Swipe horisontalt for at se alle emner
Bilag 4: Fravigelser af de præ-accepterede løsninger i brandklasse 2, jf. § 493, stk. 1, nr. 2
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Der kan fraviges fra de præ-accepterede løsninger i brandklasse 2 som angivet i dette bilag.
Afsnit 1:
Mindre fravigelser ved brug af brandrådgiver certificeret til brandklasse 2
For byggeri i brandklasse 2 kan der foretages mindre fravigelser fra de præ-accepterede løsninger, når følgende forhold er opfyldt:
– Der må højst være tre konkrete fravigelser i hvert bygningsafsnit. Repeterende ensartede fravigelser betragtes dog som én samlet fravigelse.
– Hver fravigelse må højst fravige 10 procent fra konkrete målbare løsninger, der er beskrevet i de præ-accepterede løsninger i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand.
– Der må ikke fraviges fra følgende:
a. Præskriptive bestemmelser som givet i BR18, kapitel 5 – Brand
b. De præ-accepterede løsninger i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand for så vidt angår:
i) Beklædningsklasser for indvendige og udvendige beklædninger på vægge, tage, lofter og gulve.
ii) Det maksimale antal personer i et rum.
iii) Den samlede bredde på min. 10 mm per person i flugtveje samt døre i og til flugtveje i anvendelseskategori 2, 3 og 5.
iv) De bærende konstruktioners brandmodstandsevne.
v) Brandtekniske installationer.
Afsnit 2:
Fravigelser af præ-accepterede løsninger ved brug af brandrådgiver certificeret til brandklasse 3 og 4 eller til tredjepartskontrol
Til fravigelser i byggeri i brandklasse 2 fra de præ-accepterede løsninger, som ikke er omfattet af afsnit 1, skal der medvirke en brandrådgiver, der er certificeret til brandklasse 3 og 4 eller til tredjepartskontrol. Denne skal dokumentere samtlige fravigelser inkl. fravigelser, der foretages i henhold til afsnit 1, så sikkerhedsniveauet for de brandmæssige forhold er iagttaget ved brug af alle fravigelser i kombination.
– Der må samlet højst være fem fravigelser i hvert bygningsafsnit inklusiv eventuelle fravigelser jf. afsnit 1. Repeterende ensartede fravigelser betragtes dog som én samlet fravigelse.
– Dokumentationen udføres ved udarbejdelse af en brandteknisk begrundet vurdering eller en komparativ analyse som angivet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand, Kapitel 8: Eftervisning.
– Brandrådgiveren skal underskrive dokumentationen for fravigelserne, og den skal indgå i den samlede dokumentation for byggeriet sammen med en kopi af brandrådgiverens certifikat.