Swipe horisontalt for at se alle emner
Administrative bestemmelser (§ 1 - § 47)
- BR18 (Aktuelt)
- BR18 (1/1- 30/06 2024)
- BR18 (1/1- 31/12 2023)
- BR18 (17/9 - 31/12 2022)
- BR18 (1/7 - 16/9 2022)
- BR18 (1/1 - 30/6 2022)
- BR18 (29/6 - 31/12 2021)
- BR18 (1/1-29/6 2021)
- BR18 (1/7-31/12 2020)
- BR18 (10/3-30/6 2020)
- BR18 (1/1-9/3 2020)
- BR18 (4/7-31/12 2019)
- BR18 (1/1-4/7 2019)
- BR18 (1/7-31/12 2018)
- BR18 (1/1-30/6 2018)
- BR15 (2015-2018)
- Tidligere BR (1961-2010)
Vejledning om byggesagsbehandling efter BR18
Ved ansøgning om byggetilladelse, skal der som det nævnes i § 10, indsendes oplysning om og dokumentation for indplacering i brandklasse, såfremt det er relevant at indplacere byggeriet i en brandklasse. Dette er ofte relevant, når der er brandmæssige forhold, der har betydning for sikkerheden i byggeriet. Det afhænger dog altid af en konkret vurdering fra sag til sag. Såfremt ansøger ikke vurderer, at det er relevant at indplacere byggeriet i en brandklasse, skal dette oplyses og begrundes i ansøgningen om byggetilladelsen.
Hvis det er relevant at indplacere byggeriet i en brandklasse, skal indplaceringen følge § BR18, kapitel 27 om brandklasser, herunder bl.a. § 493, stk. 1, der definerer de forskellige brandklasser. Det skal dog bemærkes, at visse byggerier er undtaget fra indplacering i brandklasse, hvilket fremgår af § 493, stk. 2-3.
I visse tilfælde kan byggeri eller bygningsafsnit på grund af deres udformning eller anvendelse, ikke indplaceres i en brandklasse. I disse tilfælde skal byggeriet i stedet vurderes ud fra § 493, stk. 4.
Såfremt byggeriet skal og kan indplaceres i en brandklasse skal dette ske efter principperne i kapitel 27 om brandklasser, herunder grundlaget for indplaceringen. Grundlaget for indplacering i brandklasse betragtes som byggeriets risikoklasse og den valgte metode for dokumentation af brandsikkerheden.
Kommunalbestyrelsen skal i byggesagsbehandlingen vurdere om byggeriet er indplaceret i den rette brandklasse, eller om de er enige i, at byggeriet ikke skal eller ikke kan indplaceres i en brandklasse. Kommunalbestyrelsen skal konstatere, om forudsætningerne for den indsendte dokumentation for brandklasser er korrekt for at vurdere, om der er valgt korrekt brandklasse. Afklaring ift. dette kan med fordel allerede foregå som en del af forhåndsdialogen.
Kommunalbestyrelsen skal ikke udføre teknisk byggesagsbehandling af de tekniske forhold, der måtte fremgå af dokumentationen for indplaceringen, men skal alene granske dokumentation nok til, at det er muligt at fastslå, at byggeriet er placeret i den rette (eller forkerte) brandklasse. Kommunalbestyrelsen skal således ikke kontrollere de konkrete løsninger, brandplan, brandstrategirapport mv. I stedet er det tilstrækkeligt at kontrollere at den nødvendige dokumentation foreligger, og at denne danner de nødvendige forudsætninger for at byggeriet kan indplaceres i den rette brandklasse. Hvad der er nødvendig dokumentation afhænger af, hvilken brandklasse byggeriet indplaceres i. En overordnede beskrivelse af denne dokumentation fremgår i afsnit 3.4.1 og 3.4.2.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om indplacering i brandklasse på baggrund af den fremsendte dokumentation.
Kommunalbestyrelsen kan anmode om supplerende dokumentation, hvis det vurderes, at den tilsendte dokumentation ikke er tilstrækkelig til at kunne vurdere om byggeriet er indplaceret i den rette brandklasse.
For yderligere vejledning om indplacering i brandklasse henvises til kapitel 1 i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – brand.