Swipe horisontalt for at se alle emner

Vejledning om byggesagsbehandling efter BR18

Fold alle ud

Når en byggesag udtages til stikprøvekontrol er det den samlede tekniske dokumentation, der er indsendt ved færdigmelding, der skal kontrolleres.

Kommunalbestyrelsen tilrettelægger selv i hvert enkelt tilfælde af stikprøvekontrol, hvilke forhold det i lyset af det konkrete byggeris nærmere karakter er relevant at påse.

Stikprøvekontrollen skal sikre, at bygningers tekniske forhold er tilstrækkeligt dokumenteret, og at bygninger er opført i overensstemmelse med gældende bygningsreglement, jf. § 40, stk. 2, nr. 3.

Under stikprøvekontrollen skal kommunalbestyrelsen kontrollere overensstemmelsen med bygningsreglementet i forhold til de specifikke niveauer, som er fastsat på baggrund af bygningsreglementets funktionskrav, og i forhold til beskrivelser, forudsætninger, tegningsmateriale, prøvninger samt drift og vedligeholdelsesmanualer, i det omfang de er relevante for de enkelte bestemmelser.

Stikprøvekontrollen omfatter kun kontrol af beregninger, i det omfang, at der er mistanke om, at beregningerne er behæftede med fejl.

Hvor der i dokumentationen for det konkrete byggeri er henvist til, at kravene eftervises ved brug af en af vejledningerne til BR18, kan disse vejledninger tillige lægges til grund for de niveauer, der eftervises.

Ved stikprøvekontrollen skal dokumentationen sammenholdes på tværs af fagområderne i bygningsreglementets kapitel 2-22, så det sikres, at der er overensstemmelse mellem dokumentationen og beregningsforudsætningerne for det færdige byggeri. Det kan f.eks. være kontrol af, at de værdier som indgår i energiberegningen er de samme, som benyttes i indeklimaberegningen.

Nedenstående liste angiver en række tekniske forhold, som afhængigt af byggeriets karakter kan indgå i stikprøvekontrollen. Listen er vejledende og ikke udtømmende.

Kapitel 2: Adgangsforhold

  • Adgangsforhold frem til bygningen
    • Bredder
    • Niveauforskelle
    • Trapper/ramper
  • Adgangsforhold ved bygningen
    • Niveauforskelle
    • Dørbredder
  • Fælles adgangsveje
    • Direkte og uhindret adgang
    • Bredder
    • Udligning af niveauforskelle
  • Trapper
    • Fri højde
    • Bredde
    • Stigning
  • Værn
    • Højder
    • Sikkerhed
  • Håndlister
    • Højder
    • Information: læselighed og forståelighed

Kapitel 3: Affaldssystemer

  • Den valgte løsning for affaldshåndtering
    • Sundhed
    • Støj- og lugtgener
    • Kildesortering
    • Energiforbrug
    • Brugervenlighed

Kapitel 4: Afløb

  • Valg af afløbsløsning også i relation til anden lovgivning
  • DS 432
  • Højvandslukker/pumper
  • Udskillere
  • Udluftning
  • Komplet drift- og vedligeholdelsesmanual

Kapitel 5: Brand for byggeri i brandklasse 1

  • Bygningens størrelse i relation til brandklassen
  • Afstandsforhold til andre bygninger, skel, vej
  • Brandmæssigt egnede materialer, konstruktioner og bygningsdele
  • Indsatstaktisk traditionel

Kapitel 6: Brugerbetjente anlæg

  • Adgangsareal og højde

Kapitel 7: Byggepladsen og udførelse af byggearbejder

  • Byggepladsens indretning
  • Byggepladsen i forhold til naboer

Kapitel 9: Bygningers indretning

  • Hvordan er boligen indrettet, størrelse og udformning
    • Køkkener
    • Wc-rum
    • Wc-rum i adgangsetage
    • Loftshøjder
    • Hemse
  • Indretning af offentligt tilgængelige bygninger
    • Handicap-wc
    • Teleslynge
  • Indretning af bygninger med arbejdspladser
    • Rumhøjder
    • Wc-rum
    • Handicap-wc
    • Spiserum
  • Indretning af normalklasserum
    • Areal
    • Placering i forhold til terræn
  • Indretning af hoteller
    • Antal handicapindrettede rum
  • Sikkerhed ved glaspartier, f.eks. ved niveauspring
    • Risikovurdering

