Spørgsmål: 

De forskellige afsnit har forskellig varmeudvikling. Kan man opdele bygningen, så man ikke skal køle mere, jo mere der isoleres?

Svar: 

De forskellige bygningsafsnit skal samlet opfylde bygningsklasse 2020.

Bygningsreglementets bestemmelser om klimaskærmen for bygningsklasse 2020 er næsten identisk med kravene til lavenergiklasse 2015. Er bygningen i 3 etager eller mere, er det næppe kravene til klimaskærmen samlede varmetab, der udgør et problem. Bygningsreglementet giver vide rammer for U-værdier til de enkelte bygningsdele. Det vil således være muligt at isolere områder af bygningen dårligere, hvis andre områder isoleres bedre.

Det er fornuftigt at opdele bygningen i relevante afsnit. Det betyder så, at forskellen på passive og aktive tiltag kan blive ret forskellig fra afsnit til afsnit.

Spørgsmål:

Er der særlige regler, hvis enkeltstående bygninger evt. er forbundet med tunneller eller uopvarmede glasgange mellem bygninger?

Svar: 

Forbindes enkeltstående bygninger med uopvarmede gange eller tunneler, betragtes bygningerne hver for sig med egen energiramme. Er glasgangen derimod opvarmet indgår den i energirammen, der så omfatter de forbundne bygninger.

Spørgsmål: 

Bygningsreglementets § 475, stk. 2: " For bygninger eller bygningsafsnit i bygningsklasse 2020 med behov, f.eks. et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand, eller lang benyttelsestid eller bygninger med stor rumhøjde forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil.." Det fremgår dermed, at procesenergi ikke indgår.

Fortolkningen af om man kan opnå forskellen mellem varmegenvindingens krav i bygningsreglementet og den aktuelle løsning, virker for simpel. Normalt vil man for bygninger, bygningsklasse 2020, have væsentlig højere krav til varmegenvinding end i bygningsreglementet. Kan der sammenlignes med de øvrige områder i samme bygning, der ikke har proceskrav?

Svar: 

Ved nødvendige afvigelser fra bygningsreglementets krav er der mulighed for et tillæg til energirammen. For fx varmegenvinding beregnes dette tillæg som forskellen mellem kravet til varmegenvinding i bygningsklasse 2020 og så det aktuelle anlæg med en lavere virkningsgrad. Det er således ikke det eventuelle bedste anlæg ud af fx 25 forskellige, der danner basis for beregningen af tillægget.

Spørgsmål: 

En tydelig definition af hvad der defineres som procesventilation er nødvendig - eksempelvis skelnet på opblandingsventilation og ex stinkskabe/LAF. Samtidigt bør det således specificeres, at ventilation af operationsstuer og isolationsstuer (ved opblanding) medtages i energiberegninger med hele den ventilerede luftmængde og at luftmængden over 1,2 l/s m2 som følge af atmosfæriske krav i opvarmningssæsonen er tillægsberettiget?

Svar: 

Som det fremgår ovenfor, er det Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opfattelse, at ventilation, der etableres af hensyn til en proces for at fjerne overskudsvarme, fugt eller farlige stoffer er procesventilation, hvorimod ventilation, der klimatiserer et rum og leverer friskluft af hensyn til personerne i rummet, ikke er procesventilation.

Spørgsmål: 

Hvis sådan et anlæg helt eller delvist varetager komfortventilation, hvordan skal det så håndteres i energibehovsberegningen? Det må vel resultere i et tillæg til rammen? Er tillægget et tal på basis af aktuelle værdier minus et tal på basis af standardværdier?

Svar: 

Ventilation af fx operationsstuer vil udløse et tillæg, der dækker et merforbrug i forhold til normal kontorventilation med den aktuelt anvendte teknologi. Der er ikke et pres på for at forbedre denne teknologi.

Tillægget til energirammen beregnes som fx merforbrug af el til belysning, varme- og køleforbrug og eventuelt vandforbrug i den aktuelle bygning i forhold til en referencebygning.