Swipe horisontalt for at se alle emner

Bilag 1a - Præ-accepterede løsninger - Enfamiliehuse

Fold alle ud

I enfamiliehuse er der ikke krav til hvilken tagdækning der skal anvendes . Valg af tagdækning har dog betydning for enfamiliehusets placering på ejendommen. Dette er angivet i afsnit 4.5.

Såfremt tagdækningen opføres som stråtag kan dette opføres med eller uden brandsikring. Stråtaget er brandsikret, hvis det er udført af traditionelle tagrør og tækket direkte, uden bagvedliggende hulrum, på en bagvedliggende bygningsdel klasse EI 30 [BD-bygningsdel 30] udført af materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale]. Tagdækningen af strå fastgøres til underliggende bygningsdel med ubrændbart materiale,

Over døre skal stråtag (med eller uden brandsikring) sikres mod nedskridning ved brand.

Karnapper, udestuer og lignende mindre bygningsdele kan udføres med tagelementer klasse E-d2. Et tagelement kan f.eks. være et ovenlys.