I bygningsreglementet findes bl.a. bestemmelser om, hvilken afstand bygninger skal have til skel, hvilken højde bygninger må have, samt hvilken størrelse bygninger må have. De fungerer som en minimumsgrænse, der betegnes som byggeretten.

Hvis bygningsreglementets bestemmelser om bebyggelsesregulerende forhold ikke kan overholdes, fordi man vil bygge tættere på skel eller højere end byggeretten tillader, skal der, uanset størrelsen på den sekundære bebyggelse, søges om byggetilladelse.

Herefter skal kommunalbestyrelsen ved en helhedsvurdering træffe afgørelse om, hvorvidt der kan meddeles byggetilladelse til den sekundære bebyggelse.

Bebyggelsesprocenten angiver etagearealets procentvise andel af grundens areal. Man skal derfor være opmærksom på, om grunden er stor nok til, at man indenfor byggeretten må opføre sekundær bebyggelse.

Det vil sige, at kan en sekundær bebyggelse opføres inden for byggeretten kræver det ikke byggetilladelse.

Kan den sekundære bebyggelse ikke opføres inden for rammerne af byggeretten vil der være krav om byggetilladelse.

Eksempel 1:

På en grund er der opført en garage på 25m². Ejeren af ejendommen ønsker efterfølgende at opføre et udhus. Det samlede areal af sekundær bebyggelse på grunden må maksimalt være 50 m². Ejeren af ejendommen kan derfor indenfor byggeretten opføre et udhus, der ligger i en afstand fra skel på 2,5 m. og overholder det skrå højdegrænseplan. Hvis udhuset placeres nærmere skel end 2,5 m. kan det opføres hvis det ikke er højere end 2,5 m, uden vinduer mod nabo og sti. Der er desuden krav om, at den sekundære bebyggelse i denne afstand ikke overstiger en samlet længde på 12 m.

Eksempel 2:

På en grund er der opført en garage på 25m². Hvis ejeren af ejendommen efterfølgende ønsker at opføre et udhus på 15 m2, der ligger i en afstand fra skel på 1,5 m. og er højere end 2,5 m. (højde for byggeri i skelbremmen), skal kommunen fortage en helhedsvurdering. Det skal den selvom, der er ”plads” indenfor bebyggelsesprocenten, fordi byggeretten ikke er overholdt.