Swipe horisontalt for at se alle emner
Certificeret brandrådgivers virke (§ 545 - § 551)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Vejledning til BR18 kapitel 34, certificeret brandrådgivers virke
Den certificerede brandrådgivers virke som tredjepartskontrollant skal som minimum omfatte tredjepartskontrollen for det, der følger af §§ 548 og 549.
Formålet med kontrollen er at sikre, at de, i den brandtekniske dokumentation, beskrevne løsninger for brandsikringstiltag opfylder bestemmelserne i BR18, kapitel 5, og at dokumentationen for brandforholdene opfylder sit formål, jf. BR18, kapitel 29 og 30.
Tredjepartskontrollen omfatter de dele af et byggeri, der er omfattet af brandklasse 4. Andre dele af byggeriet skal i det omfang, de brandtekniske forhold og den brandtekniske dokumentation har betydning for den del af byggeriet, der er i brandklasse 4, også kontrolleres af den certificerede tredjepartskontrollant.
Den certificerede brandrådgiver skal som tredjepartskontrollant som minimum kontrollere den brandtekniske dokumentation på de kontrolniveauer, som følger af BR18, Bilag 3 Tabel 5.
Tredjepartskontrollanten skal som minimum:
- udarbejde starterklæring jf. BR18, § 508 stk. 2.
- planlægge sin kontrol og for hver kontrol udarbejde en kontrolrapport, som beskriver forudsætningerne, omfanget, form og resultatet af den udførte kontrol.
- udarbejde sluterklæring jf. BR18 § 509 stk. 2 inkl. redegørelse for tredjepartskontrollantens virke.
Tredjepartskontrollanten kan foretage kontrol, som beskrevet i vejledning til BR18, kapitel 32 ved model b1) eller b2).
I særlige tilfælde, hvor den certificerede tredjepartskontrollant har fået assistance af en medkontrollant til en del af kontrolarbejdet, indestår tredjepartskontrollanten fortsat for kontrolrapporten. Tredjepartskontrollanten skal mindst udføre en minimumskontrol af medkontrollantens arbejde, der sikrer, at dokumentet er kontrolleret, som hvis tredjepartskontrollanten selv havde kontrolleret dette.
Tredjepartskontrollanten skal redegøre for planlægningen og styringen af medkontrollantens arbejde i kontrolredegørelsen.
Tredjepartskontrollanten skal i sin redegørelse alene medtage faktuelle forhold, i relation til overholdelse af bygningsreglementets bestemmelser, og skal ikke angive forhold, som kunne være løst på anden vis.
Tredjepartskontrollanten skal i sin erklæring redegøre for:
- afvigelser fundet ved tredjepartskontrollen.
- grænseflader for de certificerede brandrådgivers virke.
- resultatet af ny tredjepartskontrol af eventuelle rettelser som følge af afvigelser ved oprindelig tredjepartskontrol.
Hvis der ikke foretages konsekvenser af afvigelser, fundet ved oprindelig tredjepartskontrol, skal den certificerede brandrådgiver i sluterklæringen redegøre for, hvorfor der ikke er foretaget konsekvenser heraf, og tredjepartskontrollanten skal i sin redegørelse forholde sig dette.