Swipe horisontalt for at se alle emner

Vejledning om funktionsafprøvning

Fold alle ud

Der skal gennemføres en funktionsafprøvning af solvarmeanlægget før ibrugtagning af bygningen. Funktionsafprøvningen skal påvise, at solvarmeanlægget er funktionsdygtigt og kan bidrage energieffektivt til varmtvandsproduktionen og evt. til rumvarme.

Relevante standarder og anvisninger

Relevante standarder og anvisninger i forbindelse med funktionsafprøvning af solvarmeanlæg er: 

DS 469 Varme- og køleanlæg i bygninger

DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer

 

Forudsætninger for udførelse af funktionsafprøvning

Funktionsafprøvningen bør udføres en dag med overvejende solskin.

Solvarmeanlægget er færdig installeret, indreguleret og i drift.

Bygningens varmeanlæg og varmtvandsbeholder er i drift.

Der har ikke været tappet varmt brugsvand i mindst en ½ time før afprøvningen påbegyndes.

Afprøvningen foretages uden brug af varmt vand fra solvarmebeholderen og en starttemperatur i beholderens top, der er mindre end 60 ºC.

 

Målepunkter

Der foretages en aflæsning på solvarmestyringen af temperaturstigningen i beholderens top og bund fra morgen til aften.
Det kontrolleres, at rør frem og retur mellem solfangerpaneler og solvarmebeholder er isoleret jf. DS 452.
Det kontrolleres, at der er det nødvendige tryk på anlægget (hvis anlægstypen kræver det).
I forbindelse med idriftsættelse kontrolleres, at anlægget er udluftet. Det vil sige, at der ikke kan høres støj fra luft i rørene eller solvarmebeholderen.
Det kontrolleres, at der ikke kan opstå selvcirkulation når anlægget er ude af drift. Det vil fx sige, at der er installeret en kontra- eller magnetventil.

 

Acceptkriterium

Ydeevnen af solvarmeanlægget er stærkt afhængig af solindstrålingen på solfangerpanelet. Derfor bør afprøvningen så vidt mulig udføres en dag med overvejende solskin.

Funktionsafprøvningens resultat kan accepteres, hvis:

Der udføres en måling der sandsynliggør, at solvarmeanlægget har den forudsatte energimæssige ydeevne ved at opfylde ét af nedenstående krav:

1) På en dag med overvejende solskin skal temperaturen i beholderens top hæves mindst 10 grader og i beholderens bund mindst 30 grader eller

2) På en dag med overvejende overskyet vejr eller ved afprøvning foretaget i perioden fra november til og med februar, kan accepteres en temperaturstigning i beholderens bund på 10 grader. I denne periode stilles ikke krav til en temperaturstigning i beholderens top.

- Anlægget har det nødvendige tryk og rørforbindelser er isoleret iht. DS 452

Der er udført foranstaltninger der forhindrer selvcirkulation

Anlægget er udluftet (ingen luftstøj)

For kombi-anlæg til brugsvand og rumvarme skal afprøvningen vise at funktionen virker

 

Dokumentation

Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver:

Hvilke forudsætninger og forhold målingen er udført under

Målepunkter

Måleapparatur, der er anvendt som hvor og hvornår dette sidst er kalibreret

De opnåede måleresultater

Konklusion af funktionsafprøvning

Oplysninger om hvem, der har udført funktionsafprøvningen


 

Denne hjemmeside anvender cookies til statistik for at forbedre brugeroplevelsen. Ved at klikke videre accepter du hjemmesidens brug af cookies. Læs hjemmesidens cookiepolitik.