke medfører at andre bygningsdele skal udskiftes i samme omgang. 

Når der ses i levetidstabellen, kan det ses, at vinduer har en levetid på 50 år eller 60 år, hvorimod termoruder har en levetid på 25 år. Hvis der anvendes et vindue, hvor ruden kan udskiftes uden destruktiv nedtagning af rammen/karmen, så vil ruden og ramme/karm få forskellige levetider. Er der dog tale om et vindue, hvor konstruktionsløsningen ikke muliggør en særskilt udskiftning, skal levetiden for hele vinduet sættes til 25 år.

Samme princip gør sig gældende som beskrevet foroven. Der skal dog arbejdes med en mindre tilpasning i beregningen. De nuværende branche EPD’er angiver påvirkningen (deklarerede enhed) per m2 vindue, bestående af ramme/karm og rude samlet.

I forhold til princippet beskrevet i tidligere spørgsmål, at der kun skal regnes med en udskiftning af glasset undervejs i levetiden af vinduet også selv om den er håndteret af en branche-EPD. Dvs. der tages branche EPD’en af vinduet, og regnes med 50 års levetid for vinduet, yderligere lægges en glasudskiftning ind efter 25 år. Helt lavpraktisk, hvis der bruges fx LCAbyg, så tastes levetiden for vinduet ind til 50/60 år og der lægges et nyt glas ind efter 25 år med en levetid på 25 år. Der er en usikkerhed i hvor påvirkningerne lægges af udskiftningen af ruden, de vil i den beskrevne metode ligge i A1-A3 og C3/C4, og ikke i B4, men det er usikkerhed der accepteres pt., da det er det samlede resultat der tæller.