Swipe horisontalt for at se alle emner
Brand (§ 82 - § 158)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Stk. 2. Design, projektering, udførelse, drift, kontrol og vedligehold af byggeri skal ske under hensyn til anvendelsen og under hensyn til, at:
1) De anvendte materialer, bygningsdele, konstruktioner og installationer er brandmæssigt egnede i relation til deres placering og anvendelse.
3) Konstruktioner har tilstrækkelig bæreevne i tilfælde af brand.
4) Det sikres, at der ikke sker brandspredning til byggeri på anden grund, at brand- og røgspredning til andet byggeri på egen grund begrænses, og at brand- og røgspredning i byggeri, hvor branden er opstået, begrænses i den tid, som er nødvendig for evakuering.
5) Det sikres, at redningsberedskabet har forsvarlig mulighed for redning af personer og for at gennemføre det slukningsarbejde og den begrænsning af brandspredning, som er nødvendig herfor.
6) Det sikres, at driften af byggeri sker på en sådan måde, at sikkerheden i tilfælde af brand er opretholdt i hele levetiden.
7) Det sikres, at konstruktioner, bygningsdele og brandtekniske installationer kontrolleres og vedligeholdes løbende, så sikkerheden i tilfælde af brand opretholdes i hele bygningens levetid.
Anvendelseskategorien skal bestemmes ud fra, om et bygningsafsnit er indrettet med sovepladser, om personer i bygningsafsnittet har kendskab til flugtveje, personers mulighed for selv at bringe sig i sikkerhed samt ud fra det maksimale antal personer, som den enkelte brandmæssige enhed er indrettet til. Fastlæggelse af anvendelseskategorier for et bygningsafsnit skal ske i overensstemmelse med bilag 1, tabel 1.
Stk. 2. I et bygningsafsnit, der indeholder flere anvendelseskategorier, skal brandsikringen i hele bygningsafsnittet opfylde de krav, der gælder for den anvendelseskategori i afsnittet, der har det største sikringsbehov.
Tabel 1 - Anvendelseskategorier
Anvendelseskategori | Bygningsafsnittet er indrettet med sovepladser | Personer i bygningsafsnittet har kendskab til flugtveje | Personers mulighed for ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed | Maksimalt antal personer, som den brandmæssige enhed er indrettet til |
---|---|---|---|---|
1 | Nej | Ja | Ja | Ingen begrænsning |
2 | Nej | Nej | Ja | Højst 50 |
3 | Nej | Nej | Ja | Ingen begrænsning |
4 | Ja | Ja | Ja | Ingen begrænsning |
5 | Ja | Nej | Ja | Ingen begrænsning |
6 | Ja/Nej | Nej | Nej | Ingen begrænsning |
Fastlæggelse af risikoklassen for et bygningsafsnit skal ske i overensstemmelse med bilag 1, tabel 2.
Stk. 2. Hvor et byggeri er indrettet i flere bygningsafsnit med fælles flugtveje, skal personantallet ved fastlæggelse af risikoklassen bestemmes som det samlede antal personer i de bygningsafsnit, som har fælles flugtveje.