Kapitel 10: Elevatorer

  • Elevatorkrav påkrævet ved 3 etager eller derover
  • Elevatorstols dimensioner
  • Funktionsafprøvning

Kapitel 11: Energiforbrug

  • Valg af dokumentationsmetode
  • Energiberegning
    • Forudsætninger
    • Værdier for de tekniske anlæg er i overensstemmelse med det udførte og med resultaterne af funktionsafprøvning
  • Dokumentation af tæthed
  • Indregning af tæthed for det trykprøvede areal
  • Bygningsopvarmning

Kapitel 12: Energiforsyningsanlæg

  • Aftrækssystemer
    • Komplet drift- og vedligeholdelsesmanual

Kapitel 13: Forureninger

  • Radonsikring
  • Dokumentation for at formaldehydafgivende materialer, der er omfattet af DS/EN 13986, opfylder klasse E1

Kapitel 14: Fugt

  • Beskrivelse af fugtsikring, herunder beskrivelse af sikring mod fugt fra indeklima, jord, grundvand, overfladevand og fugtskader fra byggefasen
  • Vådrumssikring

Kapitel 15: Konstruktioner for byggeri i konstruktionsklasse 1

  • Dokumentation af bærende konstruktioner

Kapitel 16: Legepladser mv.

  • DS/EN 1176 – serien
  • Motionsredskaber og andre legeredskaber mv. iht. relevante standarder

Kapitel 17: Lydforhold

  • Overholdelse af DS490 for boliger.
  • Fastlagte projekteringsværdier for andre bygninger end boliger
  • Luftlydsisolation
  • Trinlyd
  • Støj indendørs fra trafik
  • Støj fra tekniske installationer
  • Rumakustik

Kapitel 18: Lys og udsyn

  • Dagslys
    • Anvendt dokumentationsmetode
    • Korrektionsfaktorer ved dokumentation ved glasareal ift. gulvareal
    • Beregninger/simuleringer ved dokumentation ud fra den indvendige belysningstyrke fra dagslys
  • Udsyn, herunder evt. solafskærmnings indflydelse herpå
  • Belysning
    • DS/EN 12464-1
    • Dagslysstyring
    • Bevægelsesmeldere og zoneopdeling
    • Funktionsafprøvning

Kapitel 19: Termisk indeklima og installationer til varme- og køleanlæg

  • Dokumentation for bygningens termiske indeklima
  • Isolering af installationer i henhold til DS 452
  • Installationers overensstemmelse med DS 469
  • Sikring mod legionella
  • Målere på serverrum
  • Funktionsafprøvning
    • Komplet drift- og vedligeholdelsesmanual

Kapitel 21: Vand

  • (DS 439)
  • Vandmængde/vandstrøm
  • Vandtemperaturer
  • Sikring mod legionella
  • Sikkerhed for udsivning og udstrømning
  • Sikkerhed mod tilbagestrømning
    • Komplet drift- og vedligeholdelsesmanual

Kapitel 22: Ventilation

  • Ventilationskoncept
  • Overensstemmelse med DS 447, DS 428 og DS 452
  • Placering af luftindtag og afkast
  • Træk i opholdszonen
  • Energikrav
  • Målere på ventilationsanlæg
  • Ventilationsmængder
  • Funktionsafprøvning
  • Behovstyring
  • Overensstemmelse mellem det udførte ventilationsanlæg og forudsætninger i energibehovsberegningen
    • Komplet drift- og vedligeholdelsesmanual