Swipe horisontalt for at se alle emner
Energiforbrug og klimapåvirkning (§ 250 - § 298)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Vejledning om funktionsafprøvning
Behovsstyring af ventilationen kan medvirke til at reducere bygningens energiforbrug ved at undgå unødig ventilation. I boliger må udelufttilførelsen dog på intet tidspunkt være mindre end 0,3 l/s pr. m², når boligen er i brug eller lavere end 0,15 l/ pr. m² når boligen ikke er i brug.
Formål med funktionsafprøvningen af behovsstyring
Formålet med afprøvningen er at eftervise, at behovsstyringen fungerer efter hensigten og som forudsat i dimensionering af anlægget og den forudsætning med hensyn til behovsstyring af ventilationen, der anvendes i energibehovsberegningen, der dokumenterer, at bygningen overholder bygningsreglementets energikrav, jf. kapitel 11, Energiforbrug.
Definition af behovsstyring
Behovsstyring dækker over en styring eller regulering efter et givet behov.
De typiske anvendte metoder for behovsstyring af ventilationen er ved automatisk styring efter for eksempel:
• Tilstedeværelsesfølere (PIR). (styring)
• Timere (styring)
• Indetemperatur (regulering)
• Fugtfølere (regulering)
• CO2-følere (regulering)
For at kunne udføre funktionsafprøvningen af ventilationssystemet behovsstyring skal følgende normalt være opfyldt:
• Ventilationsanlægget er indreguleret, så anlægget yder de nominelle luftstrømme, eller for naturlige ventilationssystemer er indreguleret så systemet yder det foreskrevne indeklima, jf. DS 447, kap. 9.3.
• Ventilationskanaler og komponenter er rengjorte for byggestøv og eventuelle filtre i anlægget er monteret og rene, jf. DS 447 9.4.
• Der er installeret følere anvendt til behovsstyringen, der opfylder kravene jf. DS 447, stk. 6.7.14 eller 7.7.5.
• Der er indhentet dokumentation for indreguleringen af ventilationssystemet inklusive drifts- og vedligeholdelsesvejledning.
• Bygningens varme- og køleanlæg er indreguleret og i drift jf. DS 469 stk. 14.7 og stk. 16.1.
• Under måleperioden holdes vinduer og døre lukkede for at opnå stabile måleforhold. Døre og vinduer, som indgår som en integreret del af et naturligt ventilationssystem, kan dog anvendes under selve funktionsafprøvningen såfremt behovsstyringen tilsiger dette.
Målepunkter
Den eller de parametre, der ligger til grund for behovsstyringen, indgår som målepunkt og logges ved afprøvningen. Målingen foretages ved brug af eksternt kalibreret måleudstyr.
Effektoptag og omdrejningstal for ventilatormotorer kan fx logges for at eftervise, hvordan overskridelse af setpunkter påvirker behovsstyringen. Måleperioden skal strække sig over en periode, der dækker de forskellige driftssituationer bedst muligt.
Ved afprøvning af behovsstyringer, der styres efter CO2- og fugtniveau, er det hensigtsmæssigt at afprøvningen fremprovokerer, at setpunktet for disse parametre overskrides for at påvise, at styringen reagerer efter de indstillede setpunktsværdier. Eftervisningen kan også ske ved at ændre setpunktet.
Kontrol af at styringsautomatik og følere til åbning og lukning af ventilationsåbninger fungerer efter hensigten og som projekteret.
Testens resultat accepteres, hvis det konstateres, at:
• Indblæsningstemperaturen reguleres i henhold til funktionsbeskrivelsen og kravene i BR, og det eftervises, at der er overensstemmelse mellem målte værdier og dokumentationen for ventilationsanlæggets indreguleringsrapport.
• Luftmængderne ændres i henhold til funktionsbeskrivelsen og kravene i BR, og det eftervises, at der er overensstemmelse mellem målte værdier og dokumentationen for ventilationsystemets indreguleringsrapport.
• En eventuel naturlig eller hybrid ventilation styrer og regulerer som forudsat.
Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, der beskriver:
• Hvilke forudsætninger og forhold målingen er udført under.
• Måleapparatur, der er anvendt, samt hvor og hvornår dette sidst blev kalibreret.
• Målepunkter.
• De opnåede måleresultater.
• Samlet resultat og konklusionen af funktionsafprøvningen.
• Oplysninger om hvem der har udført funktionsafprøvning.