Swipe horisontalt for at se alle emner
Andre vejledninger
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Vejledning til bekendtgørelse om forberedelse til og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger (ladestanderbekendtgørelsen)
Hvis bygninger bliver ombygget, kan bygningen blive omfattet af ladestanderbekendtgørelsen. Det kræver dog, at ombygningen opfylder en række forudsætninger, der fremgår af ladestanderbekendtgørelsens § 2, nr. 4. For at ombygningen defineres som en større ombygning i ladestanderbekendtgørelsen, skal følgende være opfyldt:
1. Der skal pågå et byggearbejde på bygningen,
3. der er mere end 10 parkeringspladser tilknyttet bygningen efter ombygningen,
Ad. 1: Der skal pågå et decideret byggearbejde på bygningen, der medfører, at bygningen bliver ombygget. Det kan for eksempel være en tagudskiftningen, en ombygning af facaden eller lignende.
Ad. 2: Udgifterne til at overholde ladestanderbekendtgørelsen er under 7 pct. af de samlede ombygningsomkostninger. Man kan således ikke indregne udgifterne for en højeffektsladestander, da der ikke er krav om det.
Til brug for beregningerne af udgifterne kan der normalt benyttes følgende overslag, hvis priserne på ladestandere og forberedelse ikke kendes:
- 15.000 kr. for etablering af en ladestander inklusive kabelføring til ladestanderen, hvis der er mulighed for at føre kabler i kabelbakker eller hvis parkeringspladsen belægning ikke er etableret endnu.
- 20.000 kr. for etablering af en ladestander inklusive kabelføring til ladestanderen, hvis det er nødvendigt at opbryde belægningen på parkeringspladsen.
- 1.500 kr./plads for forberedelse til ladestander ved nedlægning af tomrør til efterfølgende kabelføring til ladestandere.
Hvis der allerede er kabelbakker, fx i en parkeringskælder, med plads til en kabelføring til ladestanderne, så er udgiften til at etablere forberedelse 0 kr.
Hvis der for eksempel er 30 parkeringspladser med mulighed for at føre kabler i kabelbakker, så vil udgifterne til etablering af en ladestander og forberedelse på 6 parkeringspladser derfor udgøre 15.000 kr. Hvis den samlede udgift til ombygning dermed er under ca. 215.000 kr., så er man ikke forpligtet til at gennemføre etablering af ladestandere. Bemærk at den samlede udgift er inklusiv ladestanderne. Derfor vil det i det givne tilfælde betyde, at udgifterne til selve ombygningen af bygningen eksklusiv ladestanderen, højst må være 200.000 kr. for at man er undtaget fra kravet. Til brug for beregningerne kan der normalt benyttes følgende overslag, hvis priserne på ladestandere og forberedelse ikke kendes: 20.000 kr. for ladestander og 1500 kr/plads for forberedelse.
Ad. 3: Det er antallet af parkeringspladser efter ombygningen, der er afgørende for kravet. Hvis der for eksempel er 12 parkeringspladser før ombygningen, men 4 af parkeringspladser bliver inddraget i forbindelse med ombygningen, så bliver bygningen ikke omfattet af kravet.
Ad. 4: Kriterierne fra bygningsdirektivet for, hvad der skal ombygges, er indført i ladestanderbekendtgørelsen.
Hvis parkeringspladserne ligger inde i en bygning, for eksempel i en parkeringskælder, så skal ombygningen enten omfatte den elektriske infrastruktur i bygningen og/eller selve parkeringsanlægget.
Hvis parkeringspladserne befinder sig udenfor bygningen, men er i tilknytning til bygningen, så gælder kravene hvis den elektriske infrastruktur på parkeringsanlægget og/eller selve parkeringspladsen bliver ombygget. Dvs. at hvis f.eks. belægningen på parkeringspladsen bliver skiftet, eller hvis der installeres nye lamper på parkeringsanlægget, så er dette kriterie opfyldt.
Ved ombygning af en bygning med blandet anvendelse, hvor det kun er den del af bygningen, der er knyttet til den ene anvendelse, der ombygges, gælder kravene kun for den ombyggede del af bygningen.