Swipe horisontalt for at se alle emner
Dokumentation af brandforhold (§ 506 - § 522)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Dokumentationen af et byggeris brandsikkerhed skal påvise, at brandforholdene er i overensstemmelse med definerede krav til sikkerhed og anvendelighed, jf. kapitel 5, samt at design, projektering og udførelse er fyldestgørende og i overensstemmelse med definerede krav.
Dokumentation af brandforhold for byggeri i brandklasse 2-4 skal omfatte:
- Starterklæring, jf. § 508.
- Sluterklæring, jf. § 509.
- Oplysninger om og dokumentation for, hvorledes byggeriet opfylder §§ 126-133 vedrørende redningsberedskabets indsatsforhold, herunder hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt, jf. § 510.
- Oplysning om og dokumentation for indplacering i brandklasser, jf. § 511.
- Brandstrategirapport, jf. § 512.
- Brandplaner, jf. § 513.
- Funktionsbeskrivelse, jf. § 517.
- Kontrolplan, jf. § 518.
- Kontrolrapport, jf. § 519.
- Drift-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, jf. § 520.
Stk. 2. Dokumentation af brandforhold for byggeri i brandklasse 2-4 skal, hvis det er relevant for byggeriet, omfatte:
- Pladsfordelingsplaner, belægningsplaner mv., jf. §§ 514-515.
- Rapport om brandteknisk dimensionering, jf. § 516.
- Eftervisning af, at brandsikkerhedsniveauet for byggeri i brandklasse 2 overholdes ved fravigelser fra de præ-accepterede løsninger, jf. § 511 og bilag 4.
Stk. 3. Dokumentation, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, skal udarbejdes efter principperne som beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 29, mens stk. 1, nr. 3-10, og stk. 2, nr. 1 og 2, skal udarbejdes efter principperne som beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 29 og 30, eller så det på anden vis dokumenteres, at tilsvarende niveau opnås. Dokumentation, jf. stk. 2, nr. 3, skal udarbejdes efter principperne i bilag 4.
Stk. 4. Dokumentationen af brandforhold for byggeri skal udformes på dansk eller engelsk.
- At oplysninger om og dokumentation for følgende er fremsendt:
a. Indplacering i brandklasser, jf. § 511.
b. Hvorledes byggeriet opfylder §§ 126-133 vedrørende redningsberedskabets indsatsforhold, herunder hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt, jf. § 510. - At der er valgt de korrekte brandklasser, og at dokumentationen herfor er retvisende, jf. § 511.
- Hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt, jf. § 510.
- At den foreliggende brandtekniske dokumentation, jf. § 511, godtgør, at byggeriet svarende til det foreliggende detaljeringsniveau vil overholde bygningsreglementets brandkrav, jf. kapitel 5.
- At der for dokumentationen, jf. §§ 510 og 511, foreligger kontrolplan og kontrolrapport svarende til byggeriets stadie, jf. kapitel 30.
- En redegørelse for den certificerede brandrådgivers planlagte virke.
Stk. 2. For brandklasse 4, hvor der er krav om tredjepartskontrol udført af en certificeret brandrådgiver, skal tredjepartskontrollanten tillige udarbejde en starterklæring, der skal angive:
- At der er valgt de korrekte brandklasser, og at dokumentationen herfor er retvisende, jf. § 511.
- At den foreliggende brandtekniske dokumentation, jf. § 511, godtgør, at byggeriet svarende til det foreliggende detaljeringsniveau vil overholde bygningsreglementets brandkrav, jf. kapitel 5.
- At der for dokumentationen, jf. §§ 510 og 511, foreligger kontrolplan og kontrolrapport svarende til byggeriets stadie, jf. kapitel 30.
- En redegørelse for den certificerede brandrådgivers planlagte virke som tredjepartskontrollant, herunder for sin uafhængighed i henhold til § 526, stk. 1, nr. 3.
