Swipe horisontalt for at se alle emner

Spørgsmål og svar om afløb

Fold alle ud
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer, at anvendelse af DS 432 Afløbsinstallationer sikrer et tilsvarende niveau med hensyn til bygningsreglementets krav som ved anvendelse af DS 432:2009 Norm for afløbsinstallationer, jvf. §§ 70 og 76.
Bygningsreglementet kræver at rotter hindres i at trænge ud af installationerne og ind i eller under bygningerne. Herudover skal ubenyttede dele af en afløbsinstallation sikres mod indtrængen af rotter ved afpropning. Afpropning skal ske så tæt som muligt ved tilslutningen til den benyttede del af afløbssystemet. Da forholdene for rotter kan variere fra byggesag til byggesag, stiller bygningsreglementet ikke specifikke krav til f.eks. materialevalg i afløbssystemet eller type af evt. rottespærrer. Forhold angående rotter bør koordineres med den lokale kommune, der som myndighed kan rådgive om såvel byggesagen specifikt som rotter generelt.
Formuleringen finder anvendelse i forbindelse med tagvand, det vil sige regnvand, der er faldet på taget. Hensynet bag paragraffen er, at en bygningsejers tagvand ikke må komme naboer til gene, såfremt tagvandet ikke føres til et afløbssystem.