Swipe horisontalt for at se alle emner

Spørgsmål og svar

Fold alle ud

Skal der anvendes en certificeret rådgiver i lovliggørelsessager, hvor byggeriet er opført eller ombygget på et tidspunkt, hvor kommunen kunne foretage teknisk sagsbehandling? (30-09-2020)

I en sag, hvor der er konstateret et ulovligt forhold, skal kommunalbestyrelsen tage udgangspunkt i de formelle bestemmelser, der er gældende på lovliggørelsestidspunktet, når det skal vurderes, i hvilket omfang det ulovlige forhold skal byggesagsbehandles.

De formelle bestemmelser fremgår af kap. 1 i bygningsreglementet om de administrative bestemmelser.

Det betyder, at kommunerne i forbindelse med en lovliggørelse ikke længere skal foretage teknisk byggesagsbehandling af brand- og konstruktionsforholdene, hvis byggeriet efter de formelle administrative regler på lovliggørelsestidspunktet skal indplaceres i en konstruktions- og/eller brandklasse, hvor der er krav om anvendelse af en certificeret rådgiver. I stedet skal der tilknyttes en certificeret rådgiver, der skal indsende dokumentation for, at konstruktions- og/eller brandkravene er overholdt.

I den situation, hvor en ansøger mener at overholde de materielle krav på opførelsestidspunktet, er udgangspunktet, at der skal indsendes oplysninger herom i overensstemmelse med BR18, §§ 10-11, samt dokumentation for, at byggeriet overholder dagældende reglement, i overensstemmelse med BR18, § 40.

Der kan i øvrigt henvises til vejledning om lovliggørelse af ulovligt byggeri:

https://bygningsreglementet.dk/Administrative-bestemmelser/BRV/Vejledning-om-lovliggorelse