Swipe horisontalt for at se alle emner
Legepladser mv. (§ 358 - § 367)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Bygningsreglementets vejledning om legepladser mv.
Legepladser mv. kan være undtaget fra indplacering i brandklasse efter § 493, stk. 1, hvilket fremgår af § 493, stk. 3. Her fremgår det, at legepladsredskaber og -underlag, multisportsudstyr, motionsredskaber i det fri, skateboardbaner og lignede er undtaget fra indplacering i en brandklasse, hvis udformningen eller anvendelsen ikke medfører en uacceptabel risiko for personskade i tilfælde af brand.
Hvorvidt der ikke medføres en uacceptabel risiko for personskade, kan bl.a. afhænge af følgende faktorer:
• Materialet har en lav brandbelastning.
• Der er overskuelige flugtforhold
• Legepladsredskabet er placeret udendørs.
Ovenstående liste er eksempler, og er ikke udtømmende.
Flugtvejene kan være uoverskuelige, hvis legepladsen mv. f.eks. er udformet fuldstændig lukket, udformet som en form for labyrint, eller på anden vis er udformet med langt til nærmeste udgang, eller uden direkte adgang til det fri. Flugtvejene kan også være uoverskuelige, hvis det er besværligt at komme ned fra eller væk fra legepladsredskabet.
Såfremt legepladsredskabet f.eks. placeres indendørs, kan dette medføre en uacceptabel risiko for personskade, hvis der kan opstå kritiske forhold i bygningen inden det er muligt for alle at forlade legepladsen.