Dagplejere er personer, der opnår tilladelse til at passe andres børn i sit eget hjem. Dette medfører, at den bolig, hvori der er dagpleje, ikke skal leve op til reglerne om daginstitutioner, men alene reglerne om enfamilieshuse, eller den anden type beboelse dagplejen finder sted i. Dagtilbudsloven sætter nogle sikkerheds og sundhedsmæssige rammer for, hvornår man må drive dagpleje i et privat hjem. Inden for de rammer dagtilbudsloven sætter, kan hver kommune fastsætte sine egne regler og krav til dagplejere. Det er efter disse regler, en dagplejer skal godkendes, inden vedkommende får børn i dagpleje. Bygningsreglementet indeholder ikke specifikke regler for dagplejere, og udgangspunktet er derfor, at der ikke kræves byggetilladelse, hvor der er tale om en dagpleje, der overholder Social- og integrationsministeriets regler for, hvornår man må drive dagpleje i private hjem. Der er herefter et krav om, at en dagplejer maksimalt må have 5 børn i pasning, jf. dagtilbudsloven § 79, stk. 1. Da der er tale om en form for undtagelsesbestemmelse til bygningsreglementets bestemmelser om indretningen af bygninger, hvori der passes børn, skal ordningen i byggeteknisk henseende fortolkes indskrænkende. Efter dagtilbudsloven § 79, stk. 2, kan der tillades pasning af op til 10 børn i et privat hjem, såfremt pasningen varetages af flere personer. Vurderingen af antallet af børn skal ske ud fra en samlet afvejning af blandt andet den private pasningsordnings ressourcer, børnenes aldersfordeling, de fysiske rammer samt antallet af passerens egne børn. Hvis den private pasningsordning har institutionslignende karakter, skal kommunen vægte de samme hensyn for tilladelse, som gælder for daginstitutioner. Det afgørende er, om pasningen af børnene efter kommunens skøn i henhold til dagtilbudsloven har en privat- eller institutionsmæssig karakter. Hvor en dagpleje ikke ligger indenfor de rammer, der er sat af Social- og integrationsministeriet, finder byggelovgivningens bestemmelser om indretningen af daginstitutioner derfor anvendelse. Dette betyder, at såfremt et enfamilieshus eller en anden beboelsesenhed anvendes til pasning af flere børn, end det antal der efter Social- og Integrationsministeriets regler kan meddeles tilladelse til, vil der således ikke længere i byggeteknisk henseende være tale om en dagpleje, men om en institution til pasning af børn. En permanent sammenbringelse af flere dagplejere og de børn, som dagplejerne hver især passer, end der er tilladt efter dagtilbudsloven § 79, vil i byggeteknisk henseende medføre, at lokalerne faktisk anvendes som daginstitution og dermed skal leve op til reglerne herom. Dertil kommer, at lokalerne, hvor flere børn passes af gangen, skal leve op til bygningsreglementets krav med henblik på at sikre sundhed ved børnenes ophold i den pågældende bebyggelse. Bygningsreglementet indeholder de tekniske krav til opførelsen og indretningen af bygninger, herunder institutioner. Kravene til indretningen af daginstitutioner varierer alt efter børnenes alderstrin, og der sondres i bygningsreglementet mellem institutioners karakter, fx vuggestuer, børnehaver, undervisningslokaler m.v. Disse sondringer er baseret på alderen af de personer, der skal benytte institutionen. Bygningsreglementets kap 3.4.2, stk. 2, indeholder bestemmelser om rumindholdet i normalklasserum i skoler og lignende samt opholdsrum i daginstitutioner for pasning af børn. Det fremgår af denne bestemmelse, at der er forskellige krav alt efter, om daginstitutionen skal huse børnehave- eller vuggestuebørn. Tilsvarende fremgår det af kap. 6.3.1.3, stk. 1, at der er forskellige krav til ventilationen i opholdsrum, alt efter om opholdsrummet anvendes til daginstitution eller undervisningsrum. Det skal i denne forbindelse nævnes, at det er den pågældende aktivitet i rummet, der er afgørende for, hvilke krav og regler i bygningsreglementet lokalet skal overholde.