Swipe horisontalt for at se alle emner
Termisk indeklima og installationer til varme- og køleanlæg (§ 385 - § 392)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Spørgsmål og svar
Kan der dispenseres for vejrkompensering i bygninger, enten såfremt de er forsynet fra fjernvarmeanlæg med vejrkompenseret fremløbstemperatur eller ud fra rentabilitetsbetragtninger?
Det er ikke lovligt at give en generel dispensation fra bygningsreglementet. I medfør af byggelovens § 22, stk. 1, kan der meddeles dispensation fra bygningsreglementets krav om overholdelse af DS469, såfremt dette skønnes foreneligt med de hensyn der ligger til grund for den pågældende bestemmelse, samt at der er foretaget en konkret behandling af sagen.
De hensyn, der ligger til grund for indførelsen af kravet, er dels at sænke varmetab fra rør og lignende, samt dels at sikre at varmeafgivelse fra varmegiverne begrænses, når varmebehovet er begrænset, ligesom varmegiverne ikke skal afgive varme i perioder, hvor der ikke er behov.
Når et fjernvarmeværk foretager fremløbstemperaturregulering, tages der kun delvis højde for det ene af de to hensyn, der ligger til grund for bestemmelsen. Fremløbstemperaturregulering fra fjernvarmeværket, som også skal sikre tilstrækkelig høj temperatur til produktion af varmt brugsvand vil i nogen udstrækning sænke varmetabet fra rør og lignende, men det er ikke muligt for fjernvarmeværkerne at sikre, at varmegiverne begrænser effekten af varmeafgivelse ved mindre behov og ikke afgiver varme, når der ikke er behov. Rentabilitetsbetragtninger er ikke relevante for nybyggeri eller udskiftning af installationer.
I forbindelse med behandling af en ansøgning om dispensation fra kravet om vejrkompensering er det nødvendigt konkret at vurdere, hvorvidt der i den enkelte bygning er foretaget tiltag, der kan opfylde de hensyn, som ikke opfyldes med fjernvarmeværkernes fremløbstemperaturregulering.