Swipe horisontalt for at se alle emner
Legepladser mv. (§ 358 - § 367)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Bygningsreglementets vejledning om legepladser mv.
Legepladser mv. kan være undtaget fra indplacering i konstruktionsklasse efter § 489, stk. 1, hvilket fremgår af § 489, stk. 4. Her fremgår det, at mindre legepladsredskaber og -underlag, multisportsudstyr, motionsredskaber i det fri, skateboardbaner og lignede er undtaget fra indplacering i en konstruktionsklasse, hvis udformningen udføres i henhold til §§ 359-363, og når udformningen eller anvendelsen ikke medfører en risiko for personskade ved et svigt. Andre mindre legepladsredskaber er tillige undtaget fra indplacering i konstruktionsklasse, hvis udformningen eller anvendelsen ikke medfører en risiko for personskade ved et svigt.
Hvorvidt der ikke medføres en risiko for personskade ved svigt, kan bl.a. afhænge af følgende faktorer:
• Der er ikke risiko for nedfald af materialer ovenfra ved svigt.
• Der er ikke risiko for at komme i klemme ved svigt.
• Der er ikke risiko for at vind eller andre belastninger påvirker stabiliteten.
• Legepladsredskabet har en tilpas fri faldhøjde ved svigt.
Ovenstående liste er eksempler og er ikke udtømmende.
I forhold til fri faldhøjde, betragtes et legepladsredskab med en fri faldhøjde på højst 1,0 meter ikke som en risiko for personskade. Ved ”mindre legepladsredskaber” nævnt i § 489, stk. 4, forstås ligeledes legepladsredskaber med en fri faldhøjde på højst 1 meter. Den fri faldhøjde er den største lodrette afstand til stødområdet nedenunder fra de flader hvortil der opmuntres adgang.