Tabel 2 - Risikoklasser
Risikoklasse |
Bygningsafsnit i anvendelses-kategori | Bygningens udformning, bygningsafsnits placering over terræn, samlet antal personer i bygningsafsnit med fælles flugtveje og brandbelastning |
1 | 1 |
Sekundær bebyggelse i højst 1 etage over terræn
eller bygninger eller bygningsafsnit i bygninger med højst 1 etage over terræn og højst 1 etage under terræn, hvor gulv er højst 5,0 m under terræn, og hvor brandbelastningen er højst 1.600 MJ/m² gulvareal. |
2 og 3 | Brandmæssigt fritliggende bygninger med højst 1 etage over terræn, med et etageareal på højst 150 m2, beregnet til højst 150 personer, hvor der er direkte adgang til terræn i det fri fra alle opholdsrum. |
|
4 |
Bygninger med højst 1 etage over terræn og højst 1 etage under terræn, hvor gulv er højst 5,0 m under terræn
eller fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse og sommerhuse med højst 3 etager over terræn og højst 1 etage under terræn, med gulv i øverste etage højst 9,6 m over terræn og med et samlet etageareal på højst 600 m2. |
|
5 | Brandmæssigt fritliggende bygninger med højst 1 etage over terræn, med et etageareal på højst 150 m2, beregnet til højst 10 overnattende personer, hvor der er direkte adgang til terræn i det fri fra alle soverum. |
|
2 | 1 | Bygninger eller bygningsafsnit med gulv i øverste etage højst 9,6 m over terræn og hvor brandbelastningen er højst 1.600 MJ/m² gulvareal eller bygninger eller bygningsafsnit i bygninger med højst 1 etage over terræn og højst 1 etage under terræn, hvor gulv er højst 5,0 m under terræn, og hvor brandbelastningen i bygningsafsnittet kan være større end 1.600 MJ/m² gulvareal eller bygningsafsnit højst 1 etage under terræn, i bygninger, hvor ingen bygningsafsnit er indplaceret i risikoklasse 4, og hvor gulv er højst 5,0 m under terræn. |
2 | Bygningsafsnit placeret i terrænniveau i højst 1 etage, i bygninger med gulv i øverste etage højst 45,0 m over terræn eller bygningsafsnit placeret 1 etage under terræn, hvor gulv er højst 5,0 m under terræn. |
|
3 |
Bygningsafsnit placeret i terrænniveau i højst 1 etage, i bygninger med gulv i øverste etage højst 45,0 m over terræn, hvor antallet af personer i bygningsafsnittet er højst 1.000 |
|
4 | Bygninger eller bygningsafsnit med gulv i øverste etage højst 9,6 m over terræn. | |
5 | Bygningsafsnit placeret i terrænniveau i højst 1 etage, i bygninger med gulv i øverste etage højst 45,0 m over terræn. | |
6 | Bygningsafsnit placeret i terrænniveau i højst 1 etage, i bygninger med gulv i øverste etage højst 45,0 m over terræn. | |
3 | 1 | Bygninger eller bygningsafsnit med gulv i øverste etage højst 9,6 m over terræn, hvor brandbelastningen i bygningsafsnittet kan være større end 1.600 MJ/m² gulvareal eller bygninger eller bygningsafsnit med gulv i øverste etage mellem 9,6 m og 45,0 m over terræn og hvor brandbelastningen er højst 1.600 MJ/m² gulvareal. |
2 |
Bygninger eller bygningsafsnit hvor gulv i øverste etage er højst 22 m over terræn. | |
3 | Højst et bygningsafsnit i bygninger med gulv i øverste etage højst 22 m over terræn, med højst 150 personer i bygningsafsnittet eller bygningsafsnit placeret i terrænniveau i højst 2 etager, i bygninger hvor gulv i øverste etage er højst 45,0 m over terræn, og hvor antallet af personer i bygningsafsnittet højst er 1.000. |
|
4 | Bygninger eller bygningsafsnit med gulv i øverste etage mellem 9,6 m og 45,0 m over terræn. | |
5 |
Bygninger eller bygningsafsnit hvor gulv i øverste etage er højst 22 m over terræn
eller bygningsafsnit højst 1 etage under terræn, i bygninger hvor ingen bygningsafsnit er indplaceret i risikoklasse 4, og hvor gulv er højst 5,0 m under terræn. |
|
6 |
Bygninger eller bygningsafsnit placeret i højst 2 etager over terræn, hvis gulv i bygningens øverste etage er højst 45,0 m over terræn |
|
4 | 1 til 6 |
Bygninger eller bygningsafsnit, der ikke er omfattet af risikoklasse 1 – 3. |
Brandtekniske installationer og håndslukningsudstyr, installeret i og ved bygninger, skal bidrage til bygningens brandsikkerhed. Valg af brandtekniske installationer skal ske under hensyn til behovet for, at:
1) Branden detekteres på et tidligt tidspunkt i brandforløbet.
4) Evakuering af personer, der opholder sig i bygningen, kan ske på sikker vis via flugtveje.
5) En brands udvikling kontrolleres.
6) Røg og varme bortledes fra bygningen.