Sluterklæring skal udarbejdes af den certificerede brandrådgiver og skal angive:
- At dokumentationen for brandforhold, jf. kapitel 29, er fremsendt.
- At dokumentationen viser, at anvendte brandklasser er i overensstemmelse med byggetilladelsen.
- At dokumentationen er fyldestgørende og viser, at bygningsreglementets brandkrav, jf. kapitel 5, er opfyldt, og at drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan anviser den drift, kontrol og vedligeholdelse af bygningen, der er nødvendig for at sikre, at byggeriets brandsikring opretholdes i bygningens levetid.
- At de i den endelige kontrolplan anførte kontroller er gennemført, og at de ved kontrollen fundne afvigelser er behandlet.
- Redegørelse for den certificerede brandrådgivers virke.
Stk. 2. For brandklasse 4, hvor der er krav om tredjepartskontrol udført ved certificeret brandrådgiver, skal tredjepartskontrollanten tillige udarbejde en sluterklæring, der angiver:
- At dokumentationen viser, at anvendte brandklasser er i overensstemmelse med byggetilladelsen.
- At dokumentationen er fyldestgørende og viser, at bygningsreglementets brandkrav, jf. kapitel 5, er opfyldt, og at drifts-, kontrol - og vedligeholdelsesplan anviser den drift, kontrol og vedligeholdelse af byggeriet, der er nødvendig for at sikre, at byggeriets brandsikring opretholdes i bygningens levetid.
- At de i den endelige kontrolplan anførte kontroller er gennemført, og at de ved kontrollen fundne afvigelser er behandlet.
- Redegørelse for den certificerede brandrådgivers virke som tredjepartskontrollant, herunder for sin uafhængighed i henhold til § 526, stk. 1, nr. 3.
Ved oplysning om og dokumentation for, hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt, skal det dokumenteres på brandplanerne, at byggeriet er udført i overensstemmelse med Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand, vedrørende redningsberedskabets indsatsmuligheder.
Stk. 2. For byggeri, som ikke er indsatstaktisk traditionelt, skal det på anden vis dokumenteres, at bestemmelserne i bygningsreglementets kapitel 5 §§ 126-133 er opfyldt.
Dokumentation for indplacering i brandklasser i kapitel 27 skal indeholde en overordnet brandstrategi samt overordnede brandplaner for byggeriet.
Stk. 2. Den overordnede brandstrategi skal indeholde:
- Beskrivelse af byggeriets udformning, herunder anvendelsen af byggeriet og overordnet beskrivelse af personerne, der anvender byggeriet.
- Beskrivelse af bygningsafsnit der skal henføres til anvendelseskategorier, jf. § 85 og risikoklasser, jf. § 86, samt indplaceres i brandklasser, jf. § 493.
- Beskrivelse af de valgte metoder og kombinationen af metoder for dokumentation af brandsikkerheden som grundlag for valg af brandklasser, jf. § 493.
- Redegørelse for eventuelle fravigelser jf. § 493, stk. 1, nr. 2 og bilag 4.
Stk. 3. De overordnede brandplaner skal indeholde:
- Byggeriets placering på grunden i forhold til andre bygninger og skel mod nabo, vej- og stimidte.
- Tilkørselsforhold for redningsberedskabet.
- Overordnet disponering af flugtveje, udgange, redningsåbninger og brandredningsarealer.
- Overordnet disponeringen af brandmæssige enheder i byggeriet.
- Overordnet disponering af brandtekniske installationer til brug for redningsberedskabets indsatsmuligheder.
Brandstrategirapporten skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes brandkravene tilgodeses for det opførte byggeri under hensyntagen til byggeriets anvendelseskategori og risikoklasse. Brandstrategirapporten skal som minimum indeholde:
- Den overordnede brandstrategi som angivet i § 511, stk. 2.
- Rammer for placering af byggeriet på grunden, afstand til andre bygninger og afstand til skel.
- Hovedprincipper for evakuering af personer, herunder udformning af flugtveje, brug af redningsåbninger og valg af brandtekniske installationer, der understøtter evakuering.
