Hospitalsbyggerier er karakteriseret ved en stor kompleksitet både under projektering, opførelse og drift. I alle faser skal der være fokus på det lave energiforbrug og det gode indeklima for at kunne nå i mål med bygningsklasse 2020.

Energiforbrug i bygninger går overvejende til at opretholde et godt indeklima, så der kan skabes gode betingelser for mennesker og de aktiviteter, vi udfører i de 90 pct. af tiden vi normalt opholder os indendørs. På hospitaler er et godt indeklima af afgørende betydning. Det gælder såvel på operationsafsnit af hensyn til sikkerhed og hygiejne samt på sengestuer, hvor patienterne hurtigt og effektivt skal blive raske. Her spiller ventilation, dagslys og udkig fx en vigtig rolle.

Hospitalerne adskiller sig fra det meste almindelige bolig-, kontor- og institutionsbyggeri på en række punkter. Helt grundlæggende benyttes store dele af hospitalerne døgnet rundt, hvilket er væsentlig længere brugstid end fx kontorer. De skrappe funktionskrav til operationsafsnit samt lignende faciliteter kræver høj ventilation og meget belysning. Disse elementer resulterer i et højere energiforbrug, men er tillægsgivende i bygningens energiramme. Endelig har hospitalerne en stor del procesrelateret energiforbrug, hvilket er undtaget fra bygningsreglementets bestemmelser.

Vejledningen er opbygget som svar på en række centrale fortolkningsspørgsmål, der er blevet stillet på to workshops til håndtering af hospitaler i forhold til Bygningsreglementets bestemmelser og energiberegningen i henhold til SBi-anvisning 213.

Vejledningen tager netop udgangspunkt i Bygningsreglementet og SBi-anvisning 213: Bygningers Energibehov. Den er således at opfatte som en fortolkning heraf i relation til særlige forhold på hospitaler og eventuelt tilsvarende byggeri, der indeholder tilsvarende problemstillinger. I tvivlstilfælde vil det altid være de grundlæggende regler i Bygningsreglementet og SBi-anvisning 213, der gælder som de primære regler.