Swipe horisontalt for at se alle emner
Legepladser mv. (§ 358 - § 367)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Bygningsreglementets vejledning om legepladser mv.
Byggelovens § 2, stk. 2, fastslår, at loven finder anvendelse på bygninger, mure og andre faste konstruktioner og anlæg, når anvendelsen af byggeloven er begrundet med sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn, som er de overordnede formål med byggeloven.
Permanente konstruktioner på legepladser, der kan sidestilles med en bygningsmæssig bebyggelse i henhold til byggelovens § 2, stk. 2, er således også omfattet af bebyggelsesbegrebet.
De kriterier, der kan lægges vægt på, når det skal vurderes om legepladser mv. er omfattet af byggeloven, er således, om de har karakter af faste konstruktioner, er af en vis størrelse og om de skal fastgøres eller nedgraves i jorden.
Grundet ovenstående vurderes det, at mindre flytbare havetrampoliner, der alene benyttes til leg, ikke har karakter af bebyggelse, og derfor falder uden for byggelovens og bygningsreglementets områder. Nogle trampoliner afviger dog markant fra legetrampoliner i både størrelse og anvendelsesmuligheder. Ved større trampoliner eller trampoliner, der i markant omfang afviger fra havetrampoliner, eller som ikke blot anvendes til leg, kan der være tale om en bygningsmæssig konstruktion omfattet af byggeloven.
Om et bestemt legepladsredskab kan betragtes som bebyggelse i byggelovens forstand afgøres af kommunen efter en konkret vurdering.