7) Personer i og ved bygningen kan overskue flugtveje, og at de har mulighed for at orientere sig i forbindelse med evakuering.
8) Redningsberedskabet har forsvarlige forhold under redningsindsats.
Stk. 2. Brandtekniske installationer skal projekteres og installeres, så de kan kontrolleres og vedligeholdes i hele deres levetid.
Byggeri skal designes, projekteres og udføres, så der i tilfælde af brand kan ske en sikker evakuering og redning af personer. Dette skal ske under hensyn til, at:
1) Personer kan blive opmærksomme på, at der er opstået en brand.
3) Redningsåbninger udformes, så der kan ske redning af personer.
Byggeri skal udformes, så personer kan blive opmærksomme på en brands opståen, og så der hurtigt kan påbegyndes en sikker evakuering. Dette skal ske under hensyn til:
1) Behov for tidlig detektering.
3) Personers mulighed for og evne til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed.
Der skal installeres brandtekniske installationer til varsling af personer og alarmering af redningsberedskabet, som det er beskrevet i følgende:
1) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3 med tilhørende flugtveje, som er indrettet til flere end 150 personer, skal udføres med varslingsanlæg. Varslingsanlæg kan udelades, hvis alle opholdsrum har dør direkte til terræn i det fri, og der ikke er opholdsrum til flere end 150 personer.
3) I bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 med tilhørende flugtveje, der indeholder opholdsrum, som er indrettet til flere end 150 personer, og anvendes på en måde, der forringer muligheden for sikker evakuering, skal varslingsanlæg aktiveres af et automatisk brandalarmanlæg.
4) En boligenhed i bygningsafsnit i anvendelseskategori 4 skal udføres med røgalarmanlæg.
5) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 med tilhørende flugtveje, som er indrettet med mere end 10 soverum eller med mere end 50 sovepladser, skal udføres med automatisk varslingsanlæg, som aktiveres af et automatisk brandalarmanlæg. Hvor alle soverum har direkte adgang til terræn i det fri, eller hvor bygningsafsnittet er indrettet med højst 10 soverum og højst 50 sovepladser, kan varsling undlades, såfremt der i alle soverum og flugtveje installeres røgalarmanlæg, som er tilsluttet strømforsyningen, og som udføres med batteribackup.
6) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 med tilhørende flugtveje skal udføres med et automatisk varslingsanlæg, som aktiveres af et automatisk brandalarmanlæg. Varslingen skal tilpasses personerne i bygningsafsnittet. Hvor personer ikke selv kan reagere på varsling eller ikke ved egen hjælp kan bringe sig i sikkerhed, skal varsling ske til personalet.
Stk. 3. Forsamlingstelte, der opstilles midlertidigt i op til 6 uger, er ikke omfattet af stk. 1, såfremt det dokumenteres, at der kan foretages en anden tilstrækkelig varsling af personer i forsamlingsteltet.
1) Personers kendskab til flugtvejene i bygningen.
3) Personers mulighed for og evne til at anvende flugtveje i bygningen.
4) At evakuering af personer på sikker vis kan ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen og derfra på sikker vis til terræn i det fri.
6) At flugtvejene skal være dimensioneret til det antal personer, der skal benytte dem.
7) At døre i og til flugtveje skal være dimensioneret til det antal personer, som skal benytte dem.
8) At flugtveje skal være fri i hele den nødvendige bredde.
Der skal installeres flugtvejs- og panikbelysning:
1) I flugtveje i bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3, hvis bygningsafsnittet er indrettet til flere end 150 personer. Flugtvejs- og panikbelysning kan udelades, hvis alle opholdsrum har dør direkte til terræn i det fri, og der ikke er opholdsrum til flere end 150 personer.
2) I opholdsrum i anvendelseskategori 3 og 6, der er indrettet til flere end 150 personer.
3) I flugtveje i bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 og 6, hvis bygningsafsnittet har et etageareal, der er større end 1.000 m². For bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 og 6, hvor alle soverum og opholdsrum har dør direkte til terræn i det fri, kan flugtvejs- og panikbelysning undlades.
4) I garageanlæg med et etageareal større end 2.000 m2.
