Swipe horisontalt for at se alle emner
Bygningens indretning (§ 196 - § 241)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Bygningsreglementets vejledning om glaspartier, glasflader og værn af glas i bygninger
I boliger er risikoen for at glas i vinduer, døre og skillevægge bliver overset begrænset, fordi beboerne kender forholdene. Derfor kan der anvendes almindeligt glas i døre og vinduer, med mindre de er placeret sådan eller bygningen benyttes på en måde, at der vil være risiko for personskader ved kollision med glasset, for eksempel hvor vinduer adskiller niveauspring, hvor vinduer eller glaspartier er placeret nedenfor et trappeløb, hvor der anvendes døre helt af glas og hvor glas i beboelsesejendomme med videre anvendes i indgangspartier og lignende.
Hvor vinduer adskiller et niveauspring mellem gulv og terræn, og hvor det vurderes, at der vil være risiko for at personer kan kollidere og falde gennem glasset, eksempelvis vinduer helt til gulv eller med lav brystning, skal glasset enten være afskærmet eller udført af lamineret sikkerhedsglas i det inderste lag glas.
Hvor der vil være risiko for at glaspartier bliver overset og personer kan kolliderer med glasset, i eksempelvis indgangspartier, fordelingsgange og mødesteder i beboelsesejendomme, ungdomsboliger og lignende, kan glasset enten være afskærmet eller markeret og udført af sikkerhedsglas. Det gælder for eksempel glas i døre, i sidepartier der kan forveksles med åbninger, skillevægge samt i partier, hvor underkant af glasset er lavere end almindelig brystningshøjde.