Swipe horisontalt for at se alle emner
Certificeret brandrådgivers virke (§ 545 - § 551)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Vejledning til BR18 kapitel 34, certificeret brandrådgivers virke
Den certificerede brandrådgivers virke skal sikre løsninger, som er er dækkende, tilstrækkelige og viser, at bygningsreglementets brandkrav, jf. BR18, kapitel 5, er opfyldt.
Den certificerende brandrådgivers virke skal sikre, at dokumentationen udgør et hele, er dækkende, tilstrækkelig og ikke indeholder fejl og mangler, der har betydning for brandsikkerheden.
Virket afhænger af, om den certificerede statiker virker som udarbejdende eller kontrollant. Ved udfærdigelse af dokumentation skal den certificerede som udarbejdende udarbejde dokumentation eller som kontrollerende kontrollere dokumentation.
Udarbejdende certificeret brandrådgiver
En certificeret brandrådgiver, som udarbejdende, skal udarbejde de centrale dokumenter, herunder start- og sluterklæring inkl. redegørelse for sit virke, Dokumentation for indplacering i brandklasser, Dokumentation for, hvorvidt bygningen er indsatstaktisk traditionel.
En certificeret brandrådgiver, som udarbejdende i brandklasse 2, 3 og 4, skal også udarbejde Brandteknisk kontrolplan for designprocessen (for den brandtekniske dokumentation).
Den certificerede brandrådgiver, der virker som udarbejdende, skal som minimum:
- Udarbejde Starterklæring jf. BR18, § 508 ved model a1) jf. BR18 kapitel 32.
- Udarbejde Dokumentation for brandklasse i brandklasse 2, 3 og 4. ved model a1) eller a2) jf. BR18, kapitel 32 som fastlægger brandklasser og bygningsafsnit og for det samlede byggeri som beskrevet i Vejledning til BR18, kapitel 29, dokumentation af brandforhold.
- Udarbejde Dokumentation for, hvorvidt bygningen er indsatstaktisk traditionel i brandklasse 2, 3 og 4 ved model a1) eller a2) jf. BR18, kapitel 32 som dokumentation for at byggeriet er i overensstemmelse med de indsatsrelaterede forhold som beskrevet i bygningsreglementets vejledninger til kapitel 5.
- Udarbejde Kontrolplan for designprocessen i brandklasse 2, 3 og 4 ved model a1) eller a2) jf. BR18, kapitel 32 for at sikre, at den er i overensstemmelse med BR18, kapitel 30, jf. Vejledning til BR18, kapitel 30, kontrol af dokumentation af brandforhold.
- Udarbejde Kontrolplan for projekteringsprocessen og planlægningen af kontrollen af projekteringen af de brandtekniske tiltag ved model a1), a2) eller c) jf. BR18, kapitel 32 samt gennemføre minimumskontrol af de dele af Kontrolplan for projekteringsprocessen som den certificerede brandrådgiver ikke har udarbejdet i brandklasse 3 og 4 tilsvarende model c) jf. BR18, kapitel 32.
- Udarbejde Kontrolplan for udførelsesprocessen og planlægningen af kontrollen af udførelsen af de brandtekniske tiltag ved
model a1), a2) eller c) jf. BR18, kapitel 32 samt gennemføre minimumskontrol af de dele af Brandteknisk Kontrolplan som den certificerede brandrådgiver ikke har udarbejdet i brandklasse 3 og 4 tilsvarende model c) jf. BR18, kapitel 32. - Opbygge den brandtekniske dokumentation jf. §507 ved model a1 eller a2 jf. BR18, kapitel 32 for at sikre at de valgte løsninger for brandforholdene er i overensstemmelse med kravene i BR18, kapitel 5 med tilhørende vejledning og at dokumentation for brandforholdene opfylder sit formål, jf. BR18, kapitel 29.
- Samle de Brandtekniske kontrolrapporter for design, projekterings- og udførelsesprocessen og sikre at de udgør et hele.
- Udarbejde en redegørelse for den certificerede brandrådgivers rolle ved udarbejdelsen, planlægningen og gennemførelsen af kontrollen af den brandtekniske dokumentation og de brandtekniske tiltag.
- Udarbejde sluterklæring jf. BR18, § 509 inkl. ovenstående redegørelse for sit virke.
Udarbejdelse af de øvrige dele af dokumentation af brandforhold jf. BR18 kapitel 29 kan enten udarbejdes efter model a1), a2) eller c jf. BR18 kapitel 32.
Kontrollerende certificeret brandrådgiver
En certificeret brandrådgiver, som kontrollerende, må ikke udarbejde brandtekniske dokumenter, med undtagelse af start- og sluterklæring inkl. redegørelse, for sit virke.
Den certificerede brandrådgiver, der virker som kontrollant, skal som minimum:
- Udarbejde starterklæring ved model a1) jf. BR18 kapitel 32.
- Kontrollere dokumentation for brandklasse i brandklasse 2, 3 og 4 ved model b1) eller b2) jf. BR18, kapitel 32 på et kontrolniveau som følger af Bilag 3, tabel 4 hvilket fastlægger brandklasser og bygningsafsnit og for det samlede byggeri som beskrevet i vejledning til BR18, kapitel 29, dokumentation af brandforhold.
- Kontrollere Dokumentation for, hvorvidt bygningen er indsatstaktisk traditionel i brandklasse 2, 3 og 4 ved model b1) eller b2) jf. BR18, kapitel 32 på et kontrolniveau som følger af Bilag 3, tabel 4 som dokumentation for at byggeriet er i overensstemmelse med de indsatsrelaterede forhold som beskrevet i bygningsreglementets vejledninger til kapitel 5.
- Kontrollere Brandteknisk kontrolplan i brandklasse 2, 3 og 4 ved model b1) eller b2) jf. BR18, kapitel 32 på et kontrolniveau som følger af BR18, Bilag 3, tabel 4 for at sikre, at den er i overensstemmelse med BR18, kapitel 30, jf. Vejledning til BR18, kapitel 30, kontrol af dokumentation af brandforhold.
- Sikre den brandtekniske dokumentation (undtagen kontrolrapporter) ved model b1) eller b2) jf. BR18, kapitel 32 er udarbejdet og kontrolleret på et kontrolniveau som følger af BR18, Bilag 3, tabel 4, hvorved det sikres at de valgte løsninger for brandforholdene er i overensstemmelse med kravene i BR18, kapitel 5 med tilhørende vejledninger og at dokumentation for brandforholdene jf. BR18, §507 opfylder sit formål, jf. BR18, kapitel 29 og Vejledning til BR18, kapitel 29, dokumentation af brandforhold.
- Samle de Brandtekniske kontrolrapporter for design, projekterings- og udførelsesprocessen og herunder gennemføre en minimumskontrol for at sikre at de udgør et hele.
- Udarbejde en redegørelse for kontrollen, herunder en beskrivelse af den certificerede brandrådgivers rolle ved kontrollen.
- Udarbejde sluterklæring inkl. en redegørelse for sit virke.
Ved deltagelse i planlægning af kontrol skal den certificerede brandrådgiver, som kontrollant, undgå at forestå tilrettelæggelse eller udformning af kontrolplanen, da den certificerede derved ikke længere vil være uafhængig.
Kontrol af de øvrige dele af dokumentation af brandforhold jf. BR18 kapitel 29 kan enten kontrolleres efter model b1), b2) eller c jf. BR18 kapitel 32.