Swipe horisontalt for at se alle emner
Certificeret brandrådgivers virke (§ 545 - § 551)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Vejledning til BR18 kapitel 34, certificeret brandrådgivers virke
Den certificerede brandrådgiver udpeges af bygningsejeren eller dennes repræsentant, som sammen med den certificerede brandrådgiver afklarer, om den certificerede brandrådgiver skal virke som udarbejdende eller som kontrollerende på byggeriet.
Udarbejde
Når den certificerede brandrådgiver virker som udarbejdende, er en del af dennes ydelse at udarbejde centrale dele af dokumentation for brandforhold. Udarbejdelsen består i, at den certificerede brandrådgiver har tilrettelagt og udformet de centrale dele af dokumentationen. Udarbejdelse kan ske, som beskrevet i vejledning til BR18, kapitel 32 ved model a1) eller a2).
Den udarbejdende certificerede brandrådgiver indgår i projektorganisationen og kan i den rolle virke som udarbejdende, hvilket kan omfatte at tilrettelægge, udforme eller udarbejde den brandtekniske dokumentation.
Hvis den certificerede brandrådgiver, med virke som udarbejdende, med assistance fra en meddesigner eller medprojekterende, har udarbejdet en del af et brandteknisk dokument (model a2) i figur 1 i vejledning til BR18, kapitel 32), skal den certificerede brandrådgiver sikre, at udarbejdelsen er gennemført og dokumenteret, som hvis den certificerede brandrådgiver selv havde udført den. Dette indebærer planlægning og styring af kvaliteten af den udførte kontrol, hvilket der redegøres for i den tilhørende kontrolrapport.
Kontrollerende
Når den certificerede brandrådgiver virker som kontrollerende, er det en del af dennes ydelse at kontrollere andre designendes, projekterendes og udførendes dokumentation. Kontrollens niveau fastlægges i BR18, Bilag 3, tabel 4, Kontrol kan ske, som beskrevet i vejledning til BR18, kapitel 32 ved model b1) og b2).
Den kontrollerende certificerede brandrådgiver kan alene kontrollere de brandtekniske dokumenter og skal være uafhængig af projektorganisationen. Sidstnævnte omfatter, at den certificerede kontrollerende brandrådgiver ikke har medvirket ved tilrettelæggelse, udformning eller udarbejdelse af den brandtekniske dokumentation, men det forhindrer ikke, at den certificerede brandrådgiver er ansat i den organisation eller den virksomhed, der udarbejder dokumentationen.
Hvis den certificerede brandrådgiver, med virke som kontrollerende, med assistance fra en medkontrollant, har foretaget kontrol af et brandteknisk dokument (model b2) i figur 1 i vejledning til BR18, kapitel 32), skal den certificerede brandrådgiver sikre at kontrollen er gennemført og dokumenteret, som hvis den certificerede brandrådgiver selv havde udført den. Dette indebærer planlægning og styring af kvaliteten af den udførte kontrol, hvilket der redegøres for i den tilhørende kontrolrapport.
Den certificerede brandrådgiver kan, uanset sit virke som udarbejdende eller kontrollerende, uddelegere dele af udarbejdelsen eller kontrollen, som beskrevet i vejledning til BR18, kapitel 32 ved model c), af de brandtekniske dokumenter, som der ikke stilles krav til, at den certificerede udfærdiger.
Skift fra kontrollerende til udarbejdende brandrådgiver betragtes som overdragelse fra en certificeret brandrådgiver til en anden, jf. BR18, §551.
Vejledning til § 545, stk. 2
Den certificerede tredjepartskontrollant for brandforhold kan alene virke som kontrollerende og må hverken direkte eller indirekte være økonomisk eller organisatorisk forbundet med den eller de virksomheder og organisationer, som medvirker ved udfærdigelse af dokumentationen for byggeriets brandsikkerhed, som beskrevet i BR18, § 526. Dette omfatter, at den certificerede tredjepartskontrollant for brandforhold hverken må være ansat i bygherrens, brandrådgiverens, de projekterendes eller de udførendes organisationer. Den certificerede tredjepartskontrollant for brandforhold må dog gerne have virket som certificerede brandrådgiver eller tredjepartskontrollant for brandforhold for bygningen tidligere. Dette kan f.eks. være relevant ved nye byggerier eller i en eksisterende bygning, der har været behandlet efter BR18.