Swipe horisontalt for at se alle emner
Administrative bestemmelser (§ 1 - § 47)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Eksempelsamling om ombygninger og andre forandringer - For etageboligbyggeri samt enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse
Ved ombygninger og andre forandringer der kræver byggetilladelse, skal der i forbindelse med ansøgningen indsendes den dokumentation der fremgår af BR18, § 10, stk. 1-7. Denne dokumentation kan bl.a. bestå i at oplyse og dokumentere, hvilken konstruktionsklasse og brandklasse byggearbejdet kan indplaceres i. Konstruktions- og brandklassen har betydning for, hvordan sikkerheden i byggeriet skal dokumenteres, herunder, hvorvidt der skal tilknyttes certificerede rådgivere. Der er ikke krav om at tilknytte certificerede statikere eller brandrådgivere, hvis byggearbejdet kan indplaceres i konstruktionsklasse 1 og brandklasse 1. Dette er dog et krav i henholdsvis konstruktionsklasse 2-4 og brandklasse 2-4.
Det fremgår af BR18, § 10, stk. 2, nr. 3 og 5, at såfremt det er relevant, skal det i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse, oplyses og dokumenteres, hvilken konstruktionsklasse og brandklasse byggearbejdet kan indplaceres i.
Det er relevant at indplacere en ombygning eller forandring i en konstruktionsklasse, hvis det medfører, at de bærende konstruktioners virkemåde i byggeriet ændres, eller hvis der indføres nye bærende konstruktioner. Bærende konstruktioners virkemåde er også beskrevet i afsnit 1.1.1.
Det er relevant at indplacere en ombygning eller forandring i en brandklasse, hvis det medfører en ændring af forudsætningerne for de brandmæssige forhold i byggeriet. Forudsætningerne for de brandmæssige forhold er også beskrevet i afsnit 1.1.2.
Såfremt det er relevant at indplacere en ombygning eller anden forandring i et etageboligbyggeri, skal den altid indplaceres i konstruktionsklasse 2-4 og/eller brandklasse 2-4, fordi det pågældende konstruktionsafsnit eller bygningsafsnit i forvejen kan indplaceres i disse klasser. Dette betyder, at der altid skal tilknyttes en certificeret statiker og/eller brandrådgiver, såfremt det er relevant at indplacere en ombygning eller anden forandring i en konstruktionsklasse og/eller brandklasse.
Såfremt det er relevant at indplacere en ombygning eller anden forandring i et enfamiliehus, dobbelthus, rækkehus og sommerhus, skal den oftest indplaceres i konstruktionsklasse 1 og/eller brandklasse 1. Dette kræver dog, at det pågældende konstruktionsafsnit og/eller bygningsafsnit kan indplaceres i konstruktionsklasse 1 og/eller brandklasse 1. Konstruktionsklasser og brandklasser er nærmere beskrevet i bygningsreglementets vejledning om brug af brand og konstruktionsklasser.
For ombygninger og forandringer, hvor der kræves anvendt certificeret statiker, men ikke kræves anvendt certificeret brandrådgiver, fastligger certificeret statiker selv funktionskravet/bæreevnekravet til bærende bygningsdele iht. bestemmelserne på opførselstidspunktet.
Hvis ombygningen kan opføres uden byggetilladelse, skal den ikke indplaceres i en konstruktionsklasse eller brandklasse.