Swipe horisontalt for at se alle emner
11
Energiforbrug (§ 250 - § 298)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Vejledning om funktionsafprøvning
Formål med funktionsafprøvning af belysningsstyrke
Det skal eftervises, at det elektriske belysningsanlæg opfylder bygningsreglementets krav for belysningsstyrke, jf. DS/EN 12464-1, Lys og Belysning - Belysning ved arbejdspladser – Del 1: Indendørs arbejdspladser.
For nogle arbejdspladser er kravene til belysningsstyrke yderligere specificeret i det nationale anneks DS/EN 12464-1 DK NA. Eksempler på krav til middelbelysningsstyrke og regelmæssighed er givet i tabel 3. Regelmæssigheden af belysningen, U0, defineres som minimums belysningsstyrken, Emin, i forhold til middelbelysningsstyrken, Emid.
De tekniske krav til belysningen skal kunne opfyldes i hele anlæggets levetid.
Tabel 3. Eksempler på krav til belysningsstyrke ved udvalgte arbejdspladser, jf. DS/EN 12464-1 og DS/EN 12464-1 DK NA.
Sted | Middelbelysningsstyrke på ar-bejdsplanet, Emid | Regelmæssighed, U0 |
Gange og trapper | 100 lux | 0,40 |
Kontorarbejde - Opgaveområde (på synsobjektet) - I nærområdet (over ½ m fra synsobjektet) |
500 lux 300 lux |
0,60 0,40 |
Børnehaver og vuggestuer | 300 lux | 0,40 0,60 (koncentrationsleg) |
Undervisningslokaler | 300 lux | 0,6 |
Forudsætninger for udførelse af funktionsafprøvning
Inden funktionsafprøvningen udføres skal følgende være opfyldt:
• Belysningsinstallationen er afsluttet og installeret med de projekterede lyskilder, armaturer og lysstyring. Nye lyskilder skal have overstået indebrændingstid (mindst 100 timer).
• Midlertidig arbejdspladsbelysning anvendt under byggeriet er nedtaget eller slukket.
• Alle indvendige bygningsdele, fx skillevægge, nedsænkede lofter, indvendige døre, er færdige og overfladerne er færdigbehandlede. Der er ikke dagslysindfald under måleperioden fra vinduer, yderdøre med glas, ovenlysvinduer eller ovenlyskupler m.m. Målingen kan derfor med fordel udføres om natten.
• Evt. opsatte PC-skærme er slukkede under måling på kontorarbejdspladser og lign.
• For at sikre en konstant lysudsendelse fra lyskilderne, bør belysningen være tændt mindst 1 time, før belysningsstyrkemålingerne påbegyndes.
Målepunkter
Som målepunkter udvælges et grid, der dækker mindst 25% repræsentative arbejdspladser (dog mindst svarende til en arbejdsplads) og enkelte typiske målesteder i områder med normal færdsel, fx gange og trapper. Antallet af målepunkter i et grid kan bestemmes ved brug af tabel A.1 i DS/EN 12464-1. Hvis afprøvningen påviser fejl, øges omfanget af repræsentative arbejdspladser til 100%.
Hvis arbejdspladserne endnu ikke er indrettet inden funktionsafprøvningen må der antages arbejdspladszoner mm. Antagelserne skal beskrives i dokumentationen for funktionsafprøvningen.
Måling af belysningsstyrken kan for eksempel foretages med et kali-breret luxmeter og udføres, jf. DS/EN 12464-1, kap. 6.
Acceptkriterium
Funktionsafprøvningens resultat kan accepteres, hvis det konstateres, at alle målte middelbelysningsstyrker mindst opfylder kravet til belys-ningsstyrker i DS/EN 12464-1 eller DS/EN 12464-1 DK NA.
Der kan accepteres en afvigelse på 10 % grundet usikkerhed ved må-ling af belysningsstyrken.
Dokumentation
Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver:
• Hvilke forudsætninger og forhold målingen er udført under
• Målepunkter
• Måleapparatur der er anvendt samt hvor og hvornår dette sidst blev kalibreret
• De opnåede måleresultater
• Det samlede resultat
• Oplysninger om, hvem der har udført funktionsafprøvning.