Yderligere tilgængelig viden, som en bygherre kan trække på i en byggesag til vurdering af risiko for vandstigninger og stormflod samt i forbindelse med vurderingen af tiltag for at imødegå hændelser med vand er listet nedenfor.

Oversvømmelseskort

Oversvømmelseskortene viser forskellige oversvømmelseskilder. Der vises kort for effekten af havstigning, stigende vandstand i vandløb og ekstremregn (også kaldt ’bluespots’). Endvidere er der foretaget beregninger af det terrænnære grundvand for midten af dette århundrede. Kortene kan vise effekten på matrikelniveau. Det lokale område vises ved at zoome ind med forstørrelsesfunktionen. Simulering af de voldsomme påvirkninger fra hav og nedbør kan give kommuner og bygherrer et godt udgangspunkt for at orientere sig i forhold til at lave lokale klimatilpasningsplaner, der vil kunne forebygge oversvømmelser. Nogle kort er baseret på en tidligere højdemodel og er udarbejdet i 2013, hvor havniveau og bluespots er baseret på den seneste højdemodel og er udarbejdet i 2017.

www.miljoegis.mim.dk

Temakort

Miljø- og Fødevareministeriet har udarbejdet et temakort, der viser, hvor de største ejendomsværdier er koncentreret. Kortet er udarbejdet efter befolkningstæthed med 100 × 100 m masker på baggrund af information fra Danmarks Statistik over befolkningstal pr. 1. januar 2010.

www.miljoegis.mim.dk

Klimatilpasningsportalen

Portalen videregiver den nyeste viden om klimaet og dets fremskrivning for danske forhold. Det er portalens mål at skaffe overblik over klimaforandringerne og de metoder, der kan benyttes til at afværge konsekvenser samt at stille viden til rådighed for borgere, myndigheder og erhvervsliv. Derved har borgere, myndigheder og erhvervsliv det bedst mulige grundlag for at tage stilling til om - og i givet fald hvordan og hvornår - de skal tage højde for klimaændringerne. Via portalen kan man få svar på spørgsmål om klimaets betydning også i forhold til bygninger. Portalen er suppleret med case-beskrivelser og en række interaktive værktøjer.

www.klimatilpasning.dk

Fremtidens vandstand

Danmarks Meteorologiske Instituts (DMI) bedste bud på vandstandsstigninger de næste 100 år i meter, når der ses bort fra landhævning. DMI's bedste bud på vandstandsstigninger er givet som en kurve, der viser middelværdien for vandstigningerne suppleret med grafisk visning af usikkerheden henholdsvis globalt og omkring Danmark.

www.dmi.dk/hav

Fremtidens vandstand omkring Danmark

Absolut middelvandstandsstigning globalt og for Danmark er vurderet ud fra internationale klimascenarier. DMI giver sine øvre bud for middelvandstandsstigninger omkring Danmark til brug for usikkerhedsestimater. Middelvandstandsstigninger er angivet som den absolutte middelvandstand ved Danmark i meter for årene 1900-2100. Ligeledes angives for år 1900-2012 den observerede årlige middelvandstand korrigeret for landhævning sammen med IPCC’s (Intergovernmental Panel on Climate Change) bedste estimat af middelvandstanden i Nordsøen (for et mellem-scenarie) for år 2012-2100 inklusivt usikkerheden for estimatet.

www.dmi.dk/klima/fremtidens-klima/danmark/vandstand

Fremtidige nedbørsændringer i Danmark

En oversigt over den aktuelle viden i sommeren 2014 fremgår af rapporten fra Danmarks Klimacenter. Rapporten beskriver i korte træk den aktuelle viden om fremtidige klimaændringer, herunder nedbør, i Danmark baseret på de seneste klimascenarier fra FN’s klimapanel, IPCC.. (Olesen et al., 2014). Endvidere er der på hjemmesiden Klimatilpasning.dk beskrevet ændringer i nedbør.

http://www.klimatilpasning.dk

DMI - klimaforandringer 2014 (pdf)

Klimabyggeri

Klimabyggeri er en portal, der startede som et forskningsprojekt, og er produktet af projektet Klimaændringer og Innovation i Byggeriet - Region Sjælland (KIBS). Portalen har fokus på de energi- og miljømæssige udfordringer for fremtidens nybyggeri og renovering. Portalen bidrager til dialog, kompetenceudvikling og innovation blandt virksomheder, institutioner, planlæggere og brugere således, at de står bedre rustet til fremtidens energi- og miljøkrav inden for byggeriet. Ligeledes har portalen til hensigt at skabe regionale handlemuligheder således, at regionens virksomheder, kommuner og bebyggelser kan komme i front og vise vejen til attraktive, klimasikrede og bæredygtige teknologier og muligheder. Konkret vises eksempler på klimatilpasset byggeri i Region Sjælland vist som byggetekniske løsninger, hele bebyggelser og kommunale strategier.

