Swipe horisontalt for at se alle emner

Spørgsmål og svar

Fold alle ind

Skal bygningsreglementets krav, herunder energiforbrug til drift og sikring mod trækgener, også overholdes, når emhætten udsuger en større luftmængde end den, der er nødvendig for at sikre 75 % effektivitet? (27-01-2021)

At emhætten skal sikre et vist mindste niveau i bygningsreglementet betyder ikke, at den ikke må yde mere. I forbindelse med dokumentation af overholdelse af bygningsreglementet er det alene reglementets krav, der skal dokumenteres. Hvis en emhætte derfor f.eks. er i stand til at udsuge en yderligere luftmængde, er det ikke nødvendigt at dokumentere forhold som f.eks. energiforbrug eller træk i forhold til denne yderligere luftmængde.

Bygningsreglementet omtaler tre forskellige muligheder for at definere emhætters effektivitet under et betegnet som emopfangsevne. To af mulighederne bygger på standarderne DS/EN 61591 eller DS/EN 13141-3 som mulige dokumentationsmåder.  Hvilken af disse standarder bør målingerne af emhætternes effektivitet måles efter, og hvad er alternativet? (21-04-2021)

Hensynet bag reglementets krav om emhætter er, at fjerne fugt og luftformige forureninger fra madlavningen. Det er derfor vigtigt, at emhætten er effektiv til at fjerne forureningerne fra madlavningen.

En test skal foretages efter den standard, der er relevant for den pågældende emhætte.

Det bemærkes dog, at DS/EN 61591:2020 endnu ikke er harmoniseret, ligesom indholdet også er blevet ændret med fokus på recirkulationsemhætter. Såfremt det ikke er relevant at anvende DS/EN 61591:2020, er det Styrelsen vurdering at den ældre DS/EN 61591:1997 med tillæg stadig er relevant at anvende.

For emhætter testet efter DS/EN 13141-3 eller DS/EN 61591:1997 med tillæg benævnes den relevante værdi odour extraction, for emhætter testet efter DS/EN 61591 benævnes den odour reduction.

Såfremt der ikke foreligger en test efter en af de to standarder vil det være nødvendigt at betragte de parametre der påvirker emhættens effektivitet, nemlig luftmængder, installation og udformning og herudfra vurdere hvorvidt en given luftmængde vil være tilstrækkeligt.

Til dette formål kan for eksempel antages en tilpas konservativ værdi sammenlignet med andre tilsvarende emhætter. Bolig- og Planstyrelsen arbejder på at udgive vejledende værdier, der kan anvendes som udgangspunkt for disse betragtninger. Indtil disse foreligger kan man som rettesnor indtil den 1. juli 2021 anvende:

• Emhætter placeret centralt over kogepladerne og monteret vandret med en hældning på ikke mere end 15 ° i en afstand over kogepladerne på højst 60 cm: 60 l/s

• Emhætter monteret vandret i en afstand over kogepladerne på mere end 60 cm og mindre end 90 cm fra kogepladen: 80 l/s

• Andre ”almindelige” emhættetyper højst 90 cm fra kogeplade, herunder f.eks. skrå væghængte og frithængende over kogeøer: 80 l/s

• Emhættetyper ikke inkluderet i ovenstående: 130 l/s

Afstanden over kogepladerne måles i forkanten af emhætten.

For emhætter til husholdningsbrug vil den maksimale luftstrøm være opgivet i forbindelse med Ecodesign.

Denne hjemmeside anvender cookies til statistik for at forbedre brugeroplevelsen. Ved at klikke videre accepter du hjemmesidens brug af cookies. Læs hjemmesidens cookiepolitik.