Swipe horisontalt for at se alle emner
Andre vejledninger
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Vejledning om Tiny Houses
Bygningsreglementet anfører, at det ved projektering, udførelse, installation, drift og vedligehold af energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger skal sikres, at der ikke opstår risiko for skader på personer og bygninger som følge af fx brand og eksplosion, ikke opstår risiko for personers sundhed eller komfort, fx som følge af forgiftning, skoldning, røg- eller lugtgener og at der ikke sker unødigt forbrug af energi. Disse krav gælder også for Tiny Houses.
Efterlevelse af krav
Tiny Houses opføres ofte med en varmeforsyning fra en luft/luft-varmepumpe, en brændeovn eller lign. I begge tilfælde skal gældende krav i bygningsreglementet efterleves.
Af hensyn til komforten bør varmeforsyningen placeres så varmen fordeles bedst muligt i alle rum og samtidigt ikke giver risiko for gener med lokalt meget høje temperaturer.
Det kan være et problem for Tiny Houses at anvende en standard varmepumpeløsning, da varmebehovet er relativt lavt og der derfor er risiko for overdimensionering som medfører en ineffektiv drift med korte driftsperioder. For klynger af Tiny Houses kan det derfor være en fordel at anvende én fælles varmepumpe, hvorved problemet kan reduceres eller helt undgås.
Placeringen af en brændeovn i et Tiny House bør nøje overvejes, da der vil være høj risiko for overtemperaturer og strålevarme i en stor andel af beboelsesarealet. For brændeovne stiller bygningsreglementet en række afstandskrav af hensyn til brandrisiko. Kravene er beskrevet i Bilag 1a – Præ-accepterede løsninger – Fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse. Bemærk desuden, at hvis der installeres en brugt brændeovn, skal der også forefindes en prøvningsattest på ovnen, der viser at den overholder gældende lovkrav. Prøvningsattesten skal dokumentere, at brændeovnen lever op til Brændeovnsbekendtgørelsens miljøkrav til bl.a. partikeludslip. Brændeovnsbekendtgørelsen stiller desuden en række krav til aftrækssystemet, som også skal efterleves.