www.klimabyggeri.dk

Kystdirektoratet under Miljø- og fødevareministeriet 

På hjemmesiden findes information om kysterne, hvor bl.a. oplysninger om kysternes dynamik og metoder til kystbeskyttelse er beskrevet. Ligeledes findes information om sagsbehandlingen af ansøgninger om kystbeskyttelse, og hvad man som boligejer kan og skal gøre, hvis man påtænker at etablere kystbeskyttelse. Desuden informerer hjemmesiden om planlægning af kystbeskyttelse i forhold til bl.a. klimaændringer, stormflod og erosion.

www.kysterne.kyst.dk

Risikostyringsplaner

Vejledningen om risikostyringsplaner redegør for planlægningen for ekstreme oversvømmelser, som kan medføre væsentlige negative følger for sundhed, miljø, kulturarv eller økonomi (EU’s oversvømmelsesdirektiv, 2. plantrin ud af 3) (Miljøministeriet, 2014). Dette fremgår af lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer (Miljø- og Fødevareministeriet, 2017e) samt bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). I Danmark skal kommuner, hvor der er områder, der er udpeget efter denne lovgivning (se bilag 1), udarbejde en risikostyringsplan. Risikostyringsplanerne skal udarbejdes på grundlag af kort og data, som staten stiller til rådighed. Der er i første planperiode af oversvømmelsesdirektivet udpeget 10 risikoområder i Danmark, der berører 22 kommuner. Risikostyringsplanerne kan med fordel koordineres med den kortlægning og planlægning, som kommunerne har gennemført i forbindelse med udarbejdelse af klimatilpasningsplaner (aftale mellem Finansministeriet og KL om kommunernes økonomi for 2013). Desuden kan risikostyringsplanerne med fordel tage afsæt i de kommunale beredskabsplaner eller indsatsplaner for oversvømmelse.

Risikostyringsplanerne beskriver, hvilke tiltag kommunerne kan sætte i gang for at forhindre store ødelæggelser i forbindelse med ekstreme oversvømmelser.

Risikostyringsplanerne for Vanddistrikt Sjælland omfatter områderne:

Korsør (Slagelse kommune), Køge bugt (Kommunerne: Køge, Solrød, Greve, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre, København, Tårnby, Dragør) og Nakskov.

Se indrapporteringen af risikostyringsplanerne for Vanddistrikt Sjælland her.

Risikostyringsplanerne for Vanddistrikt Jylland og Fyn omfatter områderne:

Aabenraa, Fredericia, Holstebro, Juelsminde (Hedensted Kommune), Odense Fjord (Kommunerne: Nordfyn, Odense og Kerteminde), Randers Fjord (Randers og Norddjurs Kommuner) og Vejle.

Se indrapporteringen af risikostyringsplanerne for Vanddistrikt Jylland og Fyn her.

IPCC's 5. hovedrapport

FN's klimapanel udgiver synteserapporter, der samler og integrerer international viden om jordens tilstand og dets klima.

Se FN’s klimapanel, IPCC, klimastatus: 5. hovedrapport her. 

5. hovedrapport består af tre delrapporter og en synteserapport. Synteserapporten indeholder en samlet vurdering af klimaforandringerne, hvordan de modvirkes, og hvordan vi tilpasser os. Rapporten forsyner verden med den mest omfattende vurdering af klimaforskningen. Derudover udgør den det faktuelle grundlag for de internationale klimaforhandlinger. 

IPPCC's 5. hovedrapports fire dele:

- Delrapport om den naturvidenskabelige baggrund for klimaforandringer (Se den danske oversættelse her)

- Delrapport om effekten af klimaforandringer, klimatilpasning og sårbarhed

- Delrapport om modvirkning af klimaforandringer

- Synteserapporten, sammenstiller og går på tværs af de 3. delrapporter. (Hovedbudskabet i synergirapporten er samlet og oversat til dansk. Se den her.)

Der er endvidere udarbejdet en analyse af delrapport 2 med særligt fokus på Danmark. Se analysen af delrapport 2 her.