Der kan hentes megen energi ved varmegenvinding på ventilationsanlæg. I hvilken udstrækning kan roterende varmevekslere, hvor varmegenvindingen kan hæves fra 75 til 85-90 pct. anvendes i de nye hospitaler?

Svar:

I princippet kan der ved roterende varmevekslere ske en begrænset overførsel af luft fra udsugningen til den friske luft selvom der er monteret skyllesektion. Derfor er der også en minimal risiko for smitte via ventilationsanlægget. Denne risiko bør ses i sammenhæng med, om der i øvrigt er forbindelse mellem de bygningsafsnit, som ventilationsanlægget betjener, således at der her kan være væsentligt større muligheder for smittespredning.

Energistyrelsen er ikke bekendt med, om der er en igangværende medicinsk teknologivurdering (MTV) på området, men det er nærliggende at få foretaget en sådan, da besparelsesmulighederne er ganske betragtelige ved anvendelse af roterende varmevekslere.

Statens Serum institut har sanktioneret anvendelsen af rotorveksler på Aabenraa Sygehus under en række specificerede tekniske og driftmæssige forhold. Særlige afdelinger som neonatal m.fl. er undtaget fra godkendelsen. På DNU anvendes rotorvekslere.

Roterende vekslere kan således anvendes, når særlig installation og driftsikkerhed iagttages.

Spørgsmål: 

Hvis der fx på et isolationsafsnit er krav til adskillelse af friskluft og afkastluft i ventilationsanlægget og man dermed er henvist til mindre energieffektive varmegenvindingssystemer som fx væskekoblede batterier, kan der så indregnes et tillæg hertil i energirammen?

Svar:

Ja. Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opfattelse, at et sådant merforbrug som følge af forskellen på den ”procesbestemte” teknologi og så bygningsreglementets generelle krav til varmegenvinding indebærer en mulighed for tillæg til energirammen for forskellen på kravet i bygningsreglementet og så den aktuelle løsning.