Kontekst og kompakthed har indflydelse på boligens kvaliteter og når boligen skal placeres, bør man allerede i de indledende overvejelser forholde sig til de aspekter. Det vil sige grundens orientering i forhold til verdenshjørnerne, eksisterende bebyggelse på og i nærheden af grunden, tillige med forhold som fx udsyn, adgangsveje og relationen til det eksisterende vejnet.

En tæt og kompakt bebyggelse har en høj udnyttelsesgrad af grunden. Her vil det sige, at afstanden imellem bygningerne er lille, samtidig med at antallet af etager ofte er det maksimalt tilladte. Den kompakt udformede bebyggelse findes ofte i storbyer og er med til at definere storbyernes karakter. Den tætte bebyggelse kan skabe fortættede rum, som kan understøtte fornemmelsen af at være i en by eller landsby, og kan danne basis for nærhed mellem beboerne. Men den kompakte bebyggelse kan udfordre mulighederne for at placere boligen attraktivt på grunden, skabe anvendelige, rekreative udearealer og for gode dagslysforhold i boligen uden indbliksgener. Kontekst og kompakthed har på den måde stor indflydelse på boligens kvaliteter, og derfor bør der tages stilling til, hvordan boligens kvaliteter fastholdes i en kompakt bebyggelse.

I planlægningen af boligens placering på grunden skal parkeringsmulighederne også indtænkes. Parkeringsmuligheder, der tilrettelægges med blik for adgangsforholdenes og uderummets landskabelige kvaliteter og opholdsmuligheder, kan bidrage positivt til stedet som helhed. Et passende antal parkeringspladser skal desuden være tilgængelige for handicapegnede køretøjer.

Se SBi-anvisning 272, Anvisning om Bygningsreglementet 2018 - 20. Ubebyggede arealer ved bebyggelsen, Parkeringsarealer (de Place Hansen, 2018).

Se SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger – Indretning, 1.2 Parkeringsarealer for biler og cykler m.m. (Sigbrand & Jensen, 2015).