Swipe horisontalt for at se alle emner

Eksempelsamling om ombygninger og andre forandringer - For etageboligbyggeri samt enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse

Fold alle ud

Ombygninger og andre forandringer, der er omfattet af BR18, er ligeledes omfattet af en række tekniske krav til bl.a. brand- og konstruktionsforhold for selve byggearbejdet og det der påvirkes heraf. Dette gør sig gældende både for ombygninger og forandringer, der kræver byggetilladelse, og dem der kan udføres uden ansøgning om byggetilladelse.

I forhold til konstruktionsforhold, er det ved ombygninger og andre forandringer kun de konstruktioner, der berøres af byggearbejdet, der skal følge bestemmelserne i det nugældende bygningsreglement. Øvrige eksisterende konstruktioner, der ikke berøres, kan fortsat benyttes uændret i overensstemmelse med reglerne på ansøgningstidspunktet for byggetilladelse eller senere relevante byggetilladelser. Dette er nærmere beskrevet i bygningsreglementets vejledning til kapitel 15 – konstruktioner.

I forhold til brandforhold, er det ved ombygninger og andre forandringer kun byggearbejdet i den pågældende brandmæssige enhed samt flugtveje derfra, der skal følge bestemmelserne i det nugældende bygningsreglement og beskrivelserne i hertil hørende vejledninger. Ved ombygninger kan eksisterende brandmæssige forhold, der ikke direkte influeres, fortsat benyttes uændret i overensstemmelse med reglerne på opførelsestidspunktet eller senere relevante byggetilladelser. Dette er nærmere beskrevet i bygningsreglements vejledning til kapitel 5 – brand, kapitel 1.

Denne hjemmeside anvender cookies til statistik for at forbedre brugeroplevelsen. Ved at klikke videre accepter du hjemmesidens brug af cookies. Læs hjemmesidens cookiepolitik.