Yderligere tilgængelig viden, som en bygherre kan trække på i en byggesag til vurdering af risiko for vandstigninger og stormflod samt i forbindelse med vurderingen af tiltag for at imødegå hændelser med vand er listet nedenfor.

Klimaatlas
Klimaatlas leverer ét samlet datagrundlag for det fremtidige danske klima. Klimaatlas er udarbejdet på baggrund af DMI's egne data, internationale samarbejder og viden fra FN's klimapanels femte og sjette hovedrapporter.
Kommunerne kan bruge det fælles datasæt til at planlægge deres klimatilpasning, så indsatserne hverken under- eller overdimensioneres. Klimaatlas indeholder data for temperatur, nedbør, vandstand og stormflod i det forventede fremtidige danske klima. Data omfatter bl.a. et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige, samt hvordan mængden af nedbør og størrelsen af stormfloder og skybrud ændres. 


Klimatilpasningsportalen
Portalen Klimatilpasning.dk videregiver den nyeste viden om klimaet og dets fremskrivning for danske forhold. Det er portalens mål at skaffe overblik over klimaforandringerne og de metoder, der kan benyttes til at afværge konsekvenser samt at stille viden til rådighed for borgere, myndigheder og erhvervsliv. Derved har borgere, myndigheder og erhvervsliv det bedst mulige grundlag for at tage stilling til om - og i givet fald hvordan og hvornår - de skal tage højde for klimaændringerne. Via portalen kan man få svar på spørgsmål om klimaets betydning også i forhold til bygninger. Portalen er suppleret med case-beskrivelser og en række interaktive værktøjer.

KAMP
Screeningsværktøjet KAMP er en forkortelse for Klimatilpasning- og Arealanvendelsesværktøj til Miljø- og Planmedarbejdere og er udviklet af Danmarks Miljøportal for Miljøstyrelsen til Klimatilpasning.dk
Værktøjet er især rettet mod miljø- og planmedarbejdere i kommunerne, og søges løbende udbygget og forbedret.
I KAMP kan man direkte aflæse, hvor mange bygninger og hvor mange kilometer vej, der potentielt kan blive påvirket af vandmasserne og den anslåede bygningsværdi, der bringes i fare. Rapportfunktionaliteten giver brugeren et resultat i PDF-form, og det er muligt at downloade en QGIS-fil, der gør det nemmere at arbejde videre i egne systemer og lokale datasæt.

PLASK
PLASK er et gratis værktøj, som Miljøstyrelsen stiller til rådighed for alle, der kan have gavn af at beregne den samfundsøkonomiske gevinst ved klimatilpasning. Redskabet er særligt målrettet forsyningsselskaber og kommuner, der udvikler fælles løsninger. Disse er oftest billigere og skaber flere kvaliteter end traditionelle rørbaserede projekter. Udviklingen af disse alternative løsninger kræver et tæt samarbejde og PLASK er derfor også udviklet med det mål at fremme dialog og fælles vidensudvikling.


SkadesØkonomi
SkadesØkonomi er en model som er udviklet som et plugin til QGIS. Den kan anvendes til beregning af omkostningerne ved oversvømmelser knyttet til nedbør, stormflod eller vandløb. Modellen er udviklet til støtte for kommunernes arbejde med DK2020 og klimatilpasning. Værktøjet vurder risiko med udgangspunkt i økonomiske tab i forbindelse med en given oversvømmelse for en given sektor.


Kystdirektoratet under Miljøministeriet 
På hjemmesiden Kyst.dk findes information om kysterne, hvor bl.a. oplysninger om kysternes dynamik og metoder til kystbeskyttelse er beskrevet. Ligeledes findes information om sagsbehandlingen af ansøgninger vedrørende byggeri inden for strandbeskyttelseslinjen, klitfredet areal samt anlæg på søterritorie. Desuden informerer hjemmesiden om planlægning af kystbeskyttelse i forhold til bl.a. klimaændringer, stormflod og erosion.

Kystplanlægger
Kystdirektoratet har udarbejdet Kystplanlægger.dk, som er en landsdækkende kortlægning af risikoen i kystområderne frem til 2120, suppleret af vejledende strategier og forslag til konkrete tiltag til at håndtere oversvømmelses- og erosionsrisikoen. Værktøjet skaber et overblik over, i hvilken grad et område måtte være truet af oversvømmelse eller erosion i dag og i fremtiden.

Risikostyringsplaner
Vejledningen om risikostyringsplaner redegør for planlægningen for ekstreme oversvømmelser, som kan medføre væsentlige negative følger for sundhed, miljø, kulturarv eller økonomi (EU’s oversvømmelsesdirektiv, 2. plantrin ud af 3) (Miljøministeriet, 2014). Dette fremgår af lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer (Miljø- og Fødevareministeriet, 2017b) samt bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet (Miljø- og Fødevareministeriet, 2016). I Danmark skal kommuner, hvor der er områder, der er udpeget efter denne lovgivning, udarbejde en risikostyringsplan. Risikostyringsplanerne skal udarbejdes på grundlag af kort og data, som staten stiller til rådighed.