Stk. 2. Der skal installeres flugtvejsbelysning i garageanlæg med et etageareal større end 600 m2.
Design, projektering og udførelse af redningsåbninger skal ske under hensyn til:
1) At personer i den brandmæssige enhed skal kunne give sig til kende.
2) Antallet af personer, som den brandmæssige enhed er beregnet til.
3) At de kan anvendes til redning af personer ved egen hjælp, hvor underkant af redningsåbning er højst 2,0 m over terræn, eller via redningsberedskabets stiger, hvor redningsåbningens og bygningens placering muliggør det.
4) At redningsåbninger i brandmæssige enheder kan åbnes uden brug af nøgle eller særligt udstyr, når der opholder sig personer som har lovlig adgang, i de pågældende brandmæssige enheder.
I tilfælde af brand skal bygninger og bygningsdele have en tilstrækkelig brandmodsstandsevne.
Stk. 2. Projektering og udførelse af bygningers konstruktioner skal ske under hensyn til, at:
1) Evakuering af de personer, der opholder sig i bygningen, kan ske på sikker vis, og at der ikke sker væsentlige skader på bygningen.
3) Redningsberedskabet har forsvarlig mulighed for redning af personer og for at gennemføre det slukningsarbejde og den begrænsning af brandspredning, som er nødvendig herfor.
4) Der ikke sker væsentlige skader på andre bygninger på egen grund, som kan medføre fare for personer eller redningsberedskabets redningsindsats.
Byggeri skal projekteres og udføres, så det sikres, at der i tilfælde af brand ikke sker væsentlig brand- og røgspredning. Dette skal ske under hensyn til, at:
1) Risikoen for, at en brand opstår, begrænses.
3) Brand- og røgspredning til andre brandmæssige enheder forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets redningsindsats.
4) Brandspredning til andre bygninger på samme grund begrænses.
Installationer og andre tiltag, som kan medføre en særlig risiko for, at en brand opstår, herunder eltavler, ladestationer, fyringsanlæg, aftrækssystemer og tilsvarende, skal placeres og udføres, så risikoen for, at en brand opstår og spreder sig, minimeres.
Stk. 2. Affaldsrum skal placeres og udføres, så risikoen, for at en brand opstår og spreder sig, minimeres.
Indvendige overflader skal designes og udføres, så de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgspredning som følge af overfladernes:
1) Antændelighed.
2) Brandspredning.
3) Produktion af varme og røg.
4) Produktion af brændende dråber og partikler.
Ydervægge og tage skal projekteres og udføres, så det sikres, at:
1) Brandspredning i og på ydervægge og tage begrænses.
2) Der i bygninger med flere end en brandmæssig enhed ikke sker brandspredning mellem de forskellige brandmæssige enheder via ydervægge og tage i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats.
3) Ydervægge ikke udvikler uacceptable mængder af brændende dråber og partikler.
4) Der ikke sker nedfald af dele af ydervæggen, som kan medføre risiko for skade på personer i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets redningsindsats.
Der skal i følgende bygningsafsnit installeres slangevinder for at sikre, at personer i bygningen kan foretage en indledende slukning:
1) Bygningsafsnit i industri- og lagerbygninger i anvendelseskategori 1, hvis etagearealet er større end 1.000 m².
2) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3, som er indrettet til mere end 150 personer.
3) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 med mere end 10 soverum eller med mere end 50 sovepladser.
4) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 6.
Stk. 2. I bygningsafsnit i anvendelseskategori 1 med et etageareal større end 1.000 m2, som er indrettet til avlsbygninger, skal der være brandslukningsmateriel, så der kan foretages en indledende slukning.
Stk. 3. Telte er ikke omfattet af stk. 1. I telte med et areal større end 1.000 m2, eller som er beregnet til flere end 150 personer, skal der dog opstilles brandslukningsmateriel, så der kan foretages en indledende slukning.
Stk. 2. Telte er ikke omfattet af stk. 1.
b) Bygningsafsnit til avlsbrug.
c) Bygningsafsnit til industri og lager med en brandbelastning på højst 250 MJ/m².
d) Bygningsafsnit til industri og lager på højst 5.000 m² med en brandbelastning på højst 800 MJ/m².
3) Bygningsafsnit til lager i anvendelseskategori 1, hvor stablingshøjden er over 8 m og etagearealet er større end 600 m².
4) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3, der har et etageareal større end 1.000 m², og som er beliggende i bygninger i mere end 1 etage, jf. dog pkt. 5.
5) Bygningsafsnit i 1 etage i anvendelseskategori 2 og 3, der har et etageareal større end 2.000 m², og som er beliggende i terrænniveau i bygninger med gulv i øverste etage højst 5,1 m over terræn.
6) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 4, 5 og 6, der har et etageareal større end 2.000 m² ,og som er beliggende i bygninger i 1 etage.
7) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 4, 5 og 6, der har et etageareal større end 600 m², og som er beliggende i bygninger i mere end 1 etage, jf. dog pkt. 8.
b) større end 600 m2 og har mere end 3 etager over terræn, eller
10) Bygningsafsnit i garageanlæg med frie åbne ramper mellem bygningsafsnittene, når det samlede etageareal af bygningsafsnittene er større end 10.000 m².
Der skal i industri- og lagerbygninger samt for visse avlsbygninger i anvendelseskategori 1 installeres automatisk brandalarmanlæg for at sikre en tidlig alarmering af redningsberedskabet og for at sikre mod væsentlig brandspredning, såfremt:
1) Bygningsafsnittet har et etageareal, der er større end 2.000 m², og der ikke er installeret et automatisk sprinkleranlæg.
2) Bygningsafsnittet har et etageareal, der er større end 5.000 m², og en stablingshøjde på mere end 10 m.
Byggeri skal placeres i en sådan afstand til skel mod nabo, vej- og stimidte, eller udføres på en sådan måde, at det sikres, at der ikke er risiko for brandspredning til anden grund.
Byggeriets placering på grunden samt dets udformning skal sikre, at der i tilfælde af brand er forsvarlig mulighed for, at redningsberedskabet kan foretage redning og bistå evakuering af personer og dyr. Det skal ligeledes sikres, at der kan gennemføres det slukningsarbejde, der er nødvendigt hertil.
Stk. 2. Design, projektering og udførelse skal ske under hensyn til, at:
- Der er adgangs- og tilkørselsforhold på grunden, så redningsberedskabet har mulighed for uhindret at komme frem til byggeriet.
- Det i og uden for byggeriet er muligt at fremføre det nødvendige udstyr til redning af personer samt til slukningsarbejde i forbindelse hermed.
- Bygninger indrettes, så der er mulighed for at kunne gennemføre en forsvarlig rednings- og slukningsindsats i forbindelse med redning.
I bygninger med redningsåbninger til brug for redningsberedskabets personredning med stiger, skal der være udlagt brandredningsarealer.
I bygningsafsnit med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn, skal der installeres mindst en brandmandselevator af hensyn til redningsberedskabets indsatsmuligheder.
Stk. 2. I bygningsafsnit i anvendelseskategori 6, indrettet til sengeliggende eller personer med nedsat mobilitet, f.eks. plejeboliger eller hospitaler, skal der i tilstrækkeligt omfang installeres brandmandselevatorer, som har en sådan størrelse, at de kan anvendes til transport af sygesenge.
Før ibrugtagning af et byggeri skal der gennemføres en funktionsafprøvning og kontrol af de brandtekniske installationer og brandslukningsmateriel i byggeriet, der viser, at den enkelte brandtekniske installation og det enkelte brandslukningsmateriel fungerer efter hensigten.
Stk. 2. Funktionsafprøvning og kontrol udføres efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand eller på anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer, at de brandtekniske installationer fungerer efter hensigten.
1) Automatisk brandalarmanlæg, ABA-anlæg.
2) Automatisk brandventilationsanlæg, ABV-anlæg.
3) Automatisk sprinkleranlæg, AVS-anlæg.
4) Automatisk tryksætningsanlæg, ATA-anlæg.
5) Flugtvejs- og panikbelysningsanlæg.
6) Varslingsanlæg.
Hvor flere brandtekniske installationer skal virke sammen, skal der før ibrugtagning foretages systemintegrationstest, der viser, at det sammenhængende system af installationer har den ønskede funktion.
Stk. 2. Systemintegrationstest udføres efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand eller på anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer, at de brandtekniske installationer fungerer efter hensigten. For bygningsafsnit i risikoklasse 2-4 skal systemintegrationstest foretages af et akkrediteret inspektionsorgan, der er akkrediteret i henhold til DS/EN/ ISO/IEC 17020 – Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer af inspektionsorganer.
Brugen af en bygning skal ske, så det sikres, at sikkerheden i tilfælde af brand opretholdes i hele bygningens levetid.
Brandtekniske installationer, håndslukningsudstyr samt brandsikring af ventilationsanlæg i og ved bygninger og bygningsafsnit skal løbende funktionsafprøves og kontrolleres.
Stk. 2. Kravet om løbende funktionsafprøvning og kontrol anses som opfyldt, hvis afprøvning og kontrol sker med de intervaller, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand.
Stk. 3. For bygningsafsnit i risikoklasse 2-4 skal den løbende funktionsafprøvning og kontrol af følgende brandtekniske installationer foretages af et akkrediteret inspektionsorgan, der er akkrediteret i henhold til DS/EN/ ISO/IEC 17020 - Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer inspektionsorganer:
1) Automatisk brandalarmanlæg, ABA-anlæg.
2) Automatisk brandventilationsanlæg, ABV-anlæg.
3) Automatisk sprinkleranlæg, AVS-anlæg.
4) Automatisk tryksætningsanlæg, ATA-anlæg.
5) Flugtvejs- og panikbelysningsanlæg.
6) Varslingsanlæg.
Stk. 4. Stk. 3 omfatter alene byggeri, hvortil der er meddelt ibrugtagningstilladelse i medfør af bekendtgørelser udstedt vedrørende bygningsreglement 2018 samt byggeri opført efter tidligere lovgivning, hvor funktionsafprøvning eller kontrol ved et akkrediteret inspektionsorgan er et krav i byggetilladelsen eller en forudsætning i den brandtekniske dokumentation for det pågældende byggeri
Stk. 5. Brandtekniske installationer ved transportable konstruktioner, som opstilles midlertidigt, jf. § 6 b, stk. 2, er ikke omfattet af stk. 3.
Hvor flere brandtekniske installationer skal virke sammen, skal der foretages løbende systemintegrationstest, der viser, at det sammenhængende system af installationer har den ønskede funktion.
Stk. 2. Kravet om løbende systemintegrationstest i stk. 1 anses som opfyldt, hvis systemintegrationstesten sker med de intervaller, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand.
Stk. 3. Den løbende systemintegrationstest udføres efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand eller på anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer, at de brandtekniske installationer fungerer efter hensigten. For bygningsafsnit i risikoklasse 2-4 skal systemintegrationstest foretages af et akkrediteret inspektionsorgan, der er akkrediteret i henhold til DS/EN ISO/IEC 17020 – Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer inspektionsorganer.
Stk. 4. Stk. 3 omfatter alene byggeri, hvortil der er meddelt ibrugtagningstilladelse i medfør af bekendtgørelser udstedt vedrørende bygningsreglement 2018 samt byggeri opført efter tidligere lovgivning, hvor systemintegrationstest ved et akkrediteret inspektionsorgan er et krav i byggetilladelsen eller en forudsætning i den brandtekniske dokumentation for det pågældende byggeri.
Før ibrugtagning skal der udarbejdes en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan.
Stk. 2. Udarbejdelse af en drifts- kontrol- og vedligeholdelsesplan ved ombygning af eller tilbygning til eksisterende bygningsafsnit kan udelades, såfremt der ikke sker en væsentlig ændret anvendelse eller ændres på forudsætningerne for de brandmæssige forhold
Stk. 3. Drift, kontrol og vedligehold af brandsikringstiltag skal ske i henhold til den for bygningsafsnittet udarbejdede drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan.
For nedenstående bygningsafsnit gælder tillige driftsmæssige krav som angivet i § 148:
- Bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 med undervisningsafsnit til flere end 150 personer.
- Bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 til flere end 150 personer.
- Bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 med soverumsafsnit med flere end 10 sovepladser.
- Bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 til flere end 50 personer eller med flere end 10 sovepladser.
- Bygninger, hvor brugen af bygningen nødvendiggør særlige driftsmæssige tiltag for at opretholde brandsikkerheden i bygningen.
Stk. 2. Flere bygningsafsnit i samme anvendelseskategori med fælles flugtveje anses som et bygningsafsnit.
En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan for bygningsafsnit i § 147 skal udarbejdes, så det sikres, at følgende supplerende driftsmæssige krav er opfyldt:
- Der er udarbejdet en beskrivelse af driftsorganisationen, herunder oplysninger om den/de til enhver tid værende driftsansvarlige person(er) med kontaktoplysninger. Det skal meddeles kommunalbestyrelsen, hvem der er den/de driftsansvarlige person(er).
- Der er udarbejdet ordensregler om forebyggelse af brand.
- Der er udarbejdet en brand- og evakueringsinstruks.
- Personalet er instrueret i både de udarbejdede ordensregler, brand- og evakueringsinstruks samt, at personalet i relevant omfang er instrueret i placering og brug af håndslukningsudstyr og brandtekniske installationer.
- Der er udarbejdet og ophængt en pladsfordelingsplan i lokaler, som er omfattet af § 147, stk. 1, nr. 2.
- Der er udarbejdet en driftsjournal for lokaler, som er omfattet af § 147, stk. 1, nr. 2.
- Det dokumenteres, at kontroller som er foreskrevet i driftsjournalen er gennemført, og nødvendige udbedringer er foretaget. Dokumentationen skal opbevares på stedet.
-
Der i soverumsafsnit, som er omfattet af§ 147, stk. 1, nr. 3, er udarbejdet og ophængt opslag til brugerne om alarmering og evakuering. Opslagene skal placeres synligt på alle værelser og i fællesarealer.
- Der i eksisterende soverumsafsnit i plejeinstitutioner, hvor der ikke er installeret automatisk brandalarmanlæg, er en fast vågen vagt pr. 50 meter ganglængde på hver etage.
- Det sikres, at der i tilstrækkeligt omfang er opstillet brandslukningsmateriel.
- Der udarbejdes beskrivelser af omfang og frekvens af eventuelle brand- og evakueringsøvelser.
I eksisterende kirkerum, som anvendes til kirkelige handlinger, koncerter samt arrangementer af lignende karakter, som ikke medfører forøget brandrisiko, kan forhold, som ellers er gældende for forsamlingslokaler, jf. § 148, undlades.
Stk. 2. Kirkerum, hvor drift, kontrol og vedligehold udføres efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand, anses for at opfylde §§ 137-142.
(Ophævet)
Drift, kontrol og vedligehold skal for følgende bygningsafsnit i lagerbygninger ske, så §§ 137-142 og § 154 er opfyldt:
- Bygningsafsnit i risikoklasse 2 med et etageareal større end 2.000 m².
- Bygningsafsnit i risikoklasse 2 med en stablingshøjde, der er større end 8 m og med etageareal større end 600 m².
- Bygningsafsnit i risikoklasse 3 og 4.
- Bygningsafsnit, hvor brugen af bygningen nødvendiggør særlige driftsmæssige tiltag.
En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan for bygningsafsnit i § 153 skal udarbejdes, så det sikres, at følgende driftsmæssige krav er opfyldt:
- Der er udarbejdet en beskrivelse af driftsorganisationen, herunder den/de til enhver tid værende driftsansvarlige person(er) med kontaktoplysninger.
- Der er udarbejdet ordensregler om forebyggelse af brand.
- Der er udarbejdet en brand- og evakueringsinstruks.
- Personalet er instrueret i både de udarbejdede ordensregler, brand- og evakueringsinstruks samt, at personalet i relevant omfang er instrueret i placering og brug af håndslukningsudstyr og brandtekniske installationer.
- Der er udarbejdet en beskrivelse af oplag i bygningen, herunder begrænsninger på type af oplag, principper for oplagring og belægningsplaner.