Swipe horisontalt for at se alle emner

Spørgsmål og svar

Fold alle ud

Hvilken anvendelseskategori skal der tages udgangspunkt i ved indplacering i risikoklasse og brandklasse? (30-09-2020)

I forbindelse med en ansøgning om byggetilladelse skal ansøger, jf. BR18, §10, stk. 2, nr. 4, indplacere et byggeri eller bygningsafsnit i en brandklasse. For at kunne indplacere et byggeri i brandklasser er det nødvendigt først at indplacere byggeriet i anvendelseskategori(er) og risikoklasse(r). Et bygningsafsnit skal, jf. BR18, § 84, stk. 2, henføres til en anvendelseskategori efter tabel 1 i bilag 1, og indplaceres i en risikoklasse efter tabel 2 i bilag 1.

For at indplacere et byggeri eller bygningsafsnit i en anvendelseskategori skal følgende fire parametre iagttages:

  • Er bygningsafsnittet indrettet med sovepladser?
  • Har personer i bygningsafsnittet kendskab til flugtveje?
  • Har personer i bygningsafsnittet mulighed for ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed?
  • Hvad er det maksimale antal personer, som rum i bygningsafsnittet er indrettet til?

Punkterne kan som udgangspunkt betragtes hver for sig, og hvis der kan svares entydigt ja/nej til de tre første parametre, vil tabel 1 i bilag 1 umiddelbart kunne anvendes til at henføre et bygningsafsnit til en anvendelseskategori.

I nogle tilfælde vil der være tvivl om, hvorvidt der kan svares ja eller nej til, at personer har kendskab til flugtvejene, eller at personer har mulighed for ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. I sjældnere tilfælde kan der være tvivl om, hvorvidt et bygningsafsnit er indrettet med sovepladser.

 

Er bygningsafsnittet indrettet med sovepladser?

Som regel vil der ikke være tvivl om, hvorvidt et bygningsafsnit er indrettet med sovepladser.

De tilfælde, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt et bygningsafsnit skal betragtes som værende indrettet med sovepladser, kan f.eks. være:

  • Børnehaver/vuggestuer, hvor enkelte børn sover til middag i et grupperum/opholdsrum på madrasser.
  • Krybberum i vuggestuer.
  • Børnehaver/vuggestuer, hvor flere børn sover til middag i et grupperum/opholdsrum, hvor der er senge eller køjesenge, der kan slås ud fra væggen.
  • Hvilerum i virksomheder, der har døgnbemandet vagtordning.
  • Lægeklinikker med ambulantbehandling, hvor personer lægges i fuld narkose.

Det vil i alle tilfælde være en konkret vurdering, der afgør, om bygningsafsnittet er indrettet med sovepladser.

Det er styrelsens opfattelse, at følgende af ovenstående eksempler ikke er indrettet med sovepladser:

  • Børnehaver/vuggestuer, hvor enkelte børn (under et antal på 10) sover til middag i et opholdsrum på madrasser.
  • Hvilerum i virksomheder, der har døgnbemandet vagtordning, hvis den primære funktion er, at vagten/vagterne skal være vågne.
  • Lægeklinikker med ambulantbehandling, hvor personer lægges i fuld narkose,

Rum, der er indrettet med faste sovepladser, som f.eks. grupperum i vuggestuer/børnehaver eller virksomheder med en fast vagt, der normalt vil sove, vil være at betragte som rum med sovepladser. Dermed vil bygningsafsnittet være indrettet med sovepladser.

 

Har personer i bygningsafsnittet kendskab til flugtveje?

Hvorvidt personer i et bygningsafsnit har kendskab til flugtvejene, kommer an på, hvor tit personer er til stede i bygningsafsnittet, eller hvor tit en særlig stor del af personerne, der kan være i bygningsafsnittet, er tilstede i bygningsafsnittet.

 

Steder, hvor personer normalt har kendskab til flugtvejene:

 Som regel vil der i f.eks. kontorbyggerier, boligbebyggelse (også etageboligbyggeri), industri- og lagerbygninger samt avls- og driftsbygninger primært være personer, der kender til flugtvejene, og hvis der er en mindre del af personerne, der er på besøg af forskellige årsager, vil de kunne følge de personer, der normalt er i bygningen. På samme måde vil man også kunne betragte erhverv, som normalt vil kunne placeres i enfamiliehuse, da de personer, der er på besøg, altid vil kunne følge en ansat ud via en flugtvej. Disse erhverv kan f.eks. være mindre frisører, lægeklinikker, tandlægeklinikker, revisorer m.m.

For opholdslokaler indrettet til højst 50 personer, hvor alle udgange er direkte til terræn i det fri, vil alle personer have kendskab til flugtvejen uanset anvendelsen. Dette kan f.eks. være besøgspavilloner, varmestuer, midlertidige skolebygninger og lignende.

 

Steder, hvor personer normalt ikke har kendskab til flugtvejene:

I storcentre, butikker, restauranter, hoteller, skoler, sygehuse m.m. vil størstedelen af de personer, der er til stede, ikke altid have kendskab til flugtvejene. Dette gælder også selvom, at der i butikscentre og butikker vil være personale, som vil kunne guide andre personer ud af bygningen. Det samme gør sig gældende i skoler. Her vil personerne efter et stykke tid have kendskab til flugtvejene, men der vil være andre, der kan anvende lokalerne, som ikke nødvendigvis har kendskab til flugtvejene.

I hoteller og lign. vil personer normalt ikke have kendskab til flugtvejene. I kollegier og efterskoler, hvor personer bor i længere tid, vil man kunne betragte det sådan, at personerne kender til flugtvejene, medmindre bygningsafsnittene i ferier m.m. bruges til kortere arrangementer med overnatning. Sidstnævnte vil ikke kunne betragtes sådan, at personerne har kendskab til flugtvejene.

 

Har personer mulighed for ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed?

Personer, der ikke har mulighed for ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed, vil skulle hjælpes fra det sted, de opholder sig, til et sikkert område. Det skal dog være generelt for størstedelen af bygningsafsnittet, at personer skal have hjælp til at komme i sikkerhed. Bygningsafsnit kan derfor godt udføres, så enkelte personer kan have behov for hjælp til at bringe sig i sikkerhed, uden at det er generelt for bygningsafsnittet. Dette kan f.eks. være lægeklinikker.

For boliger til f.eks. ældre eller handicappede kan det godt betragtes som, at personer har mulighed for at bringe sig selv i sikkerhed, selvom de normalt får hjælp til almindelige gøremål. Omvendt kan der også være personer, der normalt ikke får hjælp til almindelige gøremål, som ikke vil kunne bringe sig selv i sikkerhed i tilfælde af brand på grund af fysiske eller kognitive begrænsninger.

Det er ikke betegnelsen for bygningsafsnittet, der afgør, om personerne kan bringe sig selv i sikkerhed, men funktionen af bygningsafsnittet.

Denne hjemmeside anvender cookies til statistik for at forbedre brugeroplevelsen. Ved at klikke videre accepter du hjemmesidens brug af cookies. Læs hjemmesidens cookiepolitik.