Swipe horisontalt for at se alle emner

Vejledning om certificering af statikere og brandrådgivere

Fold alle ud

En person, der har modtaget anerkendelse som statiker efter anerkendelsesordningen for statikere ved Ingeniørforeningen i Danmark, og kan dokumentere fire års virke som anerkendt statiker, er ifølge § 14, stk. 5, undtaget for dokumentation af kvalifikationer, jf. § 14, stk. 1 og 2.

Ansøgerens kvalifikationer udgøres derfor af, at ansøgeren har en gyldig anerkendelse efter anerkendelsesordningen og ansøgerens virke som anerkendt statiker. Ansøgeren skal fremsende dokumentation for sin anerkendelse til certificeringsorganet, og dokumentation for mindst fire års virke som anerkendt statiker.

Erfaring som statiker dokumenteres ved fremsendelse af et CV, der redegør for ansøgerens relevante erfaring fra den krævede periode, samt en nærmere beskrivelse af de projekter som ansøgeren har virket på. Dokumentation skal have en form, så det er muligt at vurdere omfang og indhold af erfaringen. Hvor ansøgeren har virket som anerkendt statiker på et projekt vedlægges statikererklæringen.

Der henvises til afsnit 4.1.2.3 for nærmere beskrivelse af redegørelse for erfaring.