Swipe horisontalt for at se alle emner

9

Bygningens indretning (§ 196 - § 241)

Fold alle ud
§ 232
Hoteller, kroer og lignende bygninger skal indrettes således, at brugerne ved egen hjælp kan benytte funktionerne i bygningen.
§ 233

I hoteller, kroer og lignende med 10-20 sengepladser skal der indrettes minimum 2 sengepladser med egne bade- og wc-faciliteter, som opfylder følgende krav: 

1) Der skal være niveaufri adgang frem til wc-rum. 

2) Den fri passagebredde i dør til wc-rum skal være mindst 0,77 m. 

3) Håndvask og wc skal placeres over et hjørne på hver sin sammenstødende væg, så håndvask kan nås af person siddende på wc’et. 

4) Der skal være en fri afstand på mindst 0,90 m ved den side af wc’et, der vender bort fra håndvask. Væggen ved siden af wc’et, der vender bort fra håndvasken, skal friholdes fra fastmonteret inventar. 

5) Der skal være et frit manøvreareal med en diameter på 1,5 m foran wc’et og fri af dørens opslagsareal. 

6) Toiletsæde skal placeres i en højde på 0,48 m. 

7) Der skal være opklappelige armstøtter i en højde på 0,80 m på begge sider af wc’et. 

8) Håndvask skal placeres i en højde på ca. 0,80 m med afløb under vask trukket tilbage.

§ 234
I hoteller, kroer og lignende med 21-40 sengepladser skal der indrettes minimum 4 sengepladser med egne bade- og wc-faciliteter, som opfylder § 233.
§ 235
I hoteller, kroer og lignende med mere end 40 sengepladser skal der for hver tyvende sengeplads indrettes mindst 1 sengeplads med egne bade- og wc-faciliteter, som opfylder § 233.
§ 236
Uanset det samlede antal af sengepladser i bygningen, er § 232 altid opfyldt, når mindst 10 sengepladser er indrettet med egne bade- og wc-faciliteter i henhold til § 233.
§ 237
Altaner i forbindelse med værelser omfattet af § 232 skal udføres, så brugerne ved egen hjælp kan benytte dem.

Denne hjemmeside anvender cookies til statistik for at forbedre brugeroplevelsen. Ved at klikke videre accepter du hjemmesidens brug af cookies. Læs hjemmesidens cookiepolitik.