- Koncept for brandsikring af bærende konstruktioner, herunder nødvendig brandmodstandsevne og valg af brandtekniske installationer, der understøtter sikringen af de bærende konstruktioner.
- Koncept for sikring mod brand- og røgspredning, herunder indvendige overflader, brandmæssig opdeling af byggeriet samt udvendige beklædninger og brandtekniske installationer, der understøtter sikring mod brand- og røgspredning.
- Redningsberedskabets indsatsmuligheder, herunder behov for redning af personer, tilkørselsforhold til byggeriet, brandredningsarealer, adgangsveje til byggeriet, indsatsveje i byggeriet og brandtekniske installationer, der understøtter redningsberedskabets indsatsmuligheder.
Brandplaner skal vise byggeriets brandmæssige disponering og skal uddybe brandstrategirapporten. Brandplaner skal indeholde følgende:
- Byggeriets placering på grunden i forhold til andre bygninger og naboskel.
- Tilkørselsforhold for redningsberedskabet.
- Placering af stigrør og stigrørstilkoblinger.
- Disponering af flugtveje, udgange og redningsåbninger.
- Disponeringen af brandmæssige enheder i byggeriet, herunder brandmodstandevne af de brandmæssige enheder.
- Placering af brandtekniske installationer og håndslukningsudstyr.
- Placeringaf brandcentraler, ABA-centraler og sprinklercentraler.
Rapport om brandteknisk dimensionering skal mindst omfatte dokumentation for:
- Krav til brandforhold, der eftervises ved brandteknisk dimensionering.
- Acceptkriterier, der repræsenterer krav til brandforhold.
- Beskrivelse af dimensionerende scenarier, der eftervises, scenariernes relevans i forhold til byggeriets udformning og personerne, der anvender byggeriet, samt krav til brandforhold og acceptkriterier, der ønskes eftervist.
- Validering af de anvendte modeller i forhold til den konkrete undersøgelse.
- Beregningsresultater og vurdering af beregningsresultater i relation til acceptkriterier og krav til brandforhold, der undersøges.
- Følsomhedsanalyser.
Funktionsbeskrivelsen skal beskrive, hvilke brandsikringstiltag, der er nødvendige, for at tilgodese brandstrategien, og hvor i byggeriet tiltagene skal være.
Stk. 2. Funktionsbeskrivelsen skal mindst indeholde:
- Beskrivelse af de brandsikringstiltag, der er nødvendige, for at overholde brandstrategien.
- Hvor i byggeriet brandsikringstiltagene forudsættes at være.
- Ydeevnekriterier for de forskellige brandsikringstiltag, herunder:
- Brandmodstandsevne for bygningsdele og bærende konstruktioner.
- Reaktion på brand og eventuelt brandmodstandsevne for overflader og beklædninger.
- Klasser for brandtekniske installationer.
- Kapacitet af brandtekniske installationer.
- Standarder, der forudsættes lagt til grund for projektering og udførelse.
- Metoder for kontrol af udførelse for de forskellige brandsikringstiltag, herunder krav om funktionsprøvninger.
- Funktionssammenhænge mellem forskellige brandsikringstiltag og krav om funktionsprøvninger af sammenhænge.
Stk. 2. Kontrolrapport for dokumentation af design skal omfatte den gennemførte kontrol af den samlede brandtekniske dokumentation som anført i § 507. Kontrolrapport for dokumentation af projektering og udførelse af brandsikringstiltagene omfatter en kontrol af, at de i kontrolplanen beskrevne kontroller er gennemført.
Dokumentation for brandforhold for byggeri, som er indplaceret i brandklasse 1, skal udføres efter principperne, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 29 og 30.
Stk. 2. Den fremsendte dokumentation skal dokumentere valg af brandklasse, og at byggeriets brandsikkerhed er i overensstemmelse med definerede krav til sikkerhed og anvendelighed.