De fleste rum i boligen vil vinde ved direkte adgang til et uderum, der tilbyder lys, luft og grønne områder. Både haver, terrasser, gårdrum, altaner og fælles grønne arealer kan – alt efter deres udformning – fungere som en udvidelse af boligarealet, og navnlig i sommerhalvåret vil de opleves som en stor kvalitet i boligen. Hvis uderummet skal bidrage til boligens kvalitet, bør planlægningen af det indgå i den overordnede disposition af boligens planløsning. Især boligens fælles opholdsrum, køkken og spiseplads vil vinde ved at have direkte adgang til uderummet. Et uderum med gode sol- og læforhold, god udsigt samt plads til spisning, leg, grønne planter etc. vil være attraktivt. Men også franske altaner og større vinduespartier i tag og facade, der kan åbnes eller skydes til side, kan bidrage positivt til boligens kvalitet. Har boligen mulighed for flere uderum, kan de placeres, så deres dagslysforhold, karakter og stemning er forskellige.
Terrasser, gårdhaver og haver bør placeres, så der tages hensyn til grundens orientering og til særlig attraktive udsigts- og terrænforhold. Ved at placere det størst mulige samlede haverum mod syd eller vest, under hensyntagen til udsigt og eventuel trafikstøj, sikrer man, at uderummet er solfyldt en stor del af dagen. I planlægningen af udeområderne kan udhus og garage indgå som skærmende elementer, der kan sikre behagelige udendørs siddepladser uden indblik og vindgener. En eventuel udestue eller overdækket terrasse bør hverken hindre udsynet fra boligen eller tage dagslys fra opholdsrum.
En altan udgør et markant arkitektonisk element og kan udformes enten som udenpåliggende, delvist indeliggende eller indeliggende element. Altaner, især den udenpåliggende altan, er et markant træk ved facaden og kan være udfordrende at integrere i en facadekomposition.

Især den udenpåliggende altan kan skygge for den underliggende bolig og reducere lysniveauet, primært i området tættest på vinduet. Hvis der yderligere er en genbobygning, der skygger, kan boligen risikere ikke at have tilgang af direkte sollys eller himmellys, hvorved lysniveauet i boligen sænkes (se kap. 2.6 Dagslysforhold, ill. 09).
Udformes den delvist indeliggende eller indeliggende altan med vinduer i flere sider (altan-karnap-princippet), vil det give mulighed for at trække lys fra flere verdenshjørner ind og skabe varieret lys i rummene bag altanen.
Altanen kan have mange udformninger, og samspillet mellem dagslyset, vinduesåbningen og rummet bag er komplekst. Ud over skyggen fra en altan kan andre elementer som fx vægtykkelse, faste solafskærmninger og fremspring over eller ved siden af vinduet have indflydelse på rummets lysniveau og lysfordeling. For yderligere beskrivelse, se Bygningsreglementets vejledning om korrektioner til 10 pct.-reglen for dagslys.
En tagterrasse kan være et fælles eller et privat uderum, som er integreret i eller på bebyggelsens tag. Tagterrassen kan placeres, så flere boliger, fx fra en hel opgang, har adgang til den. Den kan derved have samme sociale funktion, som uderum og haverum mellem husene har. Tagterrassen kan tilbyde udsigt over området og, alt efter orienteringen, et solfyldt sted, der også får sollys, når den lave sol ikke har mulighed for at komme ned mellem husene og på den måde bidrage positivt til bebyggelsens kvaliteter.