Risikostyringsplanerne kan med fordel koordineres med den kortlægning og planlægning, som kommunerne har gennemført i forbindelse med udarbejdelse af klimatilpasningsplaner (aftale mellem Finansministeriet og KL om kommunernes økonomi for 2013). Desuden kan risikostyringsplanerne med fordel tage afsæt i de kommunale beredskabsplaner eller indsatsplaner for oversvømmelse.

Risikostyringsplanerne beskriver, hvilke tiltag kommunerne kan sætte i gang for at forhindre store ødelæggelser i forbindelse med ekstreme oversvømmelser.
Der blev i første planperiode af oversvømmelsesdirektivet udpeget 10 risikoområder i Danmark, der berører 22 kommuner (Naturstyrelsen, 2011).
Se udpegningen af risikoområder for første planperiode her: https://kyst.dk/publikationer/oversvoemmelse/oversvoemmelsesdirektiv-2011/
I den anden planperiode er der foretaget en revurdering af den nationale oversvømmelsesrisiko og de udpegede risikoområder. Denne revurdering har medført, at de 10 risikoområder fra første planperiode forsat er udpegede, hvoraf to af disse har fået deres geografiske område udvidet. Desuden er der udpeget fire nye risikoområder (Kystdirektoratet, 2018).

Se udpegningen af risikoområder for anden planperiode her: https://kyst.dk/publikationer/oversvoemmelse/oversvoemmelsesdirektivet-2018/

Risikostyringsplanerne for Vanddistrikt Jylland og Fyn omfatter følgende områder: Aabenraa, Esbjerg (Kommunerne: Esbjerg og Fanø), Fredericia, Holstebro, Juelsminde (Hedensted Kommune), Kolding, Odense Fjord (Kommunerne: Nordfyn, Odense og Kerteminde), Randers Fjord (Randers og Norddjurs Kommuner) og Vejle.

Se indrapporteringen af risikostyringsplanerne for Vanddistrikt Jylland og Fyn her: https://oversvommelse.kyst.dk/media/327354/sammenfatning-af-risikostyringsplaner-for-oversvoemmelse-for-vanddistrikt-jylland-og-fyn__web.pdf

Risikostyringsplanerne for Vanddistrikt Sjælland omfatter følgende områder: Korsør (Slagelse kommune), Køge bugt (Kommunerne: Køge, Solrød, Greve, Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre, København, Tårnby, Dragør), Vordingborg og Sydlolland (Lolland kommune).

Se indrapporteringen af risikostyringsplanerne for Vanddistrikt Sjælland her: https://oversvommelse.kyst.dk/media/327353/sammenfatning-af-risikostyringsplaner-for-oversvoemmelse-for-vanddistrikt-sjaelland__web.pdf

IPCC's 6. hovedrapport
FN's klimapanel udgiver rapporter, der samler og integrerer international viden om jordens tilstand og dets klima. Rapporterne forsyner verden med den mest omfattende vurdering af klimaforskningen, og viden om hvordan de modvirkes, og hvordan vi tilpasser os. Derudover udgør de det faktuelle grundlag for de internationale klimaforhandlinger.

Under det seneste arbejdsprogram er der udgivet tre særrapporter, en metoderapport, samt tre arbejdsgrupperapporter, der udgør de største bidrag til panelets 6. hovedrapport. Hovedrapportens sidste del er en synteserapport, der giver en tværgående og integreret sammenstilling af de tre arbejdsgrupperapporter.

Se FN’s klimapanel, IPCC, klimastatus: 6. hovedrapport her: https://www.ipcc.ch/assessment-report/ar6/

IPCC's 6. hovedrapports fire dele:
- Delrapport om den naturvidenskabelige baggrund for klimaforandringer (2021) (Hovedbudskaberne er samlet og oversat til dansk. Se det her: https://www.dmi.dk/klima/temaforside-fns-klimapanel/sjette-hovedrapport-del1/)
- Delrapport om effekten af klimaforandringer, klimatilpasning og sårbarhed (2022) (Hovedbudskaberne er samlet og oversat til dansk. Se det her: https://www.dmi.dk/klima/temaforside-fns-klimapanel/sjette-hovedrapport-del-2/)
- Delrapport om modvirkning af klimaforandringer (2022) (Hovedbudskaberne er samlet og oversat til dansk. Se det her: https://www.dmi.dk/klima/temaforside-fns-klimapanel/sjette-hovedrapport-del-3/)
- Synteserapport om hovedbudskaberne fra IPCC’s 6. hovedrapport (2023) (Hovedbudskaberne er samlet og oversat til dansk. Se det her: https://www.dmi.dk/klima/temaforside-fns-klimapanel/sjette-hoved-rapports-syntese-rapport/)