Som alternativ til energirammen kan varmetabsrammen benyttes for mindre tilbygninger. Varmetabsrammen er en beregning af hvor meget energi, en tilbygning ville have behov for, hvis den var opført så den netop opfyldte kravene i §268. Varmetabsrammen etableres ved at benytte U-værdierne og linjetabene i §268, ligesom vinduesarealet tilpasses så det svarer til 22 pct. af det opvarmede etageareal. Beregningen af varmetabet fra den reelle tilbygning skal være mindre end varmetabsrammen. Der er et eksempel på en beregning af varmetabsrammen i SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov.

Når der gennemføres beregninger af varmetabsrammen kan vinduerne indregnes som de reelle vinduer eller som vinduer med U-værdi på 1,2 W/m²K. I beregningen af de reelle forhold i bygningen skal der benyttes de reelle vinduer.

Når der gennemføres beregninger af de reelle forhold i bygningen, så er det vigtigt at medregne kuldebroer, inhomogene lag og tilsvarende, der har betydning for den resulterende U-værdi.

Hvis der etableres eksempelvis tagboliger eller tilbygges ekstra etager på et eksisterende tag kan det eksisterende varmetab gennem taget ikke medregnes i varmetabsrammen, da varmetabet ikke foregår gennem facaden.

Benyttes energirammen for tilbygninger, gælder energirammen kun for tilbygningen. Den eksisterende bygning skal således ikke opfylde energirammen. Størrelsen af energirammen for tilbygningen beregnes på grundlag af arealet af den samlede bygning. Sker der fx en tilbygning på 20 m2 til et hus på 130 m2 bliver energirammen 36,7 kWh/m2 pr. år.

Uanset om der er vandinstallationer i tilbygningen eller ikke, benyttes standardforudsætningerne om brugsvandsforbrug for tilbygningen. Såfremt der ikke indgår en ny varmeforsyning i tilbygningen, kan bygningsreglementets mindstekrav for varmeanlægget benyttes. Er der naturlig ventilation i tilbygningen, indgår det i beregningen. Forsynes tilbygningen med balanceret mekanisk ventilation, indgår det i beregningerne.