I medfør af byggeloven kan der fastsættes regler om, at dispensation fra bestemmelser om parkeringsarealer på egen grund kan ske på betingelse af, at der sker indbetaling til en parkeringsfond. 

Reglerne om kommunale parkeringsfonde er fastsat i cirkulære nr. 10 af 17. januar 1994, der er udstedt med hjemmel i byggelovens § 22, stk. 6.

Begrebet ”parkeringsfond”, som det anvendes i parkeringsfondscirkulæret, er alene navnet på den ordning, hvorefter kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra kravene om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund ved opførelse af bebyggelse. En ”parkeringsfond” skal derfor forstås som en ordning, hvorefter kommunen modtager indbetalinger fra borgerne, som kommunen skal anvende til anlæg af parkeringspladser. 

Kommunerne skal dog ved deres myndighedsudøvelse holde sig inden for byggelovens og forvaltningsrettens rammer.

Kommunalbestyrelsen kan, såfremt der ansøges om dispensation fra parkeringskravet i forbindelse med byggeriet, fravige bygningsreglementets bestemmelser om etablering af parkeringsarealer på egen grund på betingelse af, at der sker indbetaling til en kommunal parkeringsfond.

Det er dog en forudsætning herfor, at den enkelte kommune har oprettet en parkeringsfond.

Hvis kommunalbestyrelsen dispenserer fra kravet om etablering af parkeringspladser på egen grund på betingelse af, at der indbetales et beløb til en kommunal parkeringsfond, forpligter kommunalbestyrelsen sig samtidig til at etablere det pågældende antal parkeringspladser samt at anvende det indbetalte beløb til anlæggelse af erstatningsparkeringspladserne. 

Der er ikke krav om, at der skal udarbejdes egentlige vedtægter for en parkeringsfond. Der skal blot foreligge en klar beslutning om oprettelse af en kommunal parkeringsfond samt klare retningslinjer for, hvor og hvornår erstatningsparkeringspladserne anlægges. 

Det afgørende er, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at anvende det indbetalte beløb til etablering af parkeringspladser i det pågældende område, og at de anlagte parkeringspladser erstatter de parkeringspladser, som den pågældende bygherre forud for dispensationens meddelelse skulle have etableret på egen grund. 

Det fremgår af parkeringsfondscirkulærets § 5, stk. 1, at parkeringsfondens midler skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra kommunens øvrige virksomhed. Erstatningsparkeringspladserne skal være anlagt senest 5 år efter, at kommunalbestyrelsen har meddelt dispensation. 

Såfremt erstatningspladserne ikke er etableret inden for 5-års fristen, skal det indbetalte beløb i medfør af cirkulærets § 6, tilbagebetales.  

Det indbetalte beløb skal tilbagebetales til den til enhver tid værende ejer på tidspunktet for tilbagebetalingen, og følger derved den bidragsydende ejendom.

Begrundelsen for dette er, at det generelle udgangspunkt efter byggeloven er, at byrder og rettigheder i henhold til loven påhviler den pågældende ejendom, uanset tidligere ejeres rettigheder eller pligter.  


Flere fonde

Byggeloven og parkeringsfondscirkulæret er ikke til hinder for, at en kommune kan oprette flere parkeringsfonde. Det afgørende for kommunens administration af parkeringsfondsordningen er, at ordningen administreres i overensstemmelse med bestemmelserne i parkeringsfondscirkulæret. 

Ved en dispensation fra parkeringskravet, hvor der sker indbetaling til en parkeringsfond, kan tilvækstkravet alene indfries ved, at der etableres helt nye parkeringspladser eller ved, at allerede eksisterende parkeringspladser ændres således, at arealet udnyttes på en måde, hvorved der etableres flere parkeringspladser. Tilvækstkravet kan ikke opfyldes ved, at kommunen opkøber allerede eksisterende parkeringspladser i området på offentlig vej eller parkeringspladser, der allerede opfylder et parkeringskrav i forbindelse med opførelse af et andet byggeri, såkaldte ”byggelovspladser”.


Hensigtsmæssig placering i forbindelse med indbetaling til parkeringsfond

Parkeringsfondspladserne skal i medfør af cirkulæret kunne anlægges med en hensigtsmæssig placering i forhold til den bidragsydende ejendom. Der er ikke fastsat en bestemt afstand for, hvor tæt på den bidragsydende ejendom, parkeringspladserne skal anlægges. Det bør dog indgå i kommunalbestyrelsens vurdering af placeringen af parkeringsfondspladserne, om der kan etableres areal i det pågældende område til anlæg af parkeringspladserne. Det bør ligeledes indgå i kommunalbestyrelsens vurdering af placeringen, at parkeringsfondspladserne anlægges så tæt på den bidragsydende ejendom, som det efter det pågældende områdes karakter, er muligt.