Skal der i forbindelse med en ombygning i en etageejendom, der kun omfatter en begrænset del af den bærende konstruktion, altid anvendes en certificeret statiker, der er certificeret til den klasse, som hele bygningen/konstruktionen er indplaceret i? (30-09-2020)

Nej, en ombygning kan godt indplaceres i en lavere konstruktionsklasse end bygningens/konstruktionens konstruktionsklasse, det afhænger dog af nedenfor nævnte forhold.

En bygning eller konstruktion, som skal ombygges, skal som udgangspunkt opdeles i konstruktionsafsnit, som alle indplaceres i konstruktionsklasser. Inddelingen af bygningen/konstruktionen i konstruktionsafsnit sker efter samme principper som for nybyggeri. Der kan findes mere information i kapitel 1 i Vejledningen om indplacering i konstruktionsklasser, knyttet til kapitel 26 i BR18.

Byggearbejdet, der er omfattet af ombygningen, kan påvirke eller ændre en række konstruktionsdele, der kan ligge i en eller flere konstruktionsafsnit. Byggearbejdet skal derfor indplaceres i den konstruktionsklasse, hvori det konstruktionsafsnit med den højeste klasse, som byggearbejdet enten direkte eller indirekte påvirker, er indplaceret i.

Byggearbejder, der påvirker konstruktioner i tilstødende konstruktionsafsnit, der ikke er indeholdt i selve byggearbejdet, kan medføre et behov for at ændre eller supplere den eksisterende dokumentation for disse tilstødende konstruktionsafsnit. Hvis der er behov for dette, skal disse konstruktionsafsnit medtages ved indplaceringen af byggearbejdet i konstruktionsklasse.

Dette kan illustreres med følgende eksempler:

• dokumentationen Ved ændringer i konstruktionen i et vandret bjælkelag i en etageopbygning vil byggearbejdet ikke give anledning til ændringer i til tilstødende konstruktionsafsnit, og derfor kan dette byggearbejde i f.eks. bygninger, der er indplaceret i konstruktionsklasse 3 eller 4, typisk indplaceres i konstruktionsklasse 2.

• Ved ændringer i en bærende væg, der indgår i hovedkonstruktionen, vil byggearbejdet typisk skulle indplaceres i samme konstruktionsklasse, som hele bygningen/konstruktionen er indplaceret i.

Bygherre eller dennes rådgiver har mulighed for at bede kommunen om en forhåndsdialog, før ansøgning om byggetilladelse indsendes, og derved bl.a. få afstemt indplacering af et byggearbejde i en konstruktionsklasse.

Er der sket ændringer i den tekniske behandling af konstruktionsforhold, som følger af de administrative bestemmelser for avls- og driftsbygninger med BR18?

Det fremgår af BR15, kap. 1.3.2, stk. 1, nr. 2, at det omfattede byggeri er avls- og driftsbygninger i 1 etage, som kan henføres til konsekvensklasse CC1 eller CC2 i DS/EN 1990 DK NA. Bestemmelsen omfatter ikke avls- og driftsbygninger, hvor der ved svigt vil være stor fare for tab af dyreliv svarende til bygninger, der ville blive placeret i konsekvensklasse CC3, hvis de var beregnet til ophold for mennesker. Det fremgår af vejledningsteksten, at avls- og driftsbygninger, der typisk vil blive placeret i CC3, er staldbygninger over 2.000 m².

Det byggeri, der efter BR15 kan henføres til kap. 1.3.2, stk. 1, nr. 2, er undtaget fra en fuld teknisk byggesagsbehandling, og kommunalbestyrelsen byggesagsbehandler derfor kun de bebyggelsesregulerende bestemmelser og brandforhold. Avls- og driftsbygninger, der ikke kan henføres til kap. 1.3.2, stk. 1, nr. 2, er omfattet af kap. 1.3.3 og dermed også teknisk byggesagsbehandling af konstruktionsforholdene.

I BR18 fremgår det af § 489, stk. 1, nr. 1, litra c, at avls- og drifts-bygninger, der henregnes til middel konsekvensklasse (CC2), i maksimalt 1 etage og med en maksimal spændvidde på 40 meter, er omfattet af konstruktionsklasse 1. Konstruktionsklasse 1 omfatter dog ikke avls- og driftsbygninger, hvor der ved svigt vil være stor fare for tab af dyreliv, svarende til bygninger, der vil blive placeret i høj konsekvensklasse (CC3), hvis de var beregnet til ophold for mennesker.

Af Vejledning om indplacering i konstruktionsklasser fremgår, at tab af dyreliv kan antages at forekomme, når bygningen er større end 2.000 m². Baggrunden for den ændrede formulering i kravteksten er en ændring af DS/EN 1990, som gør det nødvendigt at præcisere den maksimale spændvidde i bygningsreglementet. Der er således samme kravniveau i BR18 som i BR15.

For de avls- og driftsbygninger, der er omfattet af konstruktionsklasse 1, er der ikke krav om en certificeret statiker, ligesom der efter BR15 ikke var teknisk byggesagsbehandling af konstruktionsforhold. Øvrige avls- og driftsbygninger vil være omfattet af konstruktionsklasse 2-4 afhængig af kompleksiteten og dermed også omfattet af krav om en certificeret statiker.