Swipe horisontalt for at se alle emner
Bygningens indretning (§ 196 - § 241)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Vejledning om boligindretning
Valget af bebyggelsestype spiller en afgørende rolle for kompaktheden af bebyggelsen og dermed også betingelserne for dagslys i boligen og anvendeligheden af uderummet.
Karrébebyggelsen, længehusbebyggelsen og punkthusbebyggelsen repræsenterer tre principielt forskellige bebyggelsestyper.
Karrébebyggelsen (ill. 03, a) skaber indre gårdrum, hvor der kan etableres halvprivate fællesområder med mulighed for både rekreative arealer, legeområder og funktioner som tørrepladser. Karrébebyggelsen har den udfordring, at orienteringen i forhold til sol varierer for boligerne i karréen, og at bebyggelsens huskroppe kan skygge for lys i andre dele af bebyggelsens nederste etager, afhængigt af karréens størrelse og husenes højde.
Det langstrakte længehus eller rækkehus (ill. 03, b) kan planlægges med ankomstområde foran bebyggelsen, hvor der fx kan etableres opbevaringsrum eller udendørs opholdsområder, som kan lægge op til uformelle møder med naboerne. Ligesom der til den modsatte side af bebyggelsen kan etableres et mere privat område til fritidsaktiviteter, leg og udendørsophold. Længehusbebyggelsen kan give mulighed for at sikre en orientering af boligerne i forhold til solen og dermed skabe variation i dagslyset i boligerne hen over dagen.
I punkthusbebyggelsen (ill. 03, c) er boligen placeret mere frit i et åbent område. Dette giver gode muligheder for plads til leg og ophold mellem husene, men også mindre klart definerede grænser for, hvad der er private eller halvprivate zoner.
Punkthusbebyggelsen giver mulighed for at orientere alle boliger i forhold til dagslys og fx prioritere at have opholdsrum, der er orienteret mod syd/sydvest.
Bebyggelsestype, sammen med kontekst og kompakthed, har således stor indflydelse på boligens kvaliteter. Derfor bør der tages stilling til, hvordan boligens kvaliteter fastholdes i forhold til bebyggelsens muligheder og udfordringer.
I planlægningen af boligens placering på grunden skal parkeringsmulighederne også indtænkes. Parkeringsmuligheder, der tilrettelægges med blik for adgangsforholdenes og uderummets landskabelige kvaliteter og opholdsmuligheder, kan bidrage positivt til stedet som helhed. Et passende antal parkeringspladser skal desuden være tilgængelige for handicapegnede køretøjer.
Se SBi-anvisning 272, Anvisning om Bygningsreglementet 2018-20. Ubebyggede arealer ved bebyggelsen, Parkeringsarealer (de Place Hansen, 2018).
Se SBi-anvisning 249, Tilgængelige boliger – Indretning, 1.2 Parkeringsarealer for biler og cykler m.m. (Sigbrand & Jensen, 2015).
Illustration 03: Tre forskellige bebyggelsesprincipper: a) karrébebyggelsen, b) længe/rækkehusbebyggelsen og c) punkthusbebyggelsen.