Swipe horisontalt for at se alle emner

Spørgsmål og svar

Fold alle ud

Skal den dokumentation, der indsendes til kommunen sammen med starterklæringen i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, kontrolleres? (30-09-2020)

Den dokumentation, der indsendes til kommunen sammen med starterklæringen i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, skal være kontrolleret, jf. BR18, bilag 3. Ligeledes skal der foreligge en kontrolplan, der svarer til projektets stade. Eventuelle fejl i dokumentationen bør derfor allerede være håndteret, når dokumentationen er fremsendt til kommunen.

I starterklæringen har den certificerede rådgiver skrevet under på, at den fremsendte dokumentation er kontrolleret og fundet retvisende. Den certificerede rådgiver skal godtgøre, at byggearbejdet vil overholde bygningsreglementets krav for den del, som den certificerede har virket indenfor.

Kommunens sagsbehandling omfatter en vurdering af følgende:

  • Om byggeriet er indplaceret i de korrekte klasser.
  • Om den til byggeriet tilknyttede certificerede rådgiver er certificeret til at kunne virke i den klasse, hvori det samlede byggeri er indplaceret, og om den certificerede rådgiver har et gældende certifikat.
  • Om den fremsendte dokumentation dækker de for projektet relevante krav i bygningsreglementet.

Supplerende for brandforhold omfatter kommunens sagsbehandling ligeledes en vurdering af følgende:

  • Om dokumentationen omfatter, hvorledes byggeriet opfylder redningsberedskabets indsatsforhold, herunder hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt.

Kommunen foretager derfor ingen yderligere kontrol af den dokumentation, som de har modtaget sammen med starterklæringen, men såfremt kommunen bliver opmærksom på et ulovligt forhold, er kommunen forpligtet til at søge forholdet lovliggjort.

 

Denne hjemmeside anvender cookies til statistik for at forbedre brugeroplevelsen. Ved at klikke videre accepter du hjemmesidens brug af cookies. Læs hjemmesidens cookiepolitik.