Swipe horisontalt for at se alle emner

Vejledning om byggesagsbehandling efter BR18

Fold alle ud

Dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse 2-4 skal ligesom konstruktionsklasse 1 følge § 503, dvs., at dokumentationen skal indeholde grundlaget for indplaceringen. Grundlaget for indplacering i konstruktionsklasse betragtes som konstruktionens kompleksitet og konsekvensklasse (CC), samt erfaringen med konstruktionstypen.

Udover grundlaget for indplaceringen skal dokumentationen også som minimum indeholde de for byggeriet relevante dele af:

•   A1. Konstruktionsgrundlag, jf. § 501, stk. 1, nr. 1,
•   A2. Statiske beregninger – bygværk, jf.§ 501, stk. 1, nr. 2, litra a,
•   A3. Konstruktionstegninger og modeller, jf. § 501, stk. 1, nr. 3,
•   B1. Statisk projektredegørelse, jf. § 502, stk. 1, nr. 1,
•   B2. Statisk kontrolplan, jf. § 502, stk. 1, nr. 2.

Dokumentationen vil variere i indhold og omfang alt efter typen af byggeri.

Derudover er der også supplerende dokumentationskrav for konstruktionsklasse 2-4, som yderligere skal følge §§ 16-19. Disse bestemmelser omhandler anvendelsen af certificeret statiker. Se afsnit 4.1 for yderligere vejledning.

Byggesager, hvor der sker teknisk byggesagsbehandling af konstruktionsforholdene, er undtaget for dokumentation af indplacering i konstruktionsklasse efter § 503.

Du kan læse mere om den konstruktionsmæssige dokumentation i SBi-anvisning 271 Dokumentation og kontrol af bærende konstruktioner.