Skorstensfejerordningen er reguleret i skorstensfejerbekendtgørelsen, (bekendtgørelse nr. 541 af 22/05/2017 om brandværnsforanstaltninger for aftrækssystemer og fyringsanlæg). Skorstensfejerbekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i byggelovens § 15.

De faglige krav, som stilles til skorstensfejere, fremgår tillige af bekendtgørelsen, men behandles ikke i denne vejledning.

Vejledningen om administration af skorstensfejerordningen er senest revideret af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen d. 11. januar 2019.

Det fremgår af skorstensfejerbekendtgørelsens § 1, stk. 1, at ”kommunalbestyrelsen skal sørge for, at lovpligtigt skorstensfejerarbejde tilbydes kommunens borgere.”

Kommunen kan for eksempel på sin hjemmeside angive kontaktoplysninger på en eller flere skorstensfejere, som vil påtage sig skorstensfejerarbejde i kommunen. I givet fald kontakter borgeren selv den pågældende skorstensfejer, og indgår aftale om regelmæssig fejning og betaler skorstensfejeren direkte.

Kommunen kan også indgå en aftale med en eller flere skorstensfejere om, at de udfører skorstensfejerarbejde i kommunen. Kommunen kan i den forbindelse vælge, at opkræve et gebyr for fejning sammen med ejendomsskatten, jf. § 23, stk. 1, hos de bygningsejere, som benytter denne ordning. Herefter betaler kommunen skorstensfejeren for udført arbejde. Hvis kommunen vælger denne fremgangsmåde, bør kommunen orientere herom på sin hjemmeside.

Uanset hvorledes en kommune vælger at tilbyde skorstensfejerarbejde, har borgerne frit valg i forhold til, hvilken skorstensfejer de vil benytte. Der er ikke efter bekendtgørelsen krav om, at kommunens borgere skal anvende den skorstensfejer, som kommunen tilbyder, eller at skorstensfejeren skal have et samarbejde med kommunen for at udføre lovpligtig skorstensfejning i den pågældende kommune.

Kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed  i medfør af byggelovens § 16 C . Dette indebærer tilsyn med, at efterlevelsen af kravene i skorstensfejerbekendtgørelsen overholdes, herunder om der bliver fejet på den enkelte ejendom.

Omfanget af tilsynet tilrettelægges af den enkelte kommune. Kommunalbestyrelsen har i medfør af byggelovens § 19 beføjelse til uden retskendelse at forlange adgang til en privat ejendom for at undersøge, om der er sket overtrædelse af loven eller de i medfør heraf fastsatte regler. Beføjelsen skal udøves under iagttagelse af retssikkerhedslovens regler om gennemførelse af tvangsindgreb, herunder regler om forudgående underretning og proportionalitet.

Kommunalbestyrelsen har alene pligt til at søge et ulovligt forhold lovliggjort, når kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på forholdet, og forholdet ikke er af ganske underordnet betydning.

Skorstensfejerbekendtgørelsen pålægger ikke herudover kommunalbestyrelsen tilsynsforpligtelser.

Det er således bygningsejerens ansvar, at reglerne i skorstensfejerbekendtgørelsen, herunder bestemmelserne om fejningsterminer, overholdes, uanset om bygningsejeren benytter den skorstensfejer, som tilbydes af kommunen, eller om bygningsejeren vælger at indgå aftale med en anden skorstensfejer. Hvis bygningsejeren vælger at bruge en anden skorstensfejer end den, der er anvist af kommunen, er det bygningsejerens ansvar, at den valgte skorstensfejer har den korrekte og påkrævede uddannelse.

I henhold til skorstensfejerbekendtgørelsen er der hjemmel til at opkræve gebyr for skorstensfejerarbejde, jf. § 23, stk. 1. Kommunalbestyrelsen fastsætter beregningsmåden for gebyrerne, gebyrstørrelsen og forfaldstid.  Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at gebyret opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter.

Såfremt gebyret opkræves af kommunalbestyrelsen sammen med ejendomsskatten, skal et krav om tilbagebetaling af gebyr som følge af, at der ikke er udført skorstensfejerarbejde, rettes mod kommunalbestyrelsen.

Såfremt gebyret betales direkte til skorstensfejeren, skal et krav om tilbagebetaling af gebyr, som følge af, at der ikke er udført skorstensfejerarbejde, rettes mod skorstensfejeren.