Swipe horisontalt for at se alle emner
Energiforbrug og klimapåvirkning (§ 250 - § 298)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Bygningsreglementets vejledning om energiforbrug (Version 2, opdateret 1. juli 2023)
Beregning af energitilskud for vinduer (Eref)
Energitilskuddet for vinduer beregnes som:
Eref = I x gw – G x Uw = 196,4 x gw – 90,36 x Uw
hvor:
I: Solindfald korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen.
gw : Total solenergitransmittans for vinduet.
G: Kilogradtimer i fyringssæsonen baseret på en indetemperatur på 20 °C.
Uw: Varmetransmissionskoefficient for vinduet.
Solindfaldet I og antallet af gradtimer G i løbet af fyringssæsonen er bestemt ud fra referenceåret DRY (før revisionen i 2014). Solindfaldet gennem vinduer afhænger af vinduernes orientering og der er derfor benyttet et enfamiliehus som reference med følgende vinduesfordeling:
Nord: 26 pct.
Syd: 41 pct.
Øst/vest: 33 pct.
Beregningen foretages for et enkeltfags oplukkeligt referencevindue på 1,23 m x 1,48 m. Energitilskuddet Eref er et relevant udtryk til at sammenligne forskellige vinduers ydeevne i opvarmningssæsonen og udgør derfor et energikrav til vinduessystemet. I konkrete byggesager skal energiberegningen og beregninger af indeklimaet foretages med de valgte vinduers data i de valgte størrelser og udformninger.
Med hensyn til gener af solindfald og eventuel overophedning om sommeren må der eventuelt foretages en særskilt vurdering heraf.
Der kan benyttes funktionsruder, fx af sikkerhedshensyn, så længe vinduessystemet med referenceruden opfylder kravet til energibalancen. Referenceruden er ruden inden der bliver indført funktionsruder. Det betyder, at der fx kan tilføjes laminerede glas i vinduet som sikkerhedsglas, hvis der er behov for det, selvom det kan betyde, at vinduet ikke længere overholder kravet til energibalancen. Dog skal ruden ellers svare til referenceruden. Det betyder, at der fortsat skal benyttes energibelægning og gasfyldning med den samme gasart. En ændring til funktionsglas kan dog medføre, at hulrummet i glasset bliver en smule mindre. Funktionsruder kan fx være ruder, der opfylder særlige behov i forhold til lyd, sikring, indkig, personsikkerhed eller brand.
Der kan ligeledes anvendes solafskærmende ruder, hvis der kan påvises en energibesparelse i primærenergi herved. Som ved andre funktionsruder skal ruden i øvrigt svare til referenceruden og ændringen skal alene være de solafskærmende tiltag. Man kan fx beregne energibesparelse ved en timebaseret simulering af energibehovet ved de to scenarier eller man kan benytte Be18. Når man sammenligner energibesparelsen skal det termiske indeklima overholde kravene i bygningsreglementet for begge scenarier, så det er to rimeligt ens scenarier man vurderer. Hvis man vælger at indføre solafskærmende glas i et scenarie, hvor der ikke er mekanisk køling, men hvor scenariet uden solafskærmende glas ikke kan overholde kravene til termisk indeklima uden mekanisk køling kan der regnes med en gennemsnitlig COP på kølemaskinen på 4,0 ved sammenligningen.
Selvom Eref er baseret på nyttiggørelsen af solenergitransmissionen gennem vinduer i et enfamiliehus, anvendes Eref også til sammenligning mellem vinduer ved udskiftning i andre bygninger end boliger. Dette gælder ikke sommerhuse, da de ifølge bestemmelser i planloven kun benyttes kort tid i opvarmningssæsonen.
Beregningen af facadevinduer, jf. EN 14351-1 Vinduer og yderdøre uden brandmodstandsevne, foretages for et enkeltfags oplukkeligt referencevindue.
Beregningen af ovenlysvinduer foretages for et oplukkeligt referencevindue for et referencehus med 45° taghældning.
For ovenlysvinduer beregner vinduesproducenten energitilskuddet som:
Eref = I x gw – G x U = 345 x gw – 90,36 x U
hvor:
I: Solindfald korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen.
gw : Total solenergitransmittans for vinduet ved en taghældning på 45°
G: Kilogradtimer i fyringssæsonen baseret på en indetemperatur på 20 °C.
U: Varmetransmissionskoefficient for vinduet.
Beregningen foretages for et oplukkeligt referencevindue på 1,23 m x 1,48 m. Beregningen af Eref gælder for et referencehus med 45° taghældning og vinduesorientering, som angivet for facadevinduer. På grund af taghældningen kan solindfaldet både i opvarmningssæsonen og om sommeren blive ganske stort, hvorfor behovet for afskærmning også bør overvejes.
Eref benyttes også som grundlag for udskiftning af ovenlysvinduer i andre bygninger end boliger. Dog benyttes Eref ikke for sommerhuse, da de som følge af bestemmelserne i planloven kun benyttes kortvarigt i opvarmningssæsonen.
For glasydervægge, jf. EN 13830 Curtain Walling, og glastage, beregnes energibalancen som for vinduer. Det beregnes Eref fra profilsystemets centerlinjer i et fast felt i referencestørrelsen. Oplukkelige felter skal overholde kravene til facadevinduer og ovenlys.
For glastage beregner producenten energitilskuddet som for ovenlysvinduer. Dog beregnes Eref fra profilsystemets centerlinjer i et fast og et oplukkeligt felt (hvis et sådant findes) i størrelsen 1,230 x 1,480 m.
Ved beregning af U-værdi benyttes DS/EN 12631 Termisk ydeevne for curtainwalling – Beregning af varmetransmissionskoefficient.
Beskrivelse
Denne europæiske standard identificerer materialeuafhængige ydeevneegenskaber, som gælder for vinduer (herunder ovenlysvinduer, ovenlysvinduer med udvendig brandmodstandsevne og franske døre), yderdøre (herunder glasdøre uden rammer, døre til flugtveje) og dør- og vinduespartier. <br/>Denne europæiske standard gælder for:<br/>- Manuelt betjente eller elektrisk drevne vinduer, franske døre og dør- og vinduespartier til installation i lodrette vægåbninger og ovenlysvinduer til installation i skrå tage, komplette med:<br/>- evt. tilhørende beslag
Standarden findes i Dansk Standards Webshop.ds.dk her
Bemærk, engelske udgaver af europæiske standarder kan købes hos alle europæiske standardiseringsorganisationer.
Beskrivelse
Denne standard specificerer en procedure til beregning af den termiske transmissionskoefficient for curtain wall konstruktioner.
Standarden findes i Dansk Standards Webshop.ds.dk her
Bemærk, engelske udgaver af europæiske standarder kan købes hos alle europæiske standardiseringsorganisationer.
Beskrivelse
Denne standard specificerer karakteristika for curtain walling og giver teknisk information om de forskellige ydeevnekrav, som gælder for hele Europa, samt kriterier og rækkefølge for prøvning af krav til produktet med henblik på at vise overensstemmelse. Der refereres til andre europæiske standarder, som omhandler ydeevne og prøvning af curtain walling og, hvor det er hensigtsmæssigt, til europæiske standarder, som omhandler produkter, der indgår i curtain walling.
Standarden findes i Dansk Standards Webshop.ds.dk her
Anvendelsesområde
Informationsbladet opstiller i tabelform de anvendte termer i Danmark, Finland, Norge og Sverige for overfladeruhed, som er defineret i de Internationale Standarder, ISO 4287/1 og ISO 